Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for skur inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af et skur med tilhørende træterrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Rungsted Kyst. Kystdirektoratet meddelte samtidig påbud om lovliggørelse af det ulovlige forhold. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at skuret var en genopførelse af et eksisterende skur, der blev ødelagt af en storm, og at det nye skur var opført på det gamle fundament og ikke adskilte sig fra andre skure på strækningen.

Ejendoms- og områdespecifikationer

Ejendommen, matr.nr. 1, er 78 m2 og ligger i byzone direkte ud til Nivå Bugt og Øresund. Den er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, mens den tilhørende beboelsesejendom (matr.nr. 2) ikke er omfattet af denne linje. Nærmeste Natura 2000-område er Folehave skov, ca. 1,5 km sydvest for matriklen.

Kystdirektoratets afgørelse og begrundelse

Kystdirektoratet modtog den 14. september 2021 en anmeldelse om det ulovligt opførte skur. Efter partshøring ansøgte klager om lovliggørende dispensation. Kystdirektoratet afslog ansøgningen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, og meddelte påbud om lovliggørelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.

Direktoratet fandt ingen beviser for et tidligere skur på matriklen i luftfotos fra 1954 til 2021 og konkluderede, at der var tale om en nyopførelse. Kystdirektoratet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, da en sådan ville medføre en væsentlig påvirkning af kyststrækningen og kunne skabe uønsket præcedens. Klager erhvervede ejendommen i 2012, og luftfotos viste intet skur før 2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af skur med tilhørende træterrasse inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fastsatte en ny frist for påbuddets efterkommelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

Nævnets vurdering af naturbeskyttelsesloven

Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder bebyggelse. Formålet er at friholde kystområder mod indgreb. Selvom Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 2 tillader genopførelse af boliger på lovligt eksisterende sokler, fandt nævnet, at det ansøgte skur ikke var en bolig og derfor ikke omfattet af denne undtagelse. Sagen skulle derfor behandles efter den almindelige restriktive dispensationspraksis.

Restriktiv dispensationspraksis

I henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde, hvor et nødvendigt formål går forud for beskyttelsesinteressen, og der ikke skabes præcedens. Nævnet lagde vægt på, at luftfotos viste, at der ikke havde været et skur på ejendommen før 2021, hvilket bekræftede, at der var tale om en nyopførelse. Det ansøgte ville medføre en væsentlig påvirkning af kystlandskabet, og praksis er meget restriktiv. Da skuret alene havde privat karakter og ikke tjente et nødvendigt formål, og en dispensation ville skabe uønsket præcedens, fandt nævnet ikke grundlag for at meddele lovliggørende dispensation.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagers anbringende om lighedsgrundsætningen, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke grundlag for at antage, at klager var blevet usagligt forskelsbehandlet. Nævnet lagde vægt på, at Kystdirektoratets afgørelse var baseret på en konkret vurdering af sagens forhold, og at klagen ikke indeholdt oplysninger om andre sammenlignelige sager, der kunne understøtte en overtrædelse af lighedsgrundsætningen.