Tvist om varigt mén efter hjernerystelse: Anerkendelse af årsagssammenhæng trods påstået mangel på brosymptomer

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende anerkendelse af varigt mén efter en hjernerystelse, som forsikringstagerens barn pådrog sig i 2016. Den centrale uenighed er, hvorvidt barnets vedvarende gener har den fornødne årsagssammenhæng med ulykken, herunder betydningen af manglende dokumentation for "brosymptomer".

Hændelsesforløb og Skade

Den 14. november 2016 gled barnet på en bænk i skolen, faldt og slog hovedet. Barnet blev efterfølgende undersøgt på skadestuen, hvor der blev konstateret en hjernerystelse. I tiden efter ulykken oplevede barnet gener som hovedpine, kvalme, svimmelhed og synsbesvær. Skaden blev anmeldt til Tryg den 23. november 2016.

Parternes Argumenter

Klagerens påstand: Klageren fastholder, at barnets vedvarende gener, herunder hovedpine, koncentrationsbesvær og en markant personlighedsændring fra udadvendt til indadvendt, er en direkte følge af hjernerystelsen. Klageren argumenterer for, at der er tilstrækkelig dokumentation for generne, og kritiserer selskabet for at afvise kravet med henvisning til manglende brosymptomer, uden at specificere hvilken dokumentation der ville være tilstrækkelig.

Selskabets påstand: Tryg Forsikring afviser, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og barnets nuværende gener. Selskabet baserer sin afgørelse på, at der i en periode på over et år (fra november 2016 til januar 2018) ikke er lægelig dokumentation for vedvarende symptomer (brosymptomer). Selskabet vurderer derfor, at det varige mén er mindre end 5 %, hvilket ifølge policen ikke udløser erstatning.

Vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Sagen blev sendt til vurdering hos AES, hvilket resulterede i to forskellige udtalelser:

Selskabet fastholdt sin afvisning baseret på den seneste vurdering fra AES.

Ankenævnets flertal fandt, at klageren havde godtgjort årsagssammenhængen mellem ulykken den 14. november 2016 og barnets aktuelle gener. Flertallet lagde vægt på den neurologiske speciallægeerklæring fra 7. oktober 2019, som konkluderede, at der var en sammenhæng mellem de aktuelle klager og de objektive fund, og at hovedpinen med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives følgerne af hjernerystelsen.

Flertallet bemærkede også, at klageren havde henvendt sig til forsikringsselskabet om hovedpinen allerede i august 2017, og at journalnotater fra både egen læge og kiropraktor i januar 2018 bekræftede, at barnet havde døjet med gener siden ulykken. På denne baggrund fandt flertallet, at méngraden skulle fastsættes til 5 % i overensstemmelse med den første vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 19. december 2019.

Nævnets mindretal var enig med forsikringsselskabet og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den seneste udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som fastsatte méngraden til mindre end 5 %. Mindretallet lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret brosymptomer i en periode på over et år efter ulykken, og at bevisbyrden for årsagssammenhæng derfor ikke var løftet.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.

Bestemmelse: Selskabet, Tryg Forsikring A/S, skal anerkende, at klageren ved ulykkestilfældet pådrog sig et varigt mén på 5 %. Selskabet skal yde erstatning i overensstemmelse hermed med tillæg af renter i henhold til forsikringsaftalelovens § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.