Afgørelse om ændring af partsfordeling i pumpelaget Vestensøen

Kompetence til Vedtægtsændringer

Nævnet vurderede, at Syddjurs Kommunes afgørelse var i strid med Vandløbslovens § 40, stk. 1 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 7, stk. 2. Dette skyldes, at partsfordelingen er fastlagt i pumpelagets vedtægter (§ 5), og en ændring heraf kræver en samtidig ændring af vedtægterne. Ifølge nævnets praksis og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 7, stk. 4 er det vandløbsmyndigheden, der har kompetencen til at udarbejde og ændre et pumpelags vedtægter, og vedtægtsændringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Afgørelse og Hjemvisning

Da Syddjurs Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Syddjurs Kommune. Nævnet bemærkede desuden, at spørgsmål om økonomiske forhold, herunder parts- og bidragsfordeling og de anvendte principper herfor, ikke hører under nævnets kompetence, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1. Sådanne spørgsmål kan indbringes for taksationsmyndighederne, jf. Vandløbslovens § 41, 2. pkt..

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.

Klagers anbringender

Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.

Kommunens bemærkninger

Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.