Tvist om varigt mén efter piskesmældsskade: Fastholdelse af 5% méngrad og usikkerhed om årsagssammenhæng mellem ulykke, svimmelhed og Covid-vaccine

Denne sag vedrører en forsikringstagers (klagerens) krav mod Tryg Forsikring A/S om forhøjelse af varigt mén fra 5% til 10% efter et harmonikasammenstød den 1. november 2020 samt tilbagebetaling af selvrisiko fra bilforsikringen. Klageren blev påkørt bagfra, og hendes bil blev totalskadet. Hun oplevede straks nakkesmerter, hovedpine og kvalme, og blev diagnosticeret med mindre hjernerystelse. Siden ulykken har hun døjet med svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær og nakkespændinger.

Méngradstvisten

Klageren anførte, at Tryg ikke havde været objektiv i sagsbehandlingen og havde forsøgt at minimere skadens omfang. Hun understregede, at modpartens forsikringsselskab havde fastsat hendes varige mén til 10%, og Tryg burde udligne til dette niveau. Tryg fastholdt dog sin oprindelige vurdering på 5%, som var baseret på en speciallægeerklæring, der konkluderede en let nakkeforstuvning. Tryg indhentede desuden en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

AES vurderede ménet til at være mindre end 5%.

AES og selskabets lægekonsulenter lagde særligt vægt på, at de mere alvorlige og invaliderende symptomer:

"de kognitive gener og svimmelhed kom først 5-6 måneder efter aktuelle hændelse og i forbindelse med Covid vaccine, som ikke kan relateres til aktuelle hændelse."

Selskabet bemærkede, at det i henhold til Færdselsloven § 101 er modpartens selskab, der skal betale personskadeerstatning uanset skyld, og at de ikke er bundet af modpartens méngradsvurdering.

Tvist om Selvrisiko

Klageren krævede også tilbagebetaling af selvrisiko på 3.526 kr., som var fratrukket erstatningen for hendes totalskadede bil. Tryg fastholdt fradraget, da de baseret på modparternes forklaringer anså klageren for at være ansvarlig for påkørslen af den forankørende trailer. Da klageren sent i forløbet forsøgte at inddrage kravet i nævnet, påberåbte Tryg sig forældelse, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, 1. pkt.. Klageren frafaldt efterfølgende denne del af klagen.

Nævnet behandlede derfor alene personskadespørgsmålet.

Klageren får ikke medhold i sin klage om at få fastsat det varige mén til mere end 5%.

Nævnet bemærkede, at det påhviler klageren at bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er den instans, der anvendes til lægefaglige vurderinger af méngraden, og nævnet fandt ikke et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte AES’ vurdering.