Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diger

Horsens Kommunes bemærkninger til klagen

Horsens Kommune fastholdt, at officialprincippet var overholdt, og at ansøgers argumenter var besvaret i afgørelsen. Kommunen understregede, at digerne udgør et vigtigt kulturhistorisk element, der fortæller om Danmarks landbrugshistorie, selvom de ikke længere afgrænser eksisterende markskel. Kommunen afviste forslaget om et erstatningsdige, da en anden placering ikke ville have samme kulturhistoriske værdi og dermed ikke ville være en tilstrækkelig erstatning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvist, at Horsens Kommune ikke er forpligtet til i detaljer at gengive alle fremførte argumenter, og fandt, at kommunen i relevant omfang havde forholdt sig til klagers argumenter, hvorfor officialprincippet var overholdt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af digernes beskyttelse og værdi

Nævnet fastslog, at digerne er beskyttet efter museumsloven, da de er angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at digerne fremgår af historiske kort og luftfotos viser tydelige forhøjninger, hvilket bekræfter, at der er tale om diger og ikke blot markskel.

Nævnet vurderede, at digerne har en betydelig kulturhistorisk værdi, da de klart fremgår af historiske kort og er ældre diger fra udskiftningen, der viser den kulturhistoriske stjerneudskiftning og dens opbygning i landskabet. Derved har digerne en tydelig fortælleværdi om tidligere tiders inddeling af marker og matrikler. Desuden fandt nævnet, at digerne har en landskabelig og biologisk værdi, idet de med deres sammenhæng og længde har fremstået tydeligt i landskabet og fungerer som værdifulde biotoper og spredningskorridorer.

Dispensation og erstatningsdige

Nævnet behandlede ansøgningen om dispensation som en ansøgning på forhånd. Det blev understreget, at praksis for dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer er yderst restriktiv, og at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser ikke er tilstrækkelige til at meddele dispensation. Nævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, da digerne var nedlagt af driftsmæssige hensyn.

Vedrørende forslaget om et erstatningsdige fastslog nævnet, at et sådant almindeligvis ikke kan erstatte den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til den autentiske placering og udformning af et oprindeligt dige. Nævnet lagde vægt på, at der aldrig har eksisteret et dige på den foreslåede placering for erstatningsdiget, og at de nedlagte diger er værdifulde i kulturhistorisk, landskabelig og biologisk henseende. Derfor blev erstatningsdiget ikke anset for et tilstrækkeligt alternativ.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse af 5. januar 2022 om afslag på dispensation til nedlæggelse af digerne D00.104.379, D00.101.621 og D00.101.669 på matr.nr.1 og matr.nr.2.

• Museumslovens § 29 a, stk. 1 fastslår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger.
• Museumslovens § 29 j, stk. 2 giver kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra forbuddet i § 29 a, stk. 1.