Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afslag på kompensation for ekstraordinære omkostninger i forbindelse med aflivning af mink på en farm i Brønderslev. Klager, en minkvirksomhedsejer, ansøgte om kompensation for rengøringsomkostninger, som ifølge klager var påkrævet af Brønderslev Kommune.
Klagerens minkbesætning blev den 1. december 2020 sat under offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen på grund af geografisk nærhed til en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Klager indsendte en faktura på 169.500 kr. for rengøring, som angiveligt var påkrævet af Brønderslev Kommune i forbindelse med nedlukningen. Klager oplyste, at minkene var smittet med plasmacytose, hvilket ifølge klager krævede rengøring efter pelsning, og at pelsningen alene skete efter krav fra Fødevarestyrelsen som følge af farmens placering i COVID-19 zonen.
Brønderslev Kommune havde den 30. juni 2022 indskærpet over for klager, at der ikke var blevet gjort rent på minkfarmen efter miljøtilsyn den 21. maj 2021 og 24. juni 2021. Indskærpelsen skyldtes fund af beskidte hvalpenet, fluer og tilbageværende gylle, ikke plasmacytose eller COVID-19.
Fødevarestyrelsen afslog den 7. juli 2022 ansøgningen om kompensation med henvisning til Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 1 og stk. 2. Styrelsen begrundede afslaget med, at klagers besætning ikke var konstateret smittet med COVID-19, og at styrelsen derfor ikke havde pålagt rengøring og desinfektion. Styrelsen anførte desuden, at Brønderslev Kommunes krav om rengøring af andre årsager var styrelsen uvedkommende. Fødevarestyrelsen bemærkede yderligere, at udgifter til rengøring efter plasmacytose påhviler besætningsejeren i henhold til Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på kompensation for ekstraordinære omkostninger til rengøring af minkfarmen.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afslag var korrekt. Det blev lagt til grund, at udgiften til rengøring var pålagt af Brønderslev Kommune og skyldtes fund af beskidte hvalpenet, fluer og gylle under miljøtilsyn, ikke som en direkte følge af aflivning af mink på grund af COVID-19. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 1, som fastsætter betingelserne for kompensation.
Nævnet bemærkede, at selvom pelsningen ifølge klager skete efter krav fra Fødevarestyrelsen, ændrede dette ikke ved, at rengøringen ikke var pålagt af styrelsen i forbindelse med aflivningen, men af kommunen i forbindelse med efterfølgende miljøtilsyn. Derfor opfyldte klager ikke betingelserne for kompensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. oktober 2020 opsættende virkning. Klagen var indgivet af en minkavler, hvis besætning var blevet konstateret smittet med COVID-19, hvilket førte til en afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen den 8. oktober 2020. Fødevarestyrelsen indbragte selv anmodningen om opsættende virkning for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter skulle tage stilling til spørgsmålet.
Klageren anmodede om opsættende virkning med den begrundelse, at Fødevarestyrelsens afgørelse ville medføre omfattende værditab og uoprettelig skade, ødelægge minkavlernes livsværk og et helt erhverv samt tilsidesætte dyrevelfærden.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.
Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 vedrørende offentligt tilsyn som følge af...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mere