Planklagenævnets afgørelse om biogasanlæg ved Abed, Lolland Kommune

Lolland Kommune vedtog den 16. december 2021 kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 360-126, Biogasanlæg ved Abed, med tilhørende miljørapport. En nabo klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen. Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på specifikke retlige spørgsmål relateret til miljøvurderingsloven og planloven.

Området og plangrundlaget

Planområdet, der er ca. 22,7 hektar stort, ligger i landzone vest for Stokkemarke ved landsbyen Abed. Området, der tidligere har været anvendt til landbrug, er omgivet af marker og Søllested Skov. En del af området inkluderer et eksisterende vandhul, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

De vedtagne planer muliggør opførelsen af et biogasanlæg. Lokalplanområdet er opdelt i fire delområder (A, B, C og D), hvor delområde D er udlagt til adgangsvej fra Vestre Landevej (rute 9). Lokalplanen indeholder også en bestemmelse om en alternativ vejadgang fra Abedvej, hvis rute 9 omlægges. I forbindelse med planvedtagelsen blev der udarbejdet en miljørapport og en sammenfattende redegørelse.

Kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2017, som var gældende ved lokalplanens vedtagelse, er siden blevet aflyst og indholdet videreført i kommuneplan 2021-2033. En reservationszone for en mulig fremtidig omlægning af rute 9 overlapper lokalplanens delområde D.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet kan dog ikke vurdere en plans hensigtsmæssighed eller fastsætte grænser for politiske eller økonomiske beslutninger, men alene krav til procedurer og grundlaget for beslutninger. Sagen er behandlet efter Miljøvurderingsloven fra 2020, da planerne blev endeligt vedtaget i december 2021.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet har behandlet klagepunkter vedrørende:

• Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus): Klager anførte, at miljørapporten indeholdt fejl vedrørende flagermusforekomst og at konklusionen i miljørapporten var i modstrid med faktiske observationer. Habitatdirektivet, implementeret via Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, beskytter bilag IV-arter som flagermus mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. En miljøvurdering skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på den biologiske mangfoldighed, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2.

• Sagsoplysning og anvendelse af rådgivere: Klager mente, at den rådgivningsvirksomhed, der forestod miljøundersøgelsen, ikke var uvildig eller objektiv.

• Miljøvurderingens indhold: Klager anførte mangler i vurderingen af:

  • Vejadgange: Manglende vurdering af miljøforhold ved en potentiel alternativ vejadgang fra Abedvej eller Abed Smedevej. En miljørapport skal vurdere sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet under hensyn til planens mål og geografiske anvendelsesområde, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1.
  • Udledning af overfladevand: Manglende hensyn til udledning af overfladevand til en § 3-beskyttet fersk eng og utilstrækkelig redegørelse for den fulde vandmængde. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om relevante miljøbeskyttelsesmål, jf. Miljøvurderingsloven § 12.
  • Støj: Utilstrækkelig vurdering af støjgener, herunder for skoven og dens brugere, og potentiel overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1.
  • Lugt: Manglende behandling af lugtgener for skoven og dens brugere samt kumulation fra husdyrhold og biogasanlægget, der angiveligt overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om sandsynlig væsentlig indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed, herunder luft og lugtemissioner, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1.

• Håndtering af indsigelser: Klager anførte procedurefejl ved indkaldelse til borgermøde/høring og manglende/vildledende besvarelse af borgeres spørgsmål. En kommunes vedtagelse af en lokalplan skal ske i overensstemmelse med Planloven § 24, stk. 5 og Planloven § 27, stk. 1 om offentlighed og indsigelsesfrister.

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende ophævet kommuneplantillæg nr. 19, byggemodning af området, overholdelse af naturbeskyttelsesloven (udover § 3-beskyttelse), eller krav om brug af teknisk vand og hensyn til naboer, da disse enten ikke var inden for nævnets kompetence eller vedrørte planens hensigtsmæssighed.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljøvurderingen eller den endelige vedtagelse af lokalplanen, dog med en konstatering af, at en specifik bestemmelse i lokalplanen var virkningsløs.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af påvirkningen af flagermus i miljørapporten. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret yngle- og rasteområder for flagermus i planområdet, som primært består af åbne, dyrkede markarealer. Desuden forudsætter lokalplanen ikke nedrivning af bygninger eller fældning af træer, og der er fastsat bestemmelser om beplantningsbælter. Kommunens faglige vurdering af, at planerne ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller rasteområder for flagermus, blev ikke tilsidesat.

Sagsoplysning og anvendelse af rådgivere

Planklagenævnet fandt, at miljøvurderingsloven ikke forbyder en samlet miljørapport for plan og projekt, eller at en myndighed anvender eksterne rådgivere til sagsoplysning. Kommunen er ansvarlig for det faglige indhold og miljørapportens saglighed. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at miljørapporten var utilstrækkelig eller uvildigt udarbejdet. Det er ikke en retlig mangel, at kommunen lader sig bistå af et eksternt rådgivningsfirma.

Kommunens miljøvurdering i øvrigt

Vejadgange

Planklagenævnet fandt, at kommunens miljøvurdering af de sandsynlige væsentlige indvirkninger ved etablering af en adgangsvej til biogasanlægget fra Vestre Landevej, jf. lokalplanens § 5.1, var tilstrækkelig. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af vejadgangens indvirkning på trafikale forhold, trafiksikkerhed, befolkning og menneskers sundhed. Nævnet konstaterede dog, at lokalplanens § 5.2, der omhandler en alternativ vejadgang fra Abedvej, er virkningsløs, da den regulerer forhold uden for lokalplanområdet. Derfor var det ikke en væsentlig retlig mangel, at miljøvurderingen ikke indeholdt en vurdering af etablering af denne alternative vejadgang, især da det endnu var usikkert, hvilken linjeføring en eventuel fremtidig vej ville få.

Udledning af overfladevand

Planklagenævnet fandt, at kommunen i miljørapporten i tilstrækkelig grad havde belyst miljøpåvirkningerne ved udledning af overfladevand, set i lyset af planernes detaljeringsgrad. De nærmere detailkrav til udledning af overfladevand vil blive håndteret i en senere udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport var opfyldt i relation til overfladevand.

Støj

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport i forhold til støj. Miljørapporten indeholdt støjberegninger for både anlægs- og driftsfasen, som viste, at grænseværdierne kunne overholdes. Nævnet bemærkede, at Miljøstyrelsens støjgrænser gælder ved boliger eller områder udlagt til rekreativ eller støjfølsom anvendelse, og at skoven i landzone ikke er reguleret af disse grænseværdier.

Lugt

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport i forhold til lugt. Kommunen havde tilvejebragt de fornødne oplysninger og foretaget de fornødne vurderinger ved brug af anerkendte metoder som OML-Multi-modellen, herunder beregninger af kumulative lugteffekter fra biogasanlægget og et nærliggende husdyrbrug. Beregningerne viste, at de vejledende lugtgrænseværdier kunne overholdes ved de nærmeste boliger og i skovområdet. Nævnet bemærkede, at Miljøstyrelsens lugtgrænseværdier alene gælder ved boliger eller forureningsfølsom anvendelse, og at skoven i landzone ikke er reguleret af disse grænseværdier.

Håndtering af indsigelser

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt reglerne om offentlighedsperiode i Planloven § 27, stk. 1, jf. Planloven § 24, stk. 3, da planforslagene havde været fremlagt offentligt i 8 uger. Kommunen havde inddraget klagerens indsigelse i behandlingen af planforslaget. Da kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser eller begrunde, hvorfor de ikke følges, udgjorde dette ikke en retlig mangel. Der er heller ikke krav i planloven om, at en kommune indkalder til borgermøde forud for vedtagelse af et lokalplanforslag.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.