Lønindkomst og godskrivning af A-skat/AM-bidrag - Anvendelse af transitkonto - Indkomstår 2017

Spørgsmålet om tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen på 58.000 kr. blev afvist af Landsskatteretten, da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse herom, og Landsskatteretten derfor ikke havde kompetence til at behandle det, jf. Skatteforvaltningsloven § 11.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens private konto var anvendt som transitkonto på vegne af selskabet [virksomhed1] med henblik på selskabets indbetalinger til skattekontoen. Dette blev underbygget af, at pengestrømmen kunne følges, og at der ikke var foretaget lønudbetalinger til andre end klageren, ligesom der ikke var oplysninger om andre ansatte i selskabet.

Landsskatteretten fastslog, at indbetalingerne til skattekontoen, som var anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag i henhold til de foreløbige fastsættelser, vedrørte klageren som lønmodtager. Det blev anset for irrelevant, at selskabets faktiske indbetalinger var foretaget i henhold til skønsmæssigt ansatte foreløbige fastsættelser.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på følgende punkter:

• Yderligere løn: Klagerens yderligere løn fra [virksomhed1] blev nedsat med 13.806 kr. til 134.000 kr.
• Godskrivning af betalt A-skat: Klageren blev godskrevet med betalt A-skat på i alt 42.000 kr. for perioden marts 2017 til august 2017, samt 7.000 kr. for september 2017.
• Godskrivning af betalt AM-bidrag: Klageren blev godskrevet med betalt AM-bidrag på i alt 18.000 kr. for perioden januar 2017 til august 2017, samt 1.000 kr. for september 2017.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at klageren som hovedanpartshaver var omfattet af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens kapitel 4. Skatteansættelserne for indkomståret 2017 blev anset for foretaget rettidigt.

Vedrørende sikkerhedsstillelse

Landsskatteretten havde ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen på 58.000 kr., da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse herom i den påklagede afgørelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 11. Spørgsmålet skulle derfor behandles af Skattestyrelsen i første omgang.

Klagerens repræsentant anførte, at klageren havde været ansat hos [virksomhed1] ApS fra den 28. januar 2017 til den 31. december 2017 med en samlet løn på 60.000 kr. Klagerens arbejdsopgaver bestod primært i at undersøge internettet for biler til salg og potentielle købere for at skabe 'matches' til videregivelse til selskabet. Det blev oplyst, at klageren havde underskrevet en ansættelseskontrakt.

Klagerens og selskabets argumenter

Det centrale i sagen var, at det ifølge klageren og selskabets direktør, [person2], var et krav fra [virksomhed1] ApS, at hele lønnen skulle indeholdes i A-skat og AM-bidrag, hvilket resulterede i et skattetræk på 100 %. Klageren accepterede dette, da selskabet angiveligt havde likviditetsproblemer på udbetalingstidspunktet grundet store investeringer, men forventede at kunne indbetale A-skatten efter nytår, hvorefter klageren ville modtage beløbet som overskydende skat via sin årsopgørelse. Klageren påpegede, at han ikke manglede penge i perioden og derfor accepterede at vente.

Klagerens repræsentant fremhævede, at lønindberetningen ikke var fiktiv, da klageren havde udført arbejde for selskabet, og at en ansættelseskontrakt var underskrevet. Det blev også anført, at selskabets direktør, [person2], var svært ordblind og derfor ikke havde svaret Skattestyrelsens henvendelser, hvilket havde ført til en misforståelse af selskabets situation. Klageren undrede sig over, at Skattestyrelsen havde godkendt ansættelsesforhold og løn for andre medarbejdere i samme virksomhed, som angiveligt havde samme ansættelsesvilkår.

Skattestyrelsens modargumenter

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse med den begrundelse, at lønindberetningen var fiktiv og uden reelt indhold. De påpegede, at klageren ikke havde fremlagt lønsedler, ansættelseskontrakt eller anden dokumentation, der kunne sandsynliggøre ansættelsesforholdet. Skattestyrelsen fandt det usandsynligt, at klageren ville acceptere, at hele lønnen blev trukket i skat for at undgå udbetaling af løn. De mente, at indberetningen var foretaget med henblik på svigagtigt at opnå udbetaling af overskydende skat.

Skattestyrelsen henviste desuden til, at selskabets revisor var fratrådt før tid på grund af manglende tillid til ledelsen. En kontoudskrift for selskabets bankkonto viste få posteringer og en konstant negativ eller nul saldo, hvilket ikke underbyggede en igangværende virksomhed med 16 ansatte og en betydelig lønsum. Der var ingen indikation af, at selskabet havde midler til at betale A-skat, og den indberettede A-skat var da heller ikke betalt.