Energiklagenævnets afgørelse om overtagelse af vindmølle efter Elforsyningslovens § 66

Sagen omhandler en klage fra en vindmølleejer over Energistyrelsens afslag på hans ansøgning om statens overtagelse af hans vindmølle i medfør af elforsyningsloven § 66. Ansøgningen blev indgivet den 27. september 2001, efter at et pristillæg på 17 øre/kWh bortfaldt pr. 1. april 2001. Klageren mente, at bortfaldet af pristillægget gjorde det umuligt at afvikle gælden på vindmøllen.

Sagens baggrund og tidligere forløb

Sagen har tidligere været behandlet af Energiklagenævnet, som ved afgørelse af 26. oktober 2004 hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Nævnet præciserede, at en anmodning om overtagelse af en vindmølle kun kunne imødekommes, hvis en ændring i prisreguleringen i perioden 29. april 1999 til 27. september 2001 beviseligt var den eneårsag til, at gæld optaget til finansiering af vindmøllen ikke kunne afdrages inden for dens forventede levetid på 25 år.

Energistyrelsens fornyede afgørelse

Efter den fornyede behandling traf Energistyrelsen den 10. maj 2005 på ny afgørelse og fastholdt afslaget. Styrelsen fandt ikke dokumenteret, at ændringen i pristillægget var årsagen til, at gælden ikke kunne afvikles. Deres beregninger viste, at gælden ikke ville kunne afvikles selv med det tidligere pristillæg på 17 øre/kWh inden for vindmøllens restlevetid.

Energistyrelsen baserede sin vurdering på en række generelle og konkrete forudsætninger, herunder:

• Vurdering af gældsafvikling: Baseret på en individuel cash-flow beregning af fremtidige pengestrømme efter skat i resten af vindmøllens forventede levetid (25 år fra første hele produktionsår).
• Dataanvendelse: Udgangspunkt i vindmølleejerens oplysninger om produktion, drift, vedligeholdelse, restgæld, lånevilkår og skattemæssige afskrivninger.
• Skattemæssige forudsætninger: Maksimale afskrivninger på 25% årligt og en marginalskatteprocent på 59% for personlig indkomst.
• Prismodel: Anvendelse af markedspriser og et pristillæg på 10 øre/kWh frem til 2012, stigende med 2% inflation efter 2012. Alternativt et ekstra pristillæg på 17 øre/kWh.
• Konkrete vindmølledata: Opførelsesår 1985, restgæld pr. 1. januar 1999 på 960.000 kr., rente på 7,6% (serielån med 8 års løbetid).

Energistyrelsens beregninger viste et negativt cash-flow både med og uden det 17 øre/kWh pristillæg, hvilket understøttede deres konklusion om, at bortfaldet af pristillægget ikke var den afgørende årsag til den manglende gældsafvikling.

Klagerens indvendinger

Klageren anførte i sin klage af 26. maj 2005 fire hovedpunkter mod Energistyrelsens afgørelse:

• Opgørelsestidspunkt for restgæld: Klageren mente, at restgælden skulle opgøres pr. 27. september 2001 (ansøgningstidspunktet) og ikke 1. januar 1999, som Energistyrelsen havde gjort. Klageren afviste Energistyrelsens argument om "negativ lånepleje" og foreslog alternative metoder til at imødegå dette.
• Vindmøllens levetid: Klageren fastholdt, at vindmøllen havde en længere teknisk levetid end de 25 år, Energistyrelsen anvendte.
• Prismodel: Klageren argumenterede for, at prisparameteren skulle fastsættes til 60 øre/kWh før bortfald af tilskud og 43 øre/kWh efter, i hele vindmøllens restlevetid. Han mente, at Energistyrelsens inkludering af markedspriser fra 2003 stred mod kravet om, at kun bortfaldet af 17 øre/kWh tillægget skulle medføre underskud.
• Renteberegning: Klageren påpegede, at Energistyrelsen anvendte helårlig rentetilskrivning, mens hans lån afvikledes kvartalsvis, og at de konkrete lånevilkår burde lægges til grund.

Energistyrelsen fastholdt sine standpunkter i bemærkninger til klagen, med henvisning til tidligere afgørelser og lovgivers intentioner, herunder elforsyningsloven § 66 og Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 11.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005 om afslag på overtagelse af vindmøllen. Nævnet behandlede fire hovedspørgsmål:

Opgørelsestidspunkt for restgælden

Energiklagenævnet fandt, i overensstemmelse med sin tidligere afgørelse af 26. oktober 2004, at opgørelsestidspunktet for restgælden skulle være den 27. september 2001 (tidspunktet for anmodningen om overtagelse). Nævnet afviste Energistyrelsens argument om "negativ lånepleje", da sådanne forsøg på omgåelse kunne forhindres med andre, enklere foranstaltninger. Dette var i tråd med forarbejderne til elforsyningsloven § 66, som angiver, at der tages udgangspunkt i gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen om overtagelse.

Vindmøllens levetid

Nævnet fastholdt, at vindmøllens levetid skulle fastsættes til 25 år. Energiklagenævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der kunne tilsidesætte Energistyrelsens skøn, som var baseret på standardlevetidsforudsætninger i samarbejde med Forskningscenter Risø.

Prismodel

Energiklagenævnet tiltrådte Energistyrelsens anvendte prismodel. Nævnet bemærkede, at vindmøllen, opført i 1985, kun kunne forvente en fast afregningspris indtil 1. januar 2003 i henhold til Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 11. Efter denne dato var det lovgivers intention, jf. bemærkningerne til elforsyningsloven § 59, at afregningen skulle overgå til markedspriser og provenu fra salg af VE-beviser. Klageren kunne derfor ikke forvente en fast afregningspris på 43 øre/kWh efter 1. januar 2003. Energistyrelsens brug af de nyeste og mest veldokumenterede skøn for fremskrevne markedspriser blev godkendt. Nævnet bemærkede desuden, at elforsyningsloven § 59 a alene vedrører afregning for elværksejede vindmøller og ikke var relevant for denne sag.

Rentetilskrivning

Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsen ikke uden lovhjemmel kunne anvende helårlig rentetilskrivning, men skulle tage udgangspunkt i ansøgerens konkrete lånevilkår, herunder kvartalsvis rentetilskrivning, såfremt disse var sædvanlige og normale.

Samlet vurdering

På trods af at Energiklagenævnet gav klageren medhold i spørgsmålene om opgørelsestidspunkt for gælden og renteberegning, fandt nævnet, at disse forhold i sig selv ikke var tilstrækkelige til, at betingelserne i elforsyningsloven § 66 for overtagelse af vindmøllen var opfyldt. Derfor blev Energistyrelsens afgørelse stadfæstet.