Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes afgørelse vedrørende ændring af partsfordelingen i pumpelaget Vestensøen. Pumpelaget blev oprettet i 1939 med en vedtægt, der fastsatte bidragspligten for de interesserede ejendomme baseret på matrikelnummer, geometrisk areal og partantal. Vedtægten foreskrev, at ændringer skulle godkendes af den daværende amtsråd, nu vandløbsmyndigheden.
I 2016 blev der på en generalforsamling i pumpelaget vedtaget en ny partsfordeling. Denne ændring indebar, at sommerhusejere skulle bidrage med en større andel, mens landmændenes parter blev nedsat. Klager, en sommerhusejer, henvendte sig i 2019 til Syddjurs Kommune for at få afklaret, hvordan kommunen var kommet frem til det opkrævede beløb, og hvorvidt den nye partsfordeling var lovlig, da den afveg fra de tinglyste vedtægter fra 1947.
Syddjurs Kommune svarede, at de alene forestod opkrævningen af bidraget baseret på pumpelagets vedtagne partsfordeling og ikke kunne blande sig i denne. Kommunen mente, at partsfordelingen kunne ændres ved en generalforsamling uden kommunens godkendelse. Klager anførte derimod, at kommunen som vandløbsmyndighed havde truffet en afgørelse ved at afvise at tage stilling til uoverensstemmelsen om partsfordelingen og stemmefordelingen. Klager henviste til, at en ændring af partsfordelingen, der ikke skyldes udstykning eller arealoverførsel, er i strid med de oprindelige vedtægter og den lovgivning, pumpelaget blev stiftet på grundlag af. Klager ønskede en afgørelse fra kommunen om, hvorvidt ændringen i partsfordelingen var proportional og lovlig i henhold til Vandløbsloven § 38.
Syddjurs Kommune fastholdt, at vedtægterne var forældede og ikke afspejlede de nuværende ejerforhold og behov, især da flere landmænd havde ekstensiveret driften. Kommunen mente, at den demokratiske proces omkring partsfordelingen på generalforsamlingen ikke krævede en efterfølgende godkendelse eller afgørelse fra kommunen, da det var pumpelaget selv, der havde vedtaget ændringen. Kommunen var dog opmærksom på Vandløbslovens § 41, der henviser til Vandløbslovens § 24 om fordeling af udgifter efter nytteværdi.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Vandløbslovens § 40, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1. Nævnet fandt, at Syddjurs Kommunes e-mail af 25. marts 2019 udgjorde en afgørelse, da kommunen som vandløbsmyndighed havde fastlagt, at partsfordelingen kunne ændres af pumpelagets generalforsamling uden kommunens godkendelse.
Nævnet vurderede, at Syddjurs Kommunes afgørelse var i strid med Vandløbslovens § 40, stk. 1 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 7, stk. 2. Dette skyldes, at partsfordelingen er fastlagt i pumpelagets vedtægter (§ 5), og en ændring heraf kræver en samtidig ændring af vedtægterne. Ifølge nævnets praksis og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 7, stk. 4 er det vandløbsmyndigheden, der har kompetencen til at udarbejde og ændre et pumpelags vedtægter, og vedtægtsændringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
Da Syddjurs Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Syddjurs Kommune. Nævnet bemærkede desuden, at spørgsmål om økonomiske forhold, herunder parts- og bidragsfordeling og de anvendte principper herfor, ikke hører under nævnets kompetence, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1. Sådanne spørgsmål kan indbringes for taksationsmyndighederne, jf. Vandløbslovens § 41, 2. pkt..
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

12 lokalafdelinger i et fagforbund tabte en sag ved Københavns Byret, hvor de forsøgte at få kendt omfattende strukturændringer og fusioner ugyldige.


Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes påbud af 13. august 2018 om retablering af tidligere afvandingsforhold på en ejendom i Vesløs. Påbuddet blev udstedt efter klager fra naboer om øgede problemer med overfladevand på deres ejendomme og en grusvej.
Thisted Kommune vurderede, at byggeaktivitet over de seneste ti år, herunder etablering af en halmballehal, terrænændringer og udlægning af grus/knust beton, havde reduceret ejendommens bufferkapacitet for overfladevand. Dette medførte, at vand hurtigere blev afledt til omkringliggende ejendomme ved kraftig nedbør. Kommunen havde tidligere, i 2016, udstedt et lignende påbud, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste i 2017, da der manglede dokumentation for en grøfts eksistens og hjemmel til nye afvandingsanlæg.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv
Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.
Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.
Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Syddjurs Kommunes påbud om tilslutning til alment vandværk for...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, hvor Ro...
Læs mere