Planklagenævnet afviser klage over landzonetilladelse grundet manglende klageberettigelse

Billund Kommune meddelte den 30. juni 2022 en landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus med integreret carport og overdækning på ejendommen [A1], 7250 Hegnsvig. En beboer i området indgav en klage over denne afgørelse til Planklagenævnet den 9. august 2022, som nævnet modtog den 30. august 2022.

Klagerens ejendom er beliggende cirka 300 meter nordvest for det område, hvor det ansøgte byggeri skal opføres. Klageren anførte i sin klage, at det ansøgte projekt er i strid med gældende lovgivning, og at husets placering og udvidelse vil være til gene for både dyrelivet og naboernes udsigt. Desuden blev det fremhævet, at der tidligere er meddelt afslag i lignende sager i nærområdet. Klageren påpegede også, at kommunen ikke havde foretaget en nabohøring, og at ejendommen ligger i et Natura 2000-område.

Planklagenævnet bemærkede i den forbindelse, at visse af klagerens anbringender, specifikt dem der vedrører forhold reguleret af naturbeskyttelsesloven, herunder dispensationer for sø- og åbeskyttelseslinjen, falder uden for nævnets kompetence og i stedet hører under Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at være klageberettiget i sagen.

Klageberettigelse i landzonesager

En kommunes afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Reglerne for klageberettigelse er fastsat i Planloven § 59. Generelt er enhver med en "retlig interesse" i sagens udfald klageberettiget. Udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af sagstypen, og i landzonesager er kredsen af klageberettigede typisk mere snæver end i sager om planlægning.

• Afgørelsens adressat og parter i forvaltningsretlig forstand er altid klageberettigede.
• Andre end parter kan være klageberettigede, hvis de har en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse. Dette inkluderer medlemmer af den berørte offentlighed og lokale foreninger.
• Vurderingen af tilstrækkelig interesse tager højde for aktualiteten, omfanget og karakteren af de gener, som projektet måtte medføre for klageren. Afstanden til klagerens ejendom i forhold til projektets karakter og omfang tillægges betydelig vægt.
• Ubetydelige gener, ideelle interesser eller indirekte interesser anses ikke for tilstrækkelige til at medføre klageberettigelse. Klagerens interesse skal desuden være en værnet interesse efter planloven.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at klagerens interesse i sagen ikke var af en sådan karakter, at klageren kunne anses for klageberettiget. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Klagerens ejendom ligger cirka 300 meter nordvest for det ansøgte byggeareal.
• Der er eksisterende beplantning mellem klagerens ejendom og det ansøgte område.
• Der er allerede eksisterende bebyggelse på ejendommen, hvor det nye enfamiliehus skal opføres.

På baggrund af disse forhold afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.