Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 12. maj 2022. Afgørelsen vedrørte en fornyet dispensation til etape 2 (Højerup) af forsøgsprojektet 'Besøgscenter ved Stevns Klint' med mindre ændringer af forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Dispensationen var meddelt i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 1 og stk. 3 og Naturbeskyttelseslovens § 15, baseret på Erhvervsministeriets forlængelse af forsøgstilladelsen efter Planlovens § 5, stk. 3 og stk. 4.
Projektområdet er beliggende inden for den oprindelige og udvidede strandbeskyttelseslinje i Højerup, Stevns Kommune. Det grænser op til Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev (Habitatområde H206) og omfatter fredede fortidsmindearealer, en kirkebyggelinje, fredskov, beskyttede søer og overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Kystdirektoratet vurderede, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder væsentligt, da det nærliggende område er marint, og projektet ikke indebærer vandaktiviteter. Afstanden til andre Natura 2000-områder (nr. 168 og 182) blev også anset for tilstrækkelig stor til at undgå påvirkning. Direktoratet lagde vægt på, at Stevns Kommune havde oplyst, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og at en miljøscreening ville blive foretaget i forbindelse med en lokalplan.
Vedrørende bilag IV-arter, herunder stor vandsalamander, markfirben og forskellige flagermusarter, som er fundet i området, henviste Kystdirektoratet til Stevns Kommunes vurdering. Kommunen havde anført, at projektet kunne udføres uden negativ påvirkning, og at eventuelle § 3-dispensationer ville indeholde vilkår for at beskytte arterne. Dette inkluderede hensyn til placering af trapper/boardwalks, arbejdsperioder og konstruktionsmetoder.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 9. juni 2022. Klager anførte, at dispensationen burde ændres til et afslag, primært på grund af forekomsten af stor vandsalamander og markfirben i området. Klager mente, at der ikke var stillet tilstrækkelige krav til beskyttelsen af bilag IV-arter.
Klager fremhævede desuden, at Kystdirektoratet ikke havde forholdt sig til eksisterende fredninger i området, og at projektets udvidelse (op til 40% forøgelse af projektområdet og ændring af formål fra besøgsfaciliteter til hotel) burde medføre en miljøvurderingspligt efter miljøvurderingsloven. Klager var uenig i, at overnatningsmuligheder ikke ville medføre flere gæster og en markant belastning af området. Endelig anbefalede klager en VVM-redegørelse for projektet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 1 og stk. 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4, som begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål. Nævnet kunne således vurdere, om Kystdirektoratet havde juridisk grundlag for sin afgørelse, men ikke dens hensigtsmæssighed.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Dette skyldtes, at projektet kun indebar begrænsede ændringer på land og ikke påvirkede det marine miljø. Desuden blev afstanden til de nærmeste Natura 2000-områder, herunder område nr. 182 Holtug Kridtbrud, anset for tilstrækkelig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Kystdirektoratet ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, havde redegjort for, hvorvidt projektet kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Der var heller ikke stillet vilkår, der sikrede, at en sådan påvirkning ikke ville ske i forbindelse med projektets etablering.
Nævnet lagde vægt på, at de ansøgte trapper/boardwalks potentielt kunne påvirke funktionaliteten af markfirbens yngle- og rasteområder, samt rasteområder for flagermus og stor vandsalamander. Det blev også bemærket, at publikumspresset allerede udgjorde en trussel for krybdyr. Den omstændighed, at Stevns Kommune i en efterfølgende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 ville tage stilling til bilag IV-arter, kunne ikke føre til et andet resultat, da vurderingen skal fremgå af afgørelser truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse af 12. maj 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPå baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene matr. nr. F og F Allerup By, Sneum i Esbjerg Kommune. De ansøgte faciliteter er placeret ved Sneum Sluse, et område der er udpeget som værdifuldt landskab, en del af Natura 2000-område nr. 89 (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 og 57, og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet), Nationalpark Vadehavet og UNESCOs verdensarvsliste. Området er desuden omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, og diget er et fortidsminde.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 1. august 2019, idet de vurderede, at faciliteterne var beskedne i størrelse og placeret landværts diget i tilknytning til eksisterende parkeringsplads og toiletbygning samt bag eksisterende bebyggelse. Direktoratet mente, at anlæggene ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at stormflodssøjlen udgjorde et særligt tilfælde uden risiko for præcedens. Kystdirektoratet vurderede også, at det ansøgte ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller beskadige leve- eller voksesteder for arter omfattet af .
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. august 2019 med flere anbringender:
Kystdirektoratet fastholdt i deres bemærkninger, at anlæggene var placeret hensigtsmæssigt nær eksisterende anlæg og neden for diget, hvilket minimerede landskabelig påvirkning. De henviste til bemærkninger til ændringen af Naturbeskyttelsesloven § 15 i 2017, som angiver, at der normalt dispenseres til faciliteter til støtte for friluftslivet. Direktoratet mente desuden, at afgørelsen indeholdt en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere uddybning af deres vurdering af effekten på Natura 2000-området og bilag IV-arter, hvilket Kystdirektoratet efterfølgende gav en mere detaljeret redegørelse for, med vægt på anlæggenes beskedne størrelse og placering ved eksisterende faciliteter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om Stevns Kommunes tilladelse til anlæg af en omfartsvej syd for Strøby Ege...
Læs mereForslag til Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Tilladelse til lystbådehavn ved Knudshoved Færgehavn ophævet grundet mangelfuld habitatkonsekvensvurdering
