Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Miljøstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation til en skurvogn og et maskinhus samt afslag på ophævelse af fredskovspligt på en ejendom i Holstebro Kommune. Miljøstyrelsen havde desuden påbudt fjernelse og retablering af arealet. Ejendommen, der er delvist pålagt fredskovspligt, indeholder ifølge BBR to lader, men skurvognen og maskinhuset er ikke registreret og er placeret på det fredskovspligtige areal.
Fredskovspligten blev pålagt i 2001 i forbindelse med tilskud til gentilplantning efter stormfald. Klager ansøgte i 2018 om lovliggørende dispensation for et brændeskur (som fik dispensation), et maskinhus og en skurvogn. Skurvognen, ca. 12 m², anvendes til opbevaring af biavlsudstyr og har været der siden 2012. Maskinhuset, ca. 72 m², blev opført omkring 2004/2005 på en placering, hvor klager hævder, der tidligere lå et mindre skur. Miljøstyrelsen fandt dog ingen luftfotos, der understøttede dette.
Miljøstyrelsen vurderede, at behovet for driftsbygninger afhænger af et sammenhængende, samnoteret, fredskovspligtigt areal på mindst 50 ha. Klager oplyste, at familien samlet ejer 97,3 ha skov, hvoraf 88 ha ligger fysisk samlet, men arealerne er ikke samnoteret på grund af forskellige ejerandele. Miljøstyrelsen afviste, at selv en samnotering ville opfylde 50 ha-kriteriet for et maskinhus.
Klager anførte, at der altid har været et maskinhus på ejendommen, og at det nuværende er nødvendigt for driften af familiens ca. 100 ha skov. Klager argumenterede for, at anden lovgivning (søbeskyttelseslinjen og planlovens landzonebestemmelser) forhindrer placering af maskinhuset uden for det fredskovspligtige areal. Klager foreslog desuden at bytte fredskovspligten til et andet skovareal eller at tinglyse en sløjfningspligt for maskinhuset, hvis ejendommen ikke længere ejes af samme ejerkreds.
Miljøstyrelsen fastholdt, at skurvognen og maskinhuset ikke havde et formål, der vejede tungere end hensynet til fredskoven, og at de kunne placeres uden for fredskov. Styrelsen afviste relevansen af erstatningsskov og sløjfningspligt, da der ikke kunne meddeles lovliggørende dispensation. Miljøstyrelsen bemærkede også, at en eksisterende driftsbygning på 66 m² fra 1960 (før fredskovspligten) kunne anvendes til mindre maskiner, men ikke en større traktor.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelser om afslag på lovliggørende dispensation til skurvogn og maskinhus, afslag på ophævelse af fredskovspligt samt påbud om retablering af arealet på den omhandlede matrikel i Holstebro Kommune.
Nævnet lagde vægt på, at praksis for ophævelse af fredskovspligt og dispensation fra forbuddet mod byggeri på fredskovspligtige arealer er restriktiv, jf. og . En dispensation gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til fredskoven. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en ophævelse af fredskovspligten eller en lovliggørende dispensation.
Nævnet var enig med Miljøstyrelsen i, at det ikke var godtgjort, at der havde ligget et maskinhus af samme størrelse på den nuværende placering inden for fredskov, og at der ikke var grundlag for genopførelse. Det fredskovspligtige areal, som klager driver, overstiger ikke 50 ha, hvilket er kriteriet for, at et selvstændigt maskinhus kan anses for nødvendigt efter gældende praksis. Desuden kunne det ansøgte opføres uden for fredskov, og formålet med bygningerne vejede ikke tungere end hensynet til at bevare fredskoven, jf. Skovloven § 11, stk. 1.
Nævnet afviste klagers tilbud om erstatningsskov, da dette efter praksis er et vilkår, der kan stilles, når dispensation allerede er vurderet mulig, ikke en begrundelse for dispensation i sig selv. Ligeledes kunne tilbuddet om tinglyst sløjfningspligt ikke føre til et andet resultat. Nævnet fandt heller ikke, at en periode på op til 18 år for maskinhuset og 10 år for skurvognen var tilstrækkelig til at begrunde indrettelseshensyn, der kunne opveje hensynet til bevarelse af fredskoven.
På baggrund af ovenstående fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af maskinhuset og skurvognen, jf. Skovloven § 51, stk. 2. Nævnet lagde også vægt på, at en ophævelse af fredskovspligten eller en lovliggørende dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedens.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietEn bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et udhus og ophævelse af fredskovspligt på en ejendom i Kolding Kommune. Ejendommen, der er på ca. 1,5 ha, har et fredskovspligtigt areal på ca. 0,5 ha, hvoraf den østlige del med bolig og udhus er fredskov.
Udhuset, der er ca. 100 m², blev opført mellem 2008 og 2010 uden forudgående tilladelse efter skovloven. Ifølge klager har arealet, hvor udhuset er placeret, i generationer fungeret som have og gårdsplads. Udhuset anvendes til opbevaring af brænde, maskiner og som værksted, hvilket er nødvendigt, da boligens eneste varmekilde er et brændefyr.
Klageren anførte, at fredskovspligten ikke har været håndhævet på ejendommen i over 100 år, og at myndighederne derfor har mistet retten til at håndhæve den. Klageren henviste til, at der er mulighed for at ophæve fredskovspligten i henhold til skovlovens regler, og at der er et reelt behov for udhuset til driften af ejendommen og opvarmning af boligen. Klageren fremhævede også, at ejendommen har gennemgået omfattende moderniseringer og entreprenørarbejde godkendt af offentlige myndigheder uden hensyntagen til fredskovspligten. Det blev desuden anført, at arealet ikke er egnet til skov, og at det ligger i udkanten af skoven ud til offentlig vej, hvilket ifølge klageren giver mulighed for ophævelse af fredskovspligten.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Miljøstyrelsen begrundede sit afslag med, at der kun gives dispensation til byggeri eller ophævelse af fredskovspligt, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om et samfundsmæssigt formål, og at der ikke forelå særlige grunde til en lovliggørende dispensation efter Skovloven § 11, stk. 1 eller ophævelse af fredskovspligt efter Skovloven § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen bemærkede, at selvom en del af ejendommen historisk har været tjenestejord og have, er den stadig omfattet af fredskovspligt og dermed forbud mod yderligere byggeri. Styrelsen anerkendte dog, at der potentielt kunne gives dispensation til et brændeskur på maksimalt 25 m² til opbevaring af brænde, men ikke til værksted eller traktorgarage på en så lille fredskov.
Ejendommens ejere i Randers Kommune påklagede Miljøstyrelsens afgørelser af 1. september 2020. Disse afgørelser omfatted...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 6. juli 2020 om at stadfæste Miljøstyrelsens påbud af 5. ju...
Læs mere