Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til nedlæggelse af dige

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 13. juni 2022 om afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af dige D00.104.757.

Nævnets vurdering af digets værdi

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af digets kulturhistoriske værdi. Det blev lagt vægt på, at diget er et ældre dige, der vidner om inddelingen af marker og matrikler i forbindelse med udskiftningen af Føvling i slutningen af 1700-tallet. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af digets biologiske og landskabelige værdi, selvom diget ikke er tydeligt i det kuperede terræn, da det har haft sammenhæng med en større digestruktur, der fungerer som spredningskorridor.

Vurdering af dispensation

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede sagen efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, og Museumslovens § 29 j, stk. 2, som åbner mulighed for dispensation i "særlige tilfælde". Nævnet understregede, at praksis for dispensation til nedlæggelse af diger er yderst restriktiv, og at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser ikke er tilstrækkelige grunde til at meddele dispensation.

Nævnet fandt ikke, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Det blev lagt vægt på digets kulturhistoriske værdi, og at nedlæggelsen primært var sket af hensyn til en mere rationel og effektiv markdrift. Argumentet om trafiksikkerhed i forbindelse med retablering blev ikke anset for tilstrækkeligt til at medføre en lovliggørende dispensation for nedlæggelse af ca. 115 m af diget. Nævnet bemærkede desuden, at forsyningsledninger ikke var ført under den nedlagte del af diget, at der ikke kan dispenseres mod etablering af et erstatningsdige, og at kommunen ikke havde givet dispensation til et gennembrud i diget.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.

Sagen blev dog genoptaget efter begæring fra et byrådsmedlem og behandlet i Udvalget for Plan og Miljø, som besluttede at meddele dispensation mod anlæggelse af en offentlig sti. Efterfølgende behandlede byrådet sagen den 31. oktober 2017, hvilket resulterede i den påklagede dispensation af 27. november 2017. Kommunen begrundede dispensationen med, at projektet ville skabe tilsvarende gode forhold for dyrelivet og bidrage til udvikling og bosætning i landdistriktet.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at Haderslev Kommunes begrundelse for dispensationen var mangelfuld, og at de særlige forhold, der skulle ligge til grund for dispensationen, ikke fremgik klart. De fremhævede digernes bevaringsværdighed på grund af deres kulturhistoriske fortælleværdi samt landskabelige og biologiske værdi. Klagerne mente, at en dispensation i dette tilfælde kunne skabe en uønsket præcedensvirkning. Slots- og Kulturstyrelsen påpegede desuden, at digerne ikke var direkte til hinder for projektets gennemførelse, hvilket ifølge vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger er en forudsætning for dispensation ved væsentlig samfundsmæssig interesse. De bemærkede også, at digernes beskyttelsesværdi ikke var tilstrækkeligt belyst i den endelige afgørelse, i modsætning til kommunens oprindelige afslag.