Planklagenævnets afgørelse om Holbæk Kommunes kommuneplan 2021

Holbæk Kommune vedtog den 25. august 2021 endeligt kommuneplan 2021 med tilhørende miljørapport. En lokal forening og en omboende klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen. Planklagenævnet behandlede klagen, men kunne ikke give medhold, hvilket betyder, at kommuneplanen fortsat er gældende. Sagen vedrører kommuneplanens udlæg af to nye rammeområder til erhvervsformål i Regstrup, specifikt rammeområde 14.E06 (Nord for motorvejen) og 14.E07 (Syd for motorvejen). Disse områder er udlagt til transport- og logistikvirksomheder samt andre virksomheder med stort kørselsbehov, med tilladte miljøklasser fra 3 til 5 (14.E06) og 3 til 6 (14.E07). Området er primært landbrugsland med tekniske anlæg og en planlagt motorvej. I forbindelse med planvedtagelsen er der udarbejdet en miljørapport, et afgrænsningsnotat, en sammenfattende redegørelse og en redegørelse for erhvervsudvikling. Nærmeste Natura 2000-område, N156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge, ligger ca. 7 km sydvest for rammeområderne og indeholder habitatområde H137 og fuglebeskyttelsesområde nr. 117 med beskyttede naturtyper og arter som odder, stor vandsalamander og flagermus. Planklagenævnet modtog klagerne den 12. november 2021 og 30. januar 2022 og traf den 3. marts 2022 afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Planklagenævnet har behandlet sagen efter Miljøvurderingsloven og Planloven. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Holbæk Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljørapport. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Vurdering af Bilag IV-arter (Flagermus)

Klageren anførte, at udpegningen af erhvervsarealerne var sket uden tilstrækkelig vurdering af påvirkning af bilag IV-arter, herunder flagermus. Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde udskudt den endelige stillingtagen til planens påvirkning af bilag IV-arter til den efterfølgende lokalplanlægning og administration. Nævnet fandt, at forudsætningerne for at udskyde vurderingen var opfyldt, da det ikke var muligt at foretage en meningsfuld vurdering af de konkrete påvirkningsfaktorer i forbindelse med vedtagelsen af den overordnede kommuneplan. Dette skyldes, at kommuneplanrammerne ikke fastlægger den endelige karakter eller placering af virksomheder og byggeri, og at forholdene for bilag IV-arter kan ændre sig over tid. Reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter findes i Planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 2, jf. Planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 1, nr. 1.

Kommunens Miljøvurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens miljøvurdering. En miljøvurdering skal udarbejdes, når planer fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1. Formålet er at integrere miljøhensyn tidligt i processen, jf. Miljøvurderingsloven § 9. Første fase er at afgrænse indholdet af miljørapporten, jf. Miljøvurderingsloven § 11, og berørte myndigheder skal høres, jf. Miljøvurderingsloven § 32. Miljørapporten skal vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1.

Påvirkning af grundvand

Klageren mente, at miljøvurderingen var mangelfuld, da grundvandshensyn ikke var nævnt. Rammeområderne 14.E06 og 14.E07 er beliggende inden for et OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplandet til Regstrup og Nørre Jernløse Vandværk. Kommunen havde i afgrænsningsnotatet vurderet, at planen ikke ville påvirke risikoen for grundvandsforurening væsentligt. Planklagenævnet lagde vægt på kommunens vurdering i afgrænsningsfasen og kommuneplanens overordnede karakter, samt at planens retningslinjer kræver, at grundvandsressourcen ikke påvirkes negativt ved lokalplanlægning. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens miljøvurdering af grundvandspåvirkningen.

Vurdering af støjpåvirkning

Klageren anførte, at kommunen ikke havde vurderet den akkumulerede støj fra en potentiel klasse 6 virksomhed. Kommunen havde i afgrænsningsnotatet vurderet, at planen ikke ville medføre væsentlige støjpåvirkninger, og at det ikke var muligt at foretage detaljerede støjberegninger i den overordnede planlægning. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, idet kommuneplanens overordnede karakter ikke fastlægger den endelige karakter eller placering af virksomheder og byggeri. En nærmere vurdering af støjpåvirkninger vil eventuelt skulle foretages ved senere lokalplanlægning.

Grundvandsredegørelse

Klageren mente, at kommunen ikke havde udarbejdet et tillæg til grundvandsredegørelsen, selvom området er et OSD-område. Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for planens sammenhæng med OSD-områder og indvindingsoplande, jf. Planloven § 11 e, stk. 1, nr. 6. Kommunen skal friholde disse områder for virksomhedstyper, der medfører væsentlig fare for grundvandsforurening, jf. Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse § 2, stk. 1. Kommunen kan fravige dette forbud, hvis det i en grundvandsredegørelse er godtgjort, at faren for forurening kan forebygges, jf. Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse § 2, stk. 2. Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke var forpligtet til at udarbejde en supplerende grundvandsredegørelse, da der ikke var planlagt for virksomhedstyper, der indebærer en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Kommuneplanen opfylder kravet til redegørelse i Planloven § 11 e, stk. 1, nr. 6.

Omfordeling af udlagte arealer til byvækst

Klageren anførte, at omfordelingen af erhvervsarealer ikke var korrekt, og at der var en overflod af udlagte erhvervsarealer. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzone, jf. Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 1. Kommunen kan udlægge nye arealer til byzone, der dækker det forventede behov i 12 år, jf. Planloven § 11 a, stk. 7. Hvis den eksisterende rummelighed er stor nok, men ikke indeholder alle ønskede arealer, kan kommunen omfordele arealer, jf. Planloven § 11 a, stk. 6. Holbæk Kommune havde opgjort restrummeligheden til 184 ha og foretog en omfordeling ved at udtage et erhvervsområde på ca. 43 ha (2.C09) til fordel for de nye rammeområder 14.E06 og 14.E07 på ca. 24 ha. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens omfordeling, da det ikke er et krav, at det areal, som udtages, har samme anvendelse som de nye arealer.