Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune afslog den 21. januar 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en husstandsmølle på en ejendom i Lundby. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen vedrører en ejendom i landzone, beliggende i udkanten af landsbyen Gammel Lundby, som er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2018 for Vordingborg Kommune. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme nr. L.01.11, der udlægger området til blandet bolig og erhverv med en maksimal bebyggelseshøjde på 8,5 meter og et forbud mod opsætning af vindmøller. Den ansøgte husstandsmølle ønskes placeret på taget af beboelsen med en samlet højde på 12 meter. Der er cirka 70 meter til nærmeste nabo. Kommunens afslag var begrundet i, at en tilladelse ville stride mod planlægningsmæssige hensyn, kulturhistoriske og landskabelige interesser, samt at møllen ville være synlig i landskabet. Kommunen lagde vægt på kommuneplanrammens forbud mod vindmøller og den maksimale bebyggelseshøjde, samt at der var naboer inden for 100 meter, hvilket er i strid med kommuneplanens retningslinje 32.21 for små vindmøller, der kræver mindst 100 meter til nærmeste nabo. Hensynet til at undgå præcedens blev også fremhævet. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til etablering af en husstandsmølle. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende. Nævnet fandt, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse i Planlovens § 35, stk. 1 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Generelle principper for landzonetilladelse

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen af landzonereglerne skal ske under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Vurdering af husstandsmøller

Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Selvom husstandsmøller under 25 meter kan opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg uden for udpegede områder, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 8, skal de efter praksis opfattes som en samlet enhed med ejendommens bebyggelse, typisk inden for ca. 20 meter. Afslag gives ofte i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre negativ indvirkning kan udelukkes.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Områdets udpegning: Husstandsmøllen ønskes opført i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab.
• Afstand til naboer: Nærmeste nabo ligger cirka 70 meter væk, hvilket er i strid med kommuneplanens retningslinje 32.21 for små vindmøller, der kræver mindst 100 meter til nærmeste nabo. Klagerens anførelse om, at naboejendommen har stået tom, ændrede ikke resultatet.
• Præcedens: Hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager blev også tillagt vægt.

Klagerens anførsler om, at møllen ikke ville medføre gener, larmede under 30 dB, og at naboer var positive, samt at elpriserne var steget, kunne ikke føre til et ændret resultat, da disse hensyn enten ikke varetages efter planloven eller ikke opvejede de planlægningsmæssige hensyn.