Kompensation for ekstraordinære omkostninger ved aflivning af mink

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkninger. Styrelsen fastholdt, at der i bekendtgørelsen ikke er hjemmel til at dække udgifter ud over de faktisk afholdte omkostninger. De forklarede, at klager var kompenseret for eget arbejde med aflivning, rengøring og desinfektion via den indgåede honoraraftale, og at kompensationen på 20.080 kr. dækkede ekstraordinære lønudgifter som følge af ventetid og dobbelthåndtering. Styrelsen præciserede, at klager kun kunne få dækning for de faktisk afholdte udgifter, som var dokumenteret med den indsendte faktura. De bemærkede også, at aftaler med en timesats på 300 kr. typisk gjaldt for virksomheder med geografisk nærhed til en smittet besætning, mens klagers besætning selv var smittet, og derfor var omfattet af en fastprisaftale.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 27. april 2022 om kompensation for ekstraordinære, rimelige omkostninger afholdt i forbindelse med aflivning af mink. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at udgifter til arbejdsleje, herunder grundet ventetid og ekstraarbejder, kunne anses for ekstraordinære, rimelige omkostninger i forbindelse med aflivning af mink som følge af COVID-19. Dette er i overensstemmelse med Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 1 og Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 2, som danner grundlag for Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 1.

Nævnet fandt, at klager havde fået udbetalt det korrekte beløb i kompensation. Dette blev baseret på, at klager selv havde anmodet om kompensation for 20.080 kr. ekskl. moms, og at klagers revisor havde bekræftet, at der alene søgtes kompensation for dette beløb. I henhold til Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 2 skal anmodningen være vedlagt dokumentation for de omkostninger eller tab, der søges kompensation for. Da klager kun havde dokumenteret afholdte udgifter på 20.080 kr., var det ikke muligt at udbetale et højere beløb.

Afvisning af klagers argumenter

Nævnet afviste klagers argument om den lovede timesats på 300 kr. Brevet ”Kort om kontrakt med ejer af minkbesætning” blev anset for en informationsskrivelse om en mulig kontrakt, mens klager havde indgået en anden fastprisaftale med Fødevarestyrelsen for aflivningsarbejdet. Kompensation for arbejdsleje blev ikke anset for at høre under klagers eget arbejde, men som en ekstraordinær rimelig omkostning efter bekendtgørelsen. Nævnet bemærkede, at klager ikke kunne støtte ret på en kontrakt, han ikke havde indgået.

Det forhold, at dokumentationen for de afholdte udgifter blev fremsendt i december 2020, før bekendtgørelsen trådte i kraft, ændrede ikke nævnets vurdering. Nævnet henviste til, at det på det pågældende tidspunkt ikke var muligt at opnå kompensation for ekstraordinære, rimelige omkostninger afholdt i forbindelse med aflivning af mink som følge af COVID-19.

Udvidet adgang til kompensation

Lovforslaget udvider kredsen af virksomheder, der kan modtage kompensation. Fremover omfatter ordningen også:

• Pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.
• Følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark.

For disse to grupper fjernes kravet om, at de i det væsentlige skal være afhængige af minkavl for at være berettigede til kompensation.

Statens overtagelse af aktiver

En central del af lovforslaget er, at staten overtager rettighederne til de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Dette er et vilkår for udbetalingen. Rettighederne varierer afhængigt af virksomhedstypen:

Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse, men ikke andre omkostninger som f.eks. oprydning eller forureningsbekæmpelse. Modtagere af erstatning forpligtes til aktivt at medvirke og give myndighederne adgang til ejendommene (§ 8 c).

Betingelser for erstatning og kompensation

Lovforslaget indfører en række betingelser for at modtage erstatning:

• Krav om tilladelser: Ministeren kan fastsætte regler om, at gyldige tilladelser (f.eks. miljøgodkendelser, byggetilladelser) er en forudsætning for at få udbetalt erstatning. Dette skal sikre, at der kun kompenseres for lovlig produktionskapacitet.
• Ansøgningsproces: Der indføres hjemmel til at fastsætte detaljerede regler for ansøgningsprocessen, herunder:
  • Faste ansøgningsfrister.
  • Specifikke dokumentationskrav.
  • Krav om revisorattestation for visse oplysninger.
  • Krav om, at oplysninger afgives på tro og love, hvilket medfører strafansvar ved afgivelse af falske oplysninger.
• Videregivelse af oplysninger: Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. forpligtes til efter anmodning at videregive oplysninger om minkavleres salg og afregningspriser til Fødevarestyrelsen til brug for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling og klageregler

For at håndtere de mange sager oprettes en ny sagsbehandlingsstruktur:

• Erstatnings- og taksationskommissioner: Der gives hjemmel til at oprette uafhængige kommissioner, som skal fastsætte erstatningens og kompensationens størrelse. Deres sammensætning skal sikre ekspertise inden for bl.a. ejendomsvurdering, regnskab og minkproduktion. Der kan også oprettes overordnede kommissioner som ankeinstans.
• Klageregler: Klageadgangen præciseres. Afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er dog hensigten, at afgørelser fra de nye erstatnings- og taksationskommissioner ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed. Sager mod disse kommissioner skal i stedet indbringes for domstolene inden for fastsatte frister.

Økonomiske og juridiske bestemmelser

• Fordeling af erstatning: Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvordan erstatningsbeløbet fordeles mellem rettighedshavere, f.eks. ejeren og panthavere i ejendommen. Dette skal sikre, at panthaveres rettigheder respekteres.
• Forbud mod overdragelse af krav: Et krav på erstatning kan ikke overdrages (sælges eller pantsættes), før kravet er endeligt fastsat ved afgørelse eller forlig. Aftaler om sådan overdragelse er ugyldige. Dette skal forhindre, at fordelingen til rettighedshavere kompliceres.
• Kompensation for omkostninger: Der indføres mulighed for at kompensere minkavlere og følgeerhverv for rimelige omkostninger, de afholder i perioden, indtil den endelige erstatning er fastsat.
• Digital kommunikation: Der indføres hjemmel til at kræve, at al skriftlig kommunikation med myndighederne skal foregå digitalt.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2021. Klagesager, der er verserende hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved lovens ikrafttræden, overføres til færdigbehandling hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn efter COVID-19 smitte