Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Vordingborg Kommune afslog den 21. januar 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en husstandsmølle på en ejendom i Lundby. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen vedrører en ejendom i landzone, beliggende i udkanten af landsbyen Gammel Lundby, som er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2018 for Vordingborg Kommune. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme nr. L.01.11, der udlægger området til blandet bolig og erhverv med en maksimal bebyggelseshøjde på 8,5 meter og et forbud mod opsætning af vindmøller. Den ansøgte husstandsmølle ønskes placeret på taget af beboelsen med en samlet højde på 12 meter. Der er cirka 70 meter til nærmeste nabo. Kommunens afslag var begrundet i, at en tilladelse ville stride mod planlægningsmæssige hensyn, kulturhistoriske og landskabelige interesser, samt at møllen ville være synlig i landskabet. Kommunen lagde vægt på kommuneplanrammens forbud mod vindmøller og den maksimale bebyggelseshøjde, samt at der var naboer inden for 100 meter, hvilket er i strid med kommuneplanens retningslinje 32.21 for små vindmøller, der kræver mindst 100 meter til nærmeste nabo. Hensynet til at undgå præcedens blev også fremhævet. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til etablering af en husstandsmølle. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende. Nævnet fandt, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse i Planlovens § 35, stk. 1 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen af landzonereglerne skal ske under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.
Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Selvom husstandsmøller under 25 meter kan opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg uden for udpegede områder, jf. , skal de efter praksis opfattes som en samlet enhed med ejendommens bebyggelse, typisk inden for ca. 20 meter. Afslag gives ofte i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre negativ indvirkning kan udelukkes.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på følgende:
Klagerens anførsler om, at møllen ikke ville medføre gener, larmede under 30 dB, og at naboer var positive, samt at elpriserne var steget, kunne ikke føre til et ændret resultat, da disse hensyn enten ikke varetages efter planloven eller ikke opvejede de planlægningsmæssige hensyn.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Brøndby Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i landzone. Klagen var indsendt af Danmarks Naturfredningsforening og DN Kalundborg, der anførte, at møllen ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse.
Kalundborg Kommune havde givet landzonetilladelse til opstilling af en 24,3 meter høj husstandsmølle. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville virke dominerende i landskabet og var placeret i tilknytning til bebyggelsen.
Klagerne anførte, at møllen ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og at tilladelsen dermed udhulede lovgivningen. De mente, at møllen ville fremstå som et fritstående element i landskabet.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Kalundborg Kommune anførte, at placeringen var valgt for at optimere vindudnyttelsen, og at beplantningen på ejendommen bidrog til at binde møllen og bygningsmassen sammen visuelt.
Sagen omhandler Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelse til ny bebyggelse. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til planlægningsmæssige og landskabelige forhold. Ifølge Planlovens § 58 kan afgørelser om landzonetilladelser påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det fremgår af Miljøministeriets vindmøllecirkulære, at husstandsmøller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Natur- og Miljøklagenævnet har i sin praksis fortolket dette som en afstand på ca. 20 meter fra bebyggelsen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Brønderslev Kommunes tilladelse til at opstille en husstandsmølle i ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på opstilling af en husstandsvindmølle. Kom...
Læs mere