Dispensation til skovsanserum inden for fortidsmindebeskyttelseslinje - Vejle Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Ophævelse af dele af afgørelsen

Nævnet ophævede den del af Vejle Kommunes afgørelse af 17. maj 2022, som omhandlede dispensation til etablering af beplantning, hegn og ”spot 5” inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Dette skyldtes, at Vejle Kommune under sagens behandling frafaldt ansøgningen for disse dele, hvilket gjorde den del af afgørelsen uaktuel. Nævnet bemærkede desuden, at det omtalte ”samlingssted” var meddelt dispensation for i en tidligere afgørelse fra 2021, som ikke var påklaget, og derfor ikke indgik i nærværende afgørelse.

Stadfæstelse af dispensation for siddepladser og træbænk

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den del af Vejle Kommunes afgørelse, der omhandlede dispensation til opstilling af siddepladser og træbænk på tre forskellige placeringer (spot 1, spot 2 og spot 4) inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, selvom praksis for fortidsmindebeskyttelseslinjen er meget restriktiv.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Samfundsmæssige hensyn: Det ansøgte projekt varetager væsentlige samfundsmæssige hensyn ved at tilgodese offentligheden samt patienter tilknyttet Psykiatrisk Afdeling, Kræftpatienternes Hus og Vejle Sygehus. Disse hensyn vejede i den konkrete sag tungere end hensynet til fortidsmindebeskyttelseslinjen.
• Begrænset påvirkning: De ansøgte anlæg (siddepladser og træbænk) vurderes kun i begrænset omfang at påvirke oplevelsen og forståelsen af fortidsmindet, herunder ind- og udsyn til og fra fortidsmindet. Dette skyldes, at området i forvejen er forstyrret af diverse eksisterende anlæg som bålhytte, toiletbygning og skur.
• Materialevalg: Anlæggene ønskes opført i naturmaterialer, hvilket bidrager til en bedre indpasning i naturen.
• Arkæologiske lag: Ud fra Vejle Kommunes oplysninger vurderede nævnet, at opførelsen af siddepladser og træbænk ikke medfører en risiko for skade på de arkæologiske lag.

Nævnet bemærkede, at det forhold, at der er eksisterende byggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, ikke i sig selv kan begrunde en dispensation, og at fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt, selvom fortidsmindet ikke er synligt. Dog fandt nævnet i denne specifikke sag, at de samfundsmæssige hensyn og den begrænsede påvirkning retfærdiggjorde dispensationen for de resterende elementer.

Lemvig Kommunes afgørelse

Lemvig Kommune meddelte den 3. juli 2019 lovliggørende dispensation til at beholde den overdækkede terrasse, skuret med tilhørende overdækket terrasse samt udestuen. Kommunen vurderede, at bebyggelserne ikke forringede indsynet til gravhøjen og ikke havde skadelig effekt på bilag IV-arter.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 30. juli 2019. Klagen anførte navnlig, at:

• Den overdækkede terrasse og skuret med tilhørende overdækket terrasse påvirker oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement og hindrer indsyn til og udsyn fra fortidsmindet.
• Lemvig Kommune ikke havde taget stilling til eventuelle arkæologiske lag i området.
• Kommunen ikke havde taget stilling til alle væsentlige tilstandsændringer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen, herunder nyere belægning sydøst for højen. Den lovliggørende dispensation til udestuen blev ikke påklaget.

Sagen blev vurderet efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder, og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde, dog med en meget restriktiv praksis.