Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til delvis nedlæggelse af dige i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune meddelte den 17. juni 2022 dispensation til delvis nedlæggelse af dige D00.006.386, beliggende i skel mellem flere matrikelnumre, i forbindelse med udvidelse af en eksisterende råstofgrav. Dispensationen blev givet i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 2 og Museumslovens § 29 a, stk. 1.

Baggrund for dispensationen

Ansøgningen fra [Virksomhed1] omhandlede en delvis nedlæggelse af ca. 209 meter af diget for at optimere råstofindvindingen. Kommunen vurderede, at en bevarelse af hele diget ville medføre spild af råstoffer, øget støj- og støvbelastning, og vanskeliggøre en nænsom efterbehandling af landskabet. En delvis nedlæggelse ville derimod muliggøre en samlet efterbehandling til natur og rekreative formål.

Kommunens vurdering af diget

Gribskov Kommune besigtigede diget og konstaterede, at det var artsfattigt og stærkt påvirket af den intensive landbrugs- og råstofdrift i omgivelserne. Kommunen vurderede diget til at have lav strukturel diversitet på den del, der ønskedes nedlagt, og fandt det ikke særligt bevaringsværdigt i kulturhistorisk henseende, da det ikke indgik i et sammenhængende digesystem og var påvirket af arealanvendelsen. Digets biologiske værdi som levested og spredningskorridor blev også anset for begrænset på grund af dets isolerede placering.

Kommunen konkluderede, at der var tale om et "særligt tilfælde", hvor råstofgravning udgjorde et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, der vejede tungere end hensynet til digebeskyttelsen.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 14. juli 2022. Klager anførte, at kommunen havde undervurderet digets kulturhistoriske og biologiske værdi. Diget markerer et udskiftningsskel fra 1813 og har høj kulturhistorisk værdi, da det afspejler ejerlavets landbrugsmæssige historie.

Klager fremhævede også digets biologiske funktion som ledelinje for padder og vildt, der forbinder forskellige naturtyper i et ellers urbant og agrart landskab. Det blev anført, at der ikke var tale om et "særligt tilfælde", og at muligheden for at etablere erstatningsdiger ikke var undersøgt. Klager fandt det problematisk, at kommunen argumenterede for nedlæggelse baseret på digets allerede ændrede værdier.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Gribskov Kommune fastholdt, at klager ikke havde vurderet diget ud fra det omgivende landskab efter endt råstofindvinding. Kommunen foreslog et erstatningsdige i lavere kote for at bevare fortællingen om ejerlavets landbrugshistorie. Ansøger anerkendte digets kulturhistoriske værdi, men fremhævede vigtigheden af at udnytte de værdifulde råstoffer under diget for bæredygtighed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Gribskov Kommunes afgørelse om dispensation til delvis nedlæggelse af dige D00.006.386 til et afslag. Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst og så ingen grund til at besigtige ejendommen.

Retligt grundlag for afgørelsen

Nævnet henviste til Museumslovens § 29 a, stk. 1, der forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger for at beskytte deres kulturhistoriske, biologiske og landskabelige interesser. Diget var beskyttet i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, da det var angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1992.

Nævnet understregede, at et dige ikke nødvendigvis skal være værdifuldt i alle henseender for at være beskyttelsesværdigt; én værdifuld henseende er tilstrækkelig. Praksis for dispensation efter Museumslovens § 29 j, stk. 2, 1. pkt. er restriktiv, og driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser er ikke tilstrækkelige. Råstofgravning kan indgå med en vis vægt, men et diges placering i et råstofgraveområde kan ikke i sig selv begrunde dispensation. Vilkår for dispensation skal ligge inden for lovens formål, og et erstatningsdige kan ikke erstatte et dige med kulturhistorisk værdi.

Nævnets vurdering af digets værdi

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at diget havde høj kulturhistorisk værdi, da det stammede fra udskiftningstiden og fortalte om den begrænsede udskiftning og matrikulering i området. Nævnet vurderede også, at diget havde biologisk værdi som ledelinje for vildt og padder, der forbinder søer og naturområder, selvom det var domineret af næringskrævende arter.

Konklusion om særligt tilfælde

Nævnet fandt, at der ikke var tale om et "særligt tilfælde", der kunne begrunde dispensation til delvis nedlæggelse af diget. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis og at en omfattende nedlæggelse på 209 meter ville forringe digets kulturhistoriske interesser væsentligt og eliminere den biologiske værdi som ledelinje.

De samfundsmæssige hensyn til råstofgravning vejede ikke tungere end beskyttelseshensynet, da diget ikke forhindrede råstofindvinding i det omkringliggende område. Nævnet bemærkede, at digets ændrede landskabelige udseende efter råstofindvinding ikke kunne føre til et andet resultat, og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens. Endelig kunne etablering af et erstatningsdige ikke begrunde dispensation, da det ikke ville have samme kulturhistoriske fortælleværdi som det oprindelige dige.

Nævnet har med afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt der efter omstændighederne vil kunne dispenseres til et mindre gennembrud af diget.