Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til opførelse af orangeri, skur og terrasse i fredskov

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet henviste til Skovlovens § 1, som fastslår lovens formål om at bevare og værne landets skove, forøge skovarealet og fremme bæredygtig drift, med hensyntagen til træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. For offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på de sidstnævnte hensyn, jf. Skovlovens § 2.

Det følger af Skovlovens § 11, stk. 1, at der på fredskovspligtige arealer ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Undtagelsen hertil er byggeri, arbejdsskure på op til 10 m² samt anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, jf. Skovlovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Nævnet bemærkede, at der efter Skovlovens § 38 kan dispenseres fra Skovlovens § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det. Praksis for dispensation er dog meget restriktiv og gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med byggeriet, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Ved vurderingen indgår driftsmæssige, landskabelige, natur- og kulturhistoriske hensyn samt rekreative værdier, ligesom betydningen for fremtidige lignende sager tages i betragtning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt det godtgjort, at det ansøgte ikke kunne placeres uden for det fredskovspligtige areal, da ejendommen i sin helhed er omfattet af fredskovspligt. Nævnet vurderede imidlertid, at hensynet til at bevare det fredskovspligtige areal vejede tungere end de samfundsmæssige hensyn, der var forbundet med at meddele dispensation til det ansøgte. Nævnet lagde vægt på, at der allerede eksisterede byggeri på matriklen, som kunne benyttes til natur- og friluftsaktiviteter for de pågældende grupper. Klagerens anbringende om pladsmangel i det nuværende stuehus kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet lagde desuden vægt på den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre.

Endelighed og klagemuligheder

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64.

Miljøstyrelsens vurdering

Miljøstyrelsen begrundede sit afslag med, at der kun gives dispensation til byggeri eller ophævelse af fredskovspligt, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om et samfundsmæssigt formål, og at der ikke forelå særlige grunde til en lovliggørende dispensation efter Skovloven § 11, stk. 1 eller ophævelse af fredskovspligt efter Skovloven § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen bemærkede, at selvom en del af ejendommen historisk har været tjenestejord og have, er den stadig omfattet af fredskovspligt og dermed forbud mod yderligere byggeri. Styrelsen anerkendte dog, at der potentielt kunne gives dispensation til et brændeskur på maksimalt 25 m² til opbevaring af brænde, men ikke til værksted eller traktorgarage på en så lille fredskov.