Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 16. maj 2022, som afslog en lovliggørende dispensation til en pavillon og et skur på en ejendom i Faaborg. Ejendommen, der huser en restaurant, er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 2. december 1953 vedrørende fredning af arealer i Svanninge Bakker. Fredningen har til formål at bevare områdets landskab og indeholder forbud mod bebyggelse, dog med mulighed for om- og tilbygning efter forudgående godkendelse fra fredningsnævnet.
Den omhandlede ejendom består af en restaurant med tilhørende græsplæne og parkeringspladser. De to bygninger, der er genstand for sagen, er en pavillon på ca. 95 m² og et skur på ca. 35 m². Pavillonen, der bruges til udeservering, er en hvid lærredsoverdækning på et metalskelet, og den erstatter tidligere baldakiner. Skuret, der bruges til opbevaring og fryserum, består af stolper med brædder og trapezplader som tag. Ifølge Faaborg-Midtfyn Kommune blev pavillonen opført mellem 2009 og 2010, mens skuret blev opført mellem 1995 og 1999. Kommunen blev opmærksom på forholdene i oktober 2021 i forbindelse med en anden byggeansøgning.
Fredningsnævnet afslog lovliggørende dispensation for både pavillonen og skuret. Nævnet fandt, at pavillonen fremstår dominerende i det fredede landskab, og at skuret virker skæmmende og er meget synligt fra indgangen til det fredede område. På grund af pavillonens lange opstillingstid uden påtale og hensynet til restaurantdriften, meddelte fredningsnævnet dog en midlertidig lovliggørende dispensation for pavillonen i to år. For skuret blev der ikke meddelt dispensation, og ansøger blev pålagt at fremsende et forslag til en helhedsløsning ved en eventuel genopførelse.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Fyns afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til pavillon og skur. Afgørelsen blev truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3.
Nævnet tiltrådte, at fredningsnævnet korrekt havde behandlet ansøgningen som en dispensationssag efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Dette skyldes, at der ikke var forelagt tegninger af det ansøgte til godkendelse før opførelsen, som krævet af særbestemmelsen i fredningens punkt 4. Nævnet understregede, at ikke alle om- og tilbygninger falder inden for særbestemmelsen og derfor skal behandles efter dispensationsbestemmelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål om landskabsbevaring. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at pavillonen og skuret udgør en betydelig forøgelse af det bebyggede areal og fremstår meget synligt og dominerende fra de omkringliggende arealer og den nærliggende vej. Begge konstruktioner skiller sig markant ud fra det fredede landskab i kraft af deres konstruktion og farvevalg.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå myndighedspassivitet, da tilsynsmyndigheden (Faaborg-Midtfyn Kommune) først blev opmærksom på forholdene i oktober 2021 og ikke er forpligtet til at føre opsøgende tilsyn. Ligeledes fandt nævnet, at der ikke forelå afgørende indrettelseshensyn. Den forløbne tid fra etableringen af bygningerne til konstateringen af forholdet kunne ikke i sig selv begrunde en dispensation, især ikke når de stærke beskyttelsesinteresser bag fredningen og bygningernes markante visuelle påvirkning tages i betragtning. Nævnet bemærkede, at fredningsnævnet allerede havde taget hensyn til klagers mulighed for at indrette sig ved at meddele en midlertidig dispensation for pavillonen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 16. maj 2022 om afslag på lovliggørende dispensation til pavillon og skur. Den midlertidige dispensation for pavillonen på to år regnes fra Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelsesdato. Klagegebyret tilbagebetales ikke i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 18. december 2017, der gav dispensation til opførelse af en havepavillon på en ejendom i Rudersdal Kommune. Ejendommen, matr. nr. F1, er beliggende i landzone ved Nærum og er omfattet af fredningen af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund, fastsat af Naturklagenævnet den 15. februar 2001. Fredningens formål er at bevare de kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier samt regulere offentlig færdsel, og den forbyder yderligere bebyggelse i området.
I 2010 varslede Rudersdal Kommune påbud om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen, herunder den eksisterende havepavillon. Fredningsnævnet traf den 16. maj 2013 afgørelse om, at den eksisterende pavillon, der havde et grundareal på ca. 144 m² og var synlig siden 1995, ikke skulle fjernes. Dette skyldtes usikkerhed om det præcise opførelsestidspunkt og det faktum, at den havde eksisteret i en længere årrække uden påtale fra tilsynsmyndigheden. Samtidig afslog nævnet dispensation til en ny hytte ved søens nordlige kant, da den ville bryde med landskabets naturlige forløb.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Ejeren ansøgte den 5. oktober 2017 om dispensation til at erstatte den eksisterende pavillon med en ny på ca. 128 m². Den nye pavillon skulle opføres i tømmer med stråtag og et underlag af endetræ, i modsætning til den eksisterende pavillons hvidmalede metalskelet og lærredstag. Rudersdal Kommune anbefalede dispensationen på vilkår om, at pavillonen udføres i naturligt udseende eller mørkmalet træ, ikke etableres med lukkede sider, og at der ikke efterfølgende anbefales ny bebyggelse på ejendommen. Fredningsnævnet gav dispensationen med henvisning til, at den nye pavillon erstatter en eksisterende, er mindre i grundareal, og vil være mindre dominerende i landskabet, selvom den bliver lidt højere (ca. 7,3 meter mod 6,8 meter). Nævnet vurderede, at den ikke ville være synlig fra de umiddelbart nærliggende offentlige stier og ikke ville forringe naturbeskyttelsesområder eller beskadige yngle- eller rasteområder for beskyttede arter, jf. Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 12. januar 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3. Klager anførte, at opførelsen af den nye pavillon ville stride mod fredningens formål, være skæmmende for landskabet, og at området er sårbart. De mente også, at en dispensation ville have en uønsket præcedensvirkning. Klager henviste desuden til, at den eksisterende pavillon ifølge Fredningsnævnets afgørelse fra 2013 kun var tilladt midlertidigt og lejlighedsvis, hvilket ejeren ifølge klager ikke overholdt.
Sagen omhandler en klage indgivet af Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen ...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 12. juni 2017, som afslog en ans...
Læs mere