Stadfæstelse af påbud om retablering af beskyttet natur efter graveaktiviteter

Desuden havde Miljø- og Fødevareklagenævnet den 14. juli 2022 stadfæstet Fredensborg Kommunes afgørelse om påbud om retablering på en naboejendom, der omhandlede samme vandløbsstrækning. Her fandt nævnet, at gravearbejdet i vandløbet ikke havde karakter af sædvanlig vedligeholdelse og var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, da vandløbet havde vokset sig ind i en ny beskyttet tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse af 28. september 2021 om påbud om retablering af beskyttet vandløb samt af naturtilstanden på arealer med beskyttet mose og eng. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der var foretaget tilstandsændringer i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3.

Nævnets prøvelse og kompetence

Nævnet bemærkede, at det efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 kun kan efterprøve retlige spørgsmål, herunder om der foreligger et ulovligt forhold, men ikke påbuddets indhold eller hensigtsmæssighed. Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, hvorvidt de forhold, som kommunen havde truffet afgørelse om, udgjorde tilstandsændringer i Naturbeskyttelseslovens § 3's forstand. Nævnet konstaterede, at påbuddet alene omfattede klagers egne matrikler.

Vurdering af tilstandsændringer

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at de omhandlede eng- og mosearealer var beskyttede i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, hvilket var fastslået i en tidligere afgørelse. Nævnet vurderede, at de udførte graveaktiviteter udgjorde tilstandsændringer, der ville have væsentlig negativ betydning for de våde naturtyper, primært grundet en øget dræningseffekt, frigivelse af næringsstoffer, ændringer i terrænniveauer og fældning af sumpskov.

Nævnet fandt, at det udførte gravearbejde i grøfterne ikke havde karakter af sædvanlig vedligeholdelse. Dette blev understøttet af kort med højdekurver og terrænkort, der viste grøfternes dimensioner før graveaktiviteterne, samt oplysninger fra kommunens besigtigelser. Nævnet henviste desuden til sin afgørelse af 14. juli 2022 vedrørende naboejendommen.

Vedrørende drænarbejderne fandt nævnet, at de oversteg sædvanlig vedligeholdelse og krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, da de erstattede dræn, som i en længere årrække ikke havde været funktionsdygtige. Nævnet lagde vægt på kommunens fotos, der viste gamle drænrør fyldt med materiale, samt luftfotos, der indikerede, at arealerne havde været vandlidende i perioden 2002-2020. Nævnet vurderede, at de nye dræn var lagt dybere og var af større dimensioner, hvilket medførte en sænkning af grundvandsstanden og dermed en tilstandsændring af de beskyttede naturtyper.

Nævnet fandt også, at gravning, afskrabning og tilførsel af opgravet materiale samt fældning af træer og buske i beskyttede mosearealer udgjorde tilstandsændringer, der ville frigive næringsstoffer og ændre fugtigheden.

Vandløbets beskyttelsesstatus og øvrige punkter

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens oplysninger om, at de omhandlede vandløb var beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, da de fremgik som beskyttede i Danmarks Miljøportal og svarede til Frederiksborg Amts udpegning fra 1983.

Nævnet behandlede ikke klagers anbringende om dyrkning af energipil i "Delområde C", da dette areal ikke var registreret som beskyttet natur. Nævnet fandt, at kommunen havde haft tilstrækkelige oplysninger til at vurdere sagen, og at Naturbeskyttelsesloven ikke indeholder krav om uvildigt syn og skøn. Endelig bemærkede nævnet, at spørgsmål om lovliggørelsesmåden og dæmninger anlagt af kommunen lå uden for nævnets kompetence.

Klagerens anbringender

Lodsejeren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klageren anførte, at arealet i perioden 1964-1990 havde været drevet med regelmæssig sædskifte på 3-5 år, herunder med græs, korn og roer. Klageren fastholdt, at der ikke var sket en tilstandsændring af engen i de sidste 13 år, og at den nuværende drift med græs var en fortsættelse af tidligere sædskifter. Klageren bestred også kommunens brug af naboengen som referenceareal, da de aldrig var blevet dyrket sammen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Horsens Kommune fastholdt sin vurdering af intensiveret drift, som var blevet bemærket under udarbejdelsen af en miljøgodkendelse for en udvidelse af husdyrhold. Kommunen havde foretaget vurderingen ved hjælp af luftfotos og en besigtigelse i 2014 og havde inddraget lodsejerens og forpagterens kommentarer i sagen.