Stadfæstelse af afslag på dispensation til udvidelse af vej og opsætning af hegnspæle i fredningsområde

Skanderborg Kommune har vurderet, at de ansøgte forhold er af beskedent omfang og ikke vil have væsentlig negativ indvirkning på beskyttede naturtyper eller arter. Fredningsnævnet kunne ikke fastslå omfanget af terrænændringer siden 1999, men afslog dispensation, da tiltagene ikke var accepteret af vejejeren og ikke havde hjemmel i aftalen og dispensationen fra 1999.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 21. december 2021 om afslag på dispensation til udvidelse af vej, opsætning af hegnspæle og udkørsel af vejmateriale inden for fredningen.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at nævnet kun kan træffe afgørelse i fredningsdispensationssager, hvor der foreligger en afgørelse fra fredningsnævnet som førsteinstans, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3. Nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle spørgsmål om klagers placering af kampesten eller flytning af et markhegn, da disse ikke er behandlet af fredningsnævnet. Ligeledes har nævnet ikke kompetence til at afgøre ansvarsfordelingen for retablering, da Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 ikke giver hjemmel hertil. Tilsynet med fredninger og udstedelse af påbud om lovliggørelse henhører under kommunerne, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Nævnet har derfor alene taget stilling til, om der kan meddeles dispensation til de ansøgte udvidelser, terrænændringer og opsætning af hegnspæle.

Afslag på dispensation

Nævnet finder, at det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, men der er ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag på dispensation.

• Terrænændringer: Nævnet lægger vægt på, at afgravning af skrænter og udkørsel af materiale er indgreb i landskabets udformning og de landskabelige værdier, som fredningen skal bevare. Disse ændringer er i direkte strid med fredningens § 2, der forbyder terrænændringer. Der er ikke oplyst tungtvejende grunde til at udvide vejen ud over det forløb, der blev godkendt i 1999.
• Opsætning af hegnspæle: Nævnet vurderer, at pælene fremstår meget synlige og markante i terrænet. Fredningen indeholder direkte forbud mod faste konstruktioner (fredningens § 5e) og hegn uden tilladelse (fredningens § 5f), og disse bestemmelser varetager fredningens formål. Nævnet bemærker, at fredningsnævnet i 1999 allerede tog stilling til sikring af skrænterne ved at tillade et fodhegn, som anses for mindre indgribende end de opsatte hegnspæle.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.

Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.