Afslag på dispensation fra mærkningsfrist for hjorte stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på en ansøgning om dispensation fra den ni måneder lange mærkningsfrist for hjorte. Klageren, en besætningsejer, havde ansøgt om dispensation for 13 krondyr og 28 dådyr, der blev holdt på et indhegnet areal på 16 hektar.

Fødevarestyrelsen afviste ansøgningen den 24. maj 2022 med henvisning til, at området ikke sikrede en høj grad af isolering af dyrene, hvilket er en betingelse i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4. Styrelsen baserede sin vurdering på ansøgningsmaterialet, kortoversigt, CHR-data og skråfoto, og bemærkede, at arealet primært bestod af græs og spredte træer uden tæt vegetation.

Klagerens argumenter og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Klageren indgav klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. juni 2022. Klageren stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor deres dyr skulle være mere udsatte for mennesker end dyr i andre indhegninger, der havde opnået dispensation, og fastholdt, at deres dyr altid kunne isolere sig. Klageren anmodede desuden om udsættelse af fristen til december 2023 for at undgå aflivning af dyr med små kalve.

Fødevarestyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at en vis grad af naturlig beplantning er nødvendig for, at dyrene kan gemme sig og isolere sig fra mennesker, i overensstemmelse med hjortenes naturlige adfærd. Styrelsen understregede, at arealets størrelse i kombination med antallet og arten af hjorte påvirker behovet for vegetationstæthed. Fødevarestyrelsen fastholdt, at klagerens nuværende indhegning ikke sikrede en høj grad af isolering, da dyrene manglede adgang til tilstrækkelig naturlig dækning inden for det indhegnede område.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra mærkningsfristen for hjorte. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 4, som giver medlemsstater mulighed for at undtage operatører fra mærkningskravene under visse betingelser, herunder at området sikrer en høj grad af isolering af dyrene. Nævnet henviste også til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 artikel 16, stk. 1 vedrørende den generelle mærkningsfrist.

Vurdering af isoleringsgrad

Nævnet fandt, at betingelsen om en høj grad af isolering ikke var opfyldt. Denne vurdering byggede på klagerens ansøgningsmateriale, som beskrev 13 krondyr og 28 dådyr på et 16 hektar stort areal. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens observation om, at indhegningen primært bestod af græs og spredte træer uden tæt vegetation. Klagerens oplysning om, at arealet bestod af marker, samt levende hegn og skov uden for indhegningen, blev også inddraget.