Stadfæstelse af afgørelse om forskud på erstatning for nedlukning af minkfarm

Beregning af forskud

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen korrekt havde opgjort forskuddet efter Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 3. Dette skyldtes, at klager uomtvistet ikke havde et pelsindeks for 2017-2019 udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. med en revisorerklæring, som defineret i Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 2, nr. 2. Klager havde desuden på tro og love erklæret, at driftsomkostningerne i 2019 ikke var højere end 245 kr. pr. mink, hvilket opfyldte betingelserne for forskud efter § 3, stk. 3.

Nævnet konstaterede, at der hverken i bekendtgørelsen eller i Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 1, stk. 1, Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 2, stk. 1 eller Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 3 var hjemmel til, at Fødevarestyrelsen kunne fastsætte et pelsindeks for 2017-2019 eller anvende et pelsindeks for 2019-2020 ved beregningen af forskuddet. Betingelserne for beregning af forskud efter Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 2 var derfor ikke opfyldt.

Antal hvalpe

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde lagt 1.600 hvalpe til grund for beregningen af forskuddet. Dette antal var det af styrelsen opgjorte antal hvalpe i forbindelse med nedslagningen af mink som følge af COVID-19, hvilket fremgik af

Udvidet adgang til kompensation

Lovforslaget udvider kredsen af virksomheder, der kan modtage kompensation. Fremover omfatter ordningen også:

• Pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.
• Følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark.

For disse to grupper fjernes kravet om, at de i det væsentlige skal være afhængige af minkavl for at være berettigede til kompensation.

Statens overtagelse af aktiver

En central del af lovforslaget er, at staten overtager rettighederne til de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Dette er et vilkår for udbetalingen. Rettighederne varierer afhængigt af virksomhedstypen:

Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse, men ikke andre omkostninger som f.eks. oprydning eller forureningsbekæmpelse. Modtagere af erstatning forpligtes til aktivt at medvirke og give myndighederne adgang til ejendommene (§ 8 c).

Betingelser for erstatning og kompensation

Lovforslaget indfører en række betingelser for at modtage erstatning:

• Krav om tilladelser: Ministeren kan fastsætte regler om, at gyldige tilladelser (f.eks. miljøgodkendelser, byggetilladelser) er en forudsætning for at få udbetalt erstatning. Dette skal sikre, at der kun kompenseres for lovlig produktionskapacitet.
• Ansøgningsproces: Der indføres hjemmel til at fastsætte detaljerede regler for ansøgningsprocessen, herunder:
  • Faste ansøgningsfrister.
  • Specifikke dokumentationskrav.
  • Krav om revisorattestation for visse oplysninger.
  • Krav om, at oplysninger afgives på tro og love, hvilket medfører strafansvar ved afgivelse af falske oplysninger.
• Videregivelse af oplysninger: Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. forpligtes til efter anmodning at videregive oplysninger om minkavleres salg og afregningspriser til Fødevarestyrelsen til brug for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling og klageregler

For at håndtere de mange sager oprettes en ny sagsbehandlingsstruktur:

• Erstatnings- og taksationskommissioner: Der gives hjemmel til at oprette uafhængige kommissioner, som skal fastsætte erstatningens og kompensationens størrelse. Deres sammensætning skal sikre ekspertise inden for bl.a. ejendomsvurdering, regnskab og minkproduktion. Der kan også oprettes overordnede kommissioner som ankeinstans.
• Klageregler: Klageadgangen præciseres. Afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er dog hensigten, at afgørelser fra de nye erstatnings- og taksationskommissioner ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed. Sager mod disse kommissioner skal i stedet indbringes for domstolene inden for fastsatte frister.

Økonomiske og juridiske bestemmelser

• Fordeling af erstatning: Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvordan erstatningsbeløbet fordeles mellem rettighedshavere, f.eks. ejeren og panthavere i ejendommen. Dette skal sikre, at panthaveres rettigheder respekteres.
• Forbud mod overdragelse af krav: Et krav på erstatning kan ikke overdrages (sælges eller pantsættes), før kravet er endeligt fastsat ved afgørelse eller forlig. Aftaler om sådan overdragelse er ugyldige. Dette skal forhindre, at fordelingen til rettighedshavere kompliceres.
• Kompensation for omkostninger: Der indføres mulighed for at kompensere minkavlere og følgeerhverv for rimelige omkostninger, de afholder i perioden, indtil den endelige erstatning er fastsat.
• Digital kommunikation: Der indføres hjemmel til at kræve, at al skriftlig kommunikation med myndighederne skal foregå digitalt.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2021. Klagesager, der er verserende hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved lovens ikrafttræden, overføres til færdigbehandling hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.