Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et kurerselskab, der i 2019 havde bogført udgifter til to underleverandører, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, for i alt 2.103.370 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen fandt, at fakturaerne var fiktive og at betalingerne reelt dækkede over udbetaling af sort løn til uregistreret arbejdskraft. Skattestyrelsen forhøjede derfor selskabets indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 1.064.305 kr. og 168.269 kr., beregnet ud fra fakturaernes nettobeløb.
Selskabet afviste anklagerne og gjorde gældende, at det ikke kunne holdes ansvarlig for underleverandørernes eventuelle svigagtige forhold. Selskabet mente at have opfyldt sin undersøgelsespligt ved at kontrollere underleverandørernes CVR-registrering og anførte, at det ikke havde adgang til de interne oplysninger, som Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på. Selskabet henviste til EU-retlige principper om retssikkerhed og bevisbyrde.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens vurdering af, at fakturaerne var fiktive. Retten lagde vægt på en række indicier:
Retten fandt det bevist, at betalingerne var anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft, og at selskabet derfor hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69.
Landsskatteretten ændrede dog Skattestyrelsens beregningsgrundlag. Retten fastslog, at da fakturaerne var fiktive, skulle hele det overførte beløb, inklusiv den fiktivt opkrævede moms (bruttobeløbet på 2.629.213 kr.), anses for at være løn. Dette medførte en forhøjelse af selskabets efterbetalingskrav til 1.330.382 kr. i A-skat og 210.337 kr. i AM-bidrag. Afgørelsen blev således ændret til ugunst for selskabet.
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag på baggrund af betalinger til to underleverandører, som blev anset for at dække over sort løn.
Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Den, for hvis regning udbetalingen sker, er pligtig til at indeholde A-skat, jf. . Hvis skattekort ikke er modtaget, skal der indeholdes 55 % i A-skat, jf. . Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 % af vederlaget, jf. og .
Den indeholdelsespligtige hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, medmindre der ikke er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Hvis regnskabet er mangelfuldt, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten fandt, at fakturaerne fra underleverandørerne var fiktive. Dette blev begrundet med fakturaernes indholdsmæssige mangler, manglende støttebilag, at underleverandørerne var under konkurs eller opløst efter konkurs, at betalinger var gået til udenlandske konti, og at der var faldet dom for hvidvask i det ene underleverandørselskab. Retten konkluderede, at betalingerne dækkede over udbetaling af løn til uregistreret arbejdskraft, da selskabets egne ansatte ikke kunne have genereret den store omsætning.
Selskabet blev anset for at hæfte for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Landsskatteretten var dog uenig i Skattestyrelsens beregningsgrundlag. Skattestyrelsen havde anvendt fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms). Da fakturaerne var fiktive, fandt Landsskatteretten, at hele det overførte beløb (bruttobeløbet inkl. den fiktive moms) skulle anses som lønudgift. Beregningsgrundlaget blev derfor forhøjet.
Retten fastsatte herefter en ny, højere efterbetaling af A-skat og AM-bidrag:
| Beregningsgrundlag (Bruttobeløb) | 2.629.213 kr. |
|---|---|
| AM-bidrag (8 %) | 210.337 kr. |
| A-skat (55 % af resten) | 1.330.382 kr. |
| Samlet forhøjelse | 1.540.719 kr. |
Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse, men til ugunst for selskabet, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Kravet blev ikke anset for forældet.
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.

Sagen omhandler Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af selskabet [virksomhed1] As ApS' indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2019. Forhøjelsen skyldtes en udgift på 150.425 kr. ekskl. moms til underleverandøren [virksomhed3] ApS, som Skattestyrelsen anså for at være fiktiv og dække over udbetaling af sort løn.
[virksomhed1] As ApS, et tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, havde i indkomståret 2019 en omsætning på 1.720.500 kr. og havde fratrukket den omtalte udgift til [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS blev senere opløst efter konkurs, og Skattestyrelsen kunne ikke komme i kontakt med selskabet. Skattestyrelsens undersøgelser viste, at [virksomhed3] ApS ikke havde haft driftsudgifter tilknyttet fakturaerne, ingen lønudgifter eller udgifter til underleverandører, og at betalingerne blev overført til udlandet. Skattestyrelsen konkluderede, at [virksomhed3] ApS var en fakturafabrik, der udstedte fiktive fakturaer til dækning af sort løn hos modtagerne.
En ny undersøgelse viser, at tre ud af fire virksomheder mangler kendskab til faresignalerne for kædesvig. Skattestyrelsen lancerer nu en kampagne for at hjælpe virksomheder med at undgå involvering i skatte- og momssvindel.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen beregnede den manglende A-skat til 76.115 kr. og AM-bidrag til 12.034 kr. baseret på nettobeløbet af fakturaerne (150.425 kr.), med en A-skattesats på 55 % og AM-bidrag på 8 %, da der ikke forelå skattekort. Selskabet hæftede for beløbene i henhold til Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.
Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at selskabet ikke havde ret til fradrag for erhvervsmæssige omkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens vurdering af, at fakturaerne var fiktive og dækkede over uregistrerede lønninger. Dog ændrede Landsskatteretten beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Retten fandt, at da fakturaerne var fiktive, skulle det fulde fakturabeløb inklusiv moms (188.031 kr.) anvendes som beregningsgrundlag for de uregistrerede lønninger, da momsbeløbet ikke var en reel momsudgift. Dette resulterede i en forhøjelse af A-skat til 95.143 kr. og AM-bidrag til 15.042 kr., i alt 110.185 kr.

Sagen omhandler et selskab, der blev pålagt at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. j...
Læs mere
Sagen omhandler et selskab i byggebranchen, som af Skattestyrelsen blev pålagt at efterbetale A-skat og AM-bidrag for pe...
Læs mereLovforslag om modernisering af momsregler for e-handel, digitale salgsregistreringssystemer og andre skatteændringer