Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en vindmølleejers anmodning om, at staten skulle overtage hans vindmølle i henhold til Elforsyningsloven § 66. Anmodningen blev indgivet den 3. juni 2002 med henvisning til, at et pristillæg på 17 øre/kWh bortfaldt den 1. april 2001, hvilket ifølge ejeren gjorde det umuligt at afvikle gælden i møllen.
Energistyrelsen afslog oprindeligt ansøgningen, hvorefter Energiklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling. Energistyrelsen traf den 10. maj 2005 en ny afgørelse, hvor de igen afslog anmodningen. Styrelsen baserede sin afgørelse på en cash-flow beregning, der viste, at gælden i vindmøllen ikke kunne afvikles inden for dens forventede levetid på 25 år, selv hvis pristillægget på 17 øre/kWh var blevet bibeholdt. Dermed var det ikke bortfaldet af pristillægget, der var den afgørende årsag til de økonomiske problemer.
Vindmølleejeren klagede over Energistyrelsens afgørelse og gjorde gældende, at styrelsens beregningsgrundlag var fejlbehæftet på flere punkter:
Klager fremlagde egne beregninger, som viste, at økonomien ville have et positivt cash-flow med pristillægget og et negativt uden.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005. Nævnet fandt, at betingelserne for statslig overtagelse af vindmøllen efter Elforsyningsloven § 66 ikke var opfyldt.
Energiklagenævnet lagde afgørende vægt på spørgsmålet om rentesatsen. Nævnet fastslog, at der skulle tages udgangspunkt i gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen om overtagelse den 3. juni 2002. I forbindelse med sin ansøgning havde klageren selv oplyst, at renten på lånet var 5,94 %.
Ved at anvende denne rentesats ville selv klagerens egne beregninger resultere i et negativt cash-flow, også i scenariet med det oprindelige pristillæg på 17 øre/kWh. Dette dokumenterede, at bortfaldet af pristillægget ikke var den eneårsag, der gjorde det umuligt at afvikle gælden.
Da dette forhold alene var tilstrækkeligt til at afvise anmodningen, fandt nævnet ikke, at klagerens øvrige indsigelser kunne føre til et andet resultat.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.


Sagen omhandler en vindmølleejers ansøgning om, at staten overtager hans vindmølle i medfør af Elforsyningsloven § 66. Baggrunden for ansøgningen var bortfaldet af et pristillæg på 17 øre/kWh pr. 1. april 2001, hvilket ifølge klageren gjorde det umuligt at afvikle gælden på vindmøllen.
Klageren indgav sin ansøgning den 3. juni 2002. Energistyrelsen afslog oprindeligt ansøgningen den 6. januar 2003. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet, som ved afgørelse af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Nævnet præciserede, at en anmodning om overtagelse kun kan imødekommes, hvis en ændring i prisreguleringen i perioden 29. april 1999 til 27. september 2001 beviseligt er den til, at gæld optaget til finansiering af vindmøllen ikke kan afdrages inden for vindmøllens forventede levetid på 25 år.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Nordsøfonden leverer et overskud på 466 mio. kr. i 2017 og sikrer statskassen 1,6 mia. kr. efter et år præget af stigende oliepriser og historiske investeringsbeslutninger.
Efter fornyet behandling traf Energistyrelsen den 10. maj 2005 på ny afgørelse, hvor de igen afslog anmodningen. Styrelsen fandt ikke dokumenteret, at det var ændringen i pristillægget, der havde medført, at gælden ikke kunne afvikles. Energistyrelsens beregninger viste, at gælden ikke ville kunne afvikles inden for vindmøllens restlevetid på 25 år, selv med det tidligere pristillæg på 17 øre/kWh.
Klageren indbragte Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005 for Energiklagenævnet den 7. juni 2005. Klageren fastholdt, at Energistyrelsens budgetforudsætninger var fejlbehæftede på flere punkter:
Klageren udarbejdede egne beregninger, der med en rentesats på 4,65 % viste et negativt cash-flow på 178.384 kr. uden pristillæg og et positivt cash-flow på 4.425 kr. med pristillæg. Klageren påpegede desuden, at Energistyrelsen havde trukket sagen i langdrag og forsøgt at ændre forudsætninger for at undgå statens forpligtelse.
Sagen blev vurderet i henhold til Elforsyningsloven § 66, stk. 1, som den lød på tidspunktet for ansøgningen (3. juni 2002). Bestemmelsen kræver, at vindmølleejeren kan dokumentere, at vedkommende ikke kan afvikle restgælden på grund af ændrede pristillæg fastsat i medfør af Elforsyningsloven § 59, stk. 1, og at lånet er optaget inden den 29. april 1999. Forarbejderne til Elforsyningsloven § 66 understreger, at ændringen i pristillægget skal være den eneårsag til, at gælden ikke kan afvikles.
Energiklagenævnet havde i tidligere afgørelser, herunder afgørelsen af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) og 28. marts 2007 (j.nr. 11-309), fastsat den administrative praksis for området. Det blev blandt andet fastslået, at der skal tages udgangspunkt i gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen om overtagelse.

Sagen omhandler en vindmølleejers ansøgning til Energistyrelsen om, at VE-fonden skulle overtage hans vindmølle grundet ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005, som afviste klagerens ansøgning om statens ove...
Læs mere