Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Favrskov Kommune traf den 29. marts 2022 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 409, Boligområde i Lading nord, og kommuneplantillæg nr. 4 til kommuneplan 2021-32. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget af en nabo. Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt kommunens miljøscreening opfyldte minimumskravene i forhold til bebyggelse tæt ved Elhøj Bæk, øget trafik og grønne områder.
Planområdet, der udgør ca. 11,3 ha, ligger i landzone i den nordlige udkant af Lading by. Området er et kuperet morænelandskab, omgivet af bymæssig bebyggelse mod syd og landbrugsjord mod øst og vest. Mod nord afgrænses det af en dal med mose, eng beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, samt vandløbet Elhøj Bæk.
Planforslagene muliggør etablering af et nyt boligområde, der skal tilpasses det kuperede terræn. Der etableres en grøn struktur med stisystemer, der forbinder byen med naturområdet nord for planområdet. Lokalplanen sikrer desuden vejadgang til tre boligenklaver.
Lokalplanforslaget opdeler planområdet i fem delområder:
Der kan etableres anlæg til vandhåndtering, f.eks. regnvandsbassiner, i alle delområder. Planforslaget giver mulighed for op til 56 fritliggende enfamilieboliger eller minimum 37 fritliggende enfamilieboliger i kombination med op til 36 tæt-lave boliger. Lokalplanområdet overføres fra landzone til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelse.
Kommuneplantillæg nr. 4 udvider den eksisterende kommuneplanramme 11.BO.2 for boligformål, primært for at muliggøre placering af nødvendige regnvandsbassiner, der delvist ligger uden for den oprindelige ramme. Nærmeste Natura 2000-områder ligger ca. 9 km og 10,4 km fra planområdet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Favrskov Kommunes screeningsafgørelse, hvilket betyder, at screeningsafgørelsen fortsat gælder.
Planklagenævnet fastslog, at afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Da de påklagede planer er udarbejdet i henhold til planloven, kunne screeningsafgørelsen påklages til Planklagenævnet, som kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. .
Nævnet vurderede, at det planlagte projekt er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10, litra b om anlægsarbejder i byzoner. Dog fandt nævnet, at planområdet på 11,3 ha har en begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal, og at der ikke var grundlag for at antage, at planerne ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Derfor var planforslagene ikke omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, men krævede en miljøscreening for at vurdere, om de kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 10, jf. § 8, stk. 2.
Planklagenævnet bemærkede, at formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Kravene til en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingslovens bilag 3, jf. § 10, og omfanget samt detaljeringsgraden skal tilpasses det konkrete planforslag. En screening er en oversigtlig vurdering, der ikke stiller samme krav til detaljeringsgrad som en fuld miljøvurdering. Kun relevante kriterier skal inddrages, og der skal være tale om en væsentlig indvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2.
Klageren anførte, at bebyggelse tæt ved Elhøj Bæk burde udløse en regulær miljørapport. Nævnet konstaterede, at kommunen i sin screening havde vurderet, at planforslagene kun i mindre grad ville påvirke håndtering af spildevand og overfladevand. Kommunen havde foretaget beregninger, der viste, at realisering af planerne ville medføre en reduktion af tilførslen af kvælstof og fosfor til Lading Sø, da landbrugsdrift ophørte. Dette ville ikke forringe tilstanden i Lading Sø eller hindre fremtidig målopfyldelse. Selvom Elhøj Bæk har høj økologisk tilstand og er A-målsat, og udledning af varmt overfladevand kan være en risiko, havde kommunen sikret, at der ikke sker forringelse af den høje økologiske tilstand. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.
Klageren mente, at øget trafikmængde på en i forvejen belastet hovedvej burde udløse en miljøvurdering. Kommunen havde vurderet, at planforslaget kun i mindre grad ville påvirke trafikken. Vejdirektoratet havde vurderet, at der ikke var behov for ombygning af eksisterende kryds, og kommunen fandt, at vejnettet var tilstrækkeligt til at håndtere den øgede trafik. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.
Klageren anførte, at planforslagene inddrager grønne områder. Nævnet bemærkede, at en plans påvirkning på rekreative områder og værdier skal inddrages i screeninger, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2 og Miljøvurderingslovens bilag 3, jf. § 10. Kommunen havde vurderet, at planerne kun i mindre grad ville påvirke områder under særlig beskyttelse. Selvom der ligger beskyttet eng og mose umiddelbart nord for planområdet, var der ikke § 3-områder inden for planområdet, og der var taget hensyn til de beskyttede naturområder. Lokalplanen indarbejdede rekreative opholdsarealer, og en mindre udvidelse af kommuneplanrammen skete på arealer, der i dag anvendes til landbrug. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.
Planklagenævnet fandt, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser i forhold til de relevante miljøparametre og kriterier. Samlet set var der ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde navnlig vægt på planens begrænsede geografiske udstrækning og karakteren af det planlagte.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.


Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 634 for et etageboligområde ved Søkildevej og kommuneplantillæg 2017.06.
Planområdet er et tidligere erhvervsområde på ca. 9.350 m² centralt i Svendborg by, der fremstår tilgroet. Det er omgivet af eksisterende villakvarterer og ligger i kystnærhedszonen samt er omfattet af en skovbyggelinje.
Lokalplan nr. 634 udlægger området til etageboligbyggeri for et seniorbofællesskab med omkring 55 boliger og to fælleshuse. Bebyggelsen må have en maksimal bebyggelsesprocent på 50 og en befæstelsesprocent på 35. Byggeriet er opdelt i fire delområder med varierende etageantal og højder, fra op til 2 etager (maks. 9 m) til op til 3 etager (maks. 12 m). Boligerne skal arrangeres i klynger omkring grønne opholdsarealer og interne stiforbindelser. Et areal på 10 m i bredden er reserveret til etablering af en regnvandsledning (bassin) langs en eksisterende kloakledning. Kommuneplantillæg 2017.06 er udarbejdet for at muliggøre en øget bygningshøjde i en del af området og sikre overensstemmelse med kommuneplanen.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens vurdering omfattede følgende aspekter:
En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

Norddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til...
Læs mere
Sagen omhandler Aabenraa Kommunes afgørelse af 27. juni 2018 om ikke at gennemføre en miljøvurdering (screeningsafgørels...
Læs mereLov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.)