Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på deltagelse i forsøgsfiskeriprojektet "Makrel trawltogt 2022". Fiskeristyrelsen havde annonceret projektet med krav til deltagende fartøjer og en projektperiode fra 1. juli til 1. august 2022. Klager ansøgte den 17. juni 2022 om deltagelse.
Den 1. juli 2022 meddelte Fiskeristyrelsen afslag på ansøgningen. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om undersøgelser, projekter m.v. i videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt øjemed § 3, Bekendtgørelse om undersøgelser, projekter m.v. i videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt øjemed § 6 og Bekendtgørelse om undersøgelser, projekter m.v. i videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt øjemed § 14, stk. 4. Begrundelsen for afslaget var, at der var indkommet to ansøgninger, hvor begge fartøjer opfyldte betingelserne, men kun ét fartøj kunne deltage. Afgørelsen blev derfor truffet på baggrund af en tilfældig lodtrækning. Fiskeristyrelsen oplyste, at de forud for lodtrækningen havde vurderet fartøjernes kvotemængde og den oplyste charterpris.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2022 og anførte manglende gennemsigtighed i afgørelsens tilblivelse. Klager fremhævede også den lange sagsbehandlingstid, idet afgørelsen først blev modtaget samme dag, som forsøgsfiskeriet påbegyndtes, hvilket gjorde deltagelse umulig. Fiskeristyrelsen fastholdt sin vurdering og forklarede, at lodtrækningen var en automatiseret, teknisk procedure udført af styrelsens IT & Datakontor.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Fiskerilovens § 110 a, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, og fandt anledning til at behandle spørgsmålet om forvaltningslovens begrundelseskrav. Klagen over sagsbehandlingstiden blev ikke anset for at være en del af en afgørelse, der kunne påklages til nævnet, men snarere et tilsynsanliggende under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement.
Nævnet vurderede, at Fiskeristyrelsens afgørelse af 1. juli 2022 ikke opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse, og at manglen var konkret væsentlig for sagen. Ifølge skal en skriftlig afgørelse ledsages af en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold. præciserer, at begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. .
Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for sagens faktiske omstændigheder eller for de hovedhensyn, der indgik i styrelsens skønsudøvelse. Det fremgik ikke af afgørelsen, hvor mange point klager blev tildelt efter Bekendtgørelse om undersøgelser, projekter m.v. i videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt øjemed § 8, stk. 2, og hvorvidt styrelsen havde inddraget de fire kriterier (relevans, resultat og implementeringspotentiale, evaluering og omkostninger) som krævet. Selvom der blev foretaget lodtrækning, skulle styrelsen have redegjort for den indledende vurdering, der førte til, at begge ansøgere opfyldte kravene og dermed var berettiget til lodtrækning. Denne mangel betød, at afgørelsen ikke fremstod med en fyldestgørende forklaring på resultatet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fiskeristyrelsens afgørelse af 1. juli 2022 om afslag på deltagelse i forsøgsfiskeri og hjemviser sagen til fornyet behandling i Fiskeristyrelsen. Nævnet bemærker, at en ophævelse og hjemvisning på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis betyder et andet resultat i den nye afgørelse.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.

Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fiskefartøjet F 1. Ansøgningen blev indgivet den 29. maj 2017 under reglerne om generationsskifte i reguleringsbekendtgørelsen.
Fiskeristyrelsen afviste ansøgningen den 16. januar 2018. Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 127, stk. 1, nr. 2, som kræver, at ansøger skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, silden må fiskes, og ikke på forhånd må have ejerandel i fartøjet. Ansøger havde været eneejer af fartøjet F 1 siden den 2. november 2009.
Tre projekter fra forskellige universiteter får nu støtte fra forskningsreserven til at undersøge, hvordan fiskeri og akvakulturproduktion påvirker natur, miljø og klima.
Energistyrelsen fastholder afslag til 37 ansøgere om havvindprojekter under åben dør-ordningen for at overholde EU's regler om statsstøtte.
Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.
Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.
Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.
Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.

Sagen omhandler en klage fra Løche Export ApS (klager) over Energistyrelsens afgørelse af 29. juni 2010, som afviste kla...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens delvise afslag på aktindsigt i...
Læs mereLov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer