Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til genopførelse af bolig i Næstved Kommune

Næstved Kommune afslog den 17. juni 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til genopførelse af en bolig på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er registreret som et ubebygget areal, ligger i et område udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Næstved Kommune. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Sagens forløb

Ejendommen blev overtaget af klageren i 2008, hvor den var noteret som en landbrugsejendom. I januar 2009 ansøgte klageren om tilladelse til at nedrive det eksisterende stuehus og opføre et nyt. Kommunen afslog denne ansøgning i september 2009. Klageren oplyste gentagne gange, senest i april 2013, at stuehuset var ubeboeligt og stod til nedrivning. I januar 2019 blev ejendommen registreret som en selvstændig ejendom uden landbrugspligt. I marts 2020 oplyste kommunen, at der ikke kunne forventes landzonetilladelse til genopførsel, hvis boligen fremstod som en ruin.

Kommunens afgørelse

Næstved Kommune begrundede afslaget med, at ejendommen havde været ubeboet i mere end 10 år, og at boligen i så lang en årrække havde været at betragte som en ruin. Kommunen vurderede derfor, at der ikke længere var tale om udskiftning af en eksisterende bolig. Afslaget blev desuden begrundet med, at det ansøgte stred mod landzonebestemmelsernes formål om at bevare natur- og landskabsværdier og hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til genopførelse af en bolig. Nævnet fandt, at den eksisterende bolig på ejendommen måtte karakteriseres som en ruin, idet den var så forfalden, at den ikke repræsenterede nogen værdi af betydning. Dette blev underbygget af billeder, der viste sammenstyrtede tag- og murpartier, samt oplysninger om, at boligen ikke havde været beboet, siden klageren overtog ejendommen.

Vurdering af genopførelse

Nævnet vurderede, at det ansøgte skulle behandles som opførelse af en ny bolig på en ubebygget grund i landzone, da den tidligere bolig var en ruin. Ifølge hidtidig praksis kan der som hovedregel gives landzonetilladelse til genopførelse af et ødelagt hus, hvis ansøgning sker inden rimelig tid (ca. 3 år), og huset ikke var så forfaldent, at det måtte betragtes som en ruin. I dette tilfælde var huset en ruin, og tidsfristen var overskredet.

Strid med landzonebestemmelserne

Planklagenævnet fandt, at det ansøgte ville være i strid med formålet med Planlovens § 35, stk. 1, som er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i et uplanlagt område i det åbne land og i et særligt værdifuldt landbrugsområde. Tidligere vejledning fra kommunen om muligheden for at udskifte stuehuset, da ejendommen var en landbrugsejendom, kunne ikke føre til et andet resultat, da der gælder lempeligere regler for stuehuse på landbrugsejendomme. Nævnet lagde desuden vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens. Planklagenævnets afgørelse er endelig, jf. .