Afvisning af klage over Tårnby Kommunes afgørelse om tilbygning på [A1] grundet overskredet klagefrist og uaktuel klage
Dato
22. december 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afvisning af klage over Tårnby Kommunes afgørelse om, at tilbygning på [A1
Lovreferencer
Tårnby Kommune traf den 3. august 2017 afgørelse om, at en tilbygning på ejendommen [A1] var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 4.1. To naboer klagede over denne afgørelse. Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet. Nævnet afviste desuden at behandle klagen over byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 4.1, da klagen var uaktuel. Klagen blev indgivet via klageportalen den 24. marts 2022, og det fremgik af klagekvitteringen, at der klagedes over en afgørelse af 24. august 2021.
Kommunens afgørelser
Kommunen vedtog byplanvedtægt nr. 4 den 25. marts 1952 og lokalplan nr. 4.1 den 18. december 2007. Den 3. august 2017 gav kommunen byggetilladelse til tilbygningen på ejendommen [A1]. Afgørelsen indeholdt en klagevejledning, der oplyste om en klagefrist på 4 uger via klageportalen. Klagernes repræsentant modtog afgørelsen via e-mail samme dag.
Den 24. august 2021 traf Tårnby Kommune afgørelse om ikke at lovliggøre tilbygningens højde. Kommunen vurderede, at en afvigelse på 27-29 cm (svarende til 3,4 % af totalhøjden) var af underordnet betydning i henhold til Byggeloven § 16C, stk. 3 og i forhold til den helhedsvurdering, der blev foretaget ved byggetilladelsen af 3. august 2017. Det fremgik desuden, at byggeriet overholdt byggeretten i henhold til Bygningsreglement 2018 § 176.
Klagen til Planklagenævnet
Klagen blev indgivet den 24. marts 2022, og Planklagenævnet modtog den fra kommunen den 4. juni 2022. Klagen vedrørte angiveligt afgørelsen af 24. august 2021. Klagerne anførte, at tilbygningen var i strid med Byplanvedtægt nr. 4 § 1, 2. pkt. på grund af et mansardtag og i strid med Lokalplan nr. 4.1 § 6.1, da den ikke respekterede områdets byggestil.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Tårnby Kommunes afgørelse af 3. august 2017 og klagen over byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 4.1.
Klagefrist for afgørelsen af 3. august 2017
Planklagenævnet fastslog, at en kommunes afgørelser efter planloven kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. For indirekte afgørelser, der ikke offentliggøres eller meddeles direkte, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2. En byggetilladelse forstås normalt som en indirekte afgørelse efter planloven om overensstemmelse med lokalplan eller byplanvedtægt. Det er et generelt forvaltningsretligt princip, at en klagefrist ikke begynder at løbe, før parten har modtaget afgørelsen med klagevejledning, medmindre klageren har udvist ubegrundet passivitet, jf. Folketingets Ombudsmands beretning 2018-15.
Nævnet fandt, at kommunens afgørelse af 24. august 2021 alene var truffet med hjemmel i byggelovgivningen og ikke udgjorde en afgørelse efter planloven, der kunne påklages til Planklagenævnet. Den relevante afgørelse efter planloven var byggetilladelsen af 3. august 2017, som Planklagenævnet forstod som en indirekte afgørelse om, at tilbygningen ikke var i strid med byplanvedtægten og lokalplanen. Da klagernes advokat modtog afgørelsen med klagevejledning den 3. august 2017, udløb klagefristen den 31. august 2017. Klagen, der blev indgivet den 24. marts 2022, var dermed indgivet for sent, og der forelå ingen undskyldelige omstændigheder for fristoverskridelsen.
Klage over byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 4.1
Planklagenævnet afviste at behandle klagen over den endelige vedtagelse af byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 4.1. Nævnet begrundede dette med, at planerne ikke længere var gældende, og en prøvelse fra nævnets side ville derfor ikke kunne medføre en ophævelse af planerne. Klagen blev anset for uaktuel.
Klage over lokalplan nr. 147
Nævnet kunne ikke behandle klagepunktet vedrørende Lokalplan nr. 147, da dette ikke var omfattet af den afgørelse, der var klaget over (kommunens afgørelse om overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 4 og lokalplan nr. 4.1). Planklagenævnet kan kun tage stilling til forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse.
Afsluttende bemærkninger
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Lignende afgørelser