Indsætninger på privat konto via MobilePay anset som løn for hovedanpartshaver
Dato
19. marts 2020
Hoved Emner
Personlig indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Mellemregningskonto, Hovedanpartshaver, Skjult lønindkomst, Bevisbyrde, Indsætninger på privatkonto, MobilePay, Udlæg for selskab
Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der i indkomståret 2017 anvendte sin private bankkonto og MobilePay til at modtage betalinger for selskabets ydelser, da selskabet i opstartsfasen manglede en erhvervskonto. Der blev i alt indsat 129.120 kr. via MobilePay på hendes private konto. Derudover var der uenighed om en række posteringer på mellemregningskontoen samt en hævning på 50.000 kr.
Skattestyrelsen anså oprindeligt et beløb på 111.491 kr. for at være yderligere løn til anpartshaveren, baseret på en opgørelse af MobilePay-indbetalinger, udokumenterede udlæg og en hævning. Klageren gjorde gældende, at indtægterne tilhørte selskabet, og at hun havde afholdt udgifter for selskabet, hvorfor forhøjelsen skulle nedsættes betydeligt.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de 129.120 kr. modtaget via MobilePay tilhørte selskabet. Beløbet blev derfor anset som skattepligtig løn. For mellemregningskontoen godkendte retten, at klageren havde afholdt dokumenterede udgifter for 32.745 kr., men anså et resterende beløb på 22.980 kr. for udokumenteret og dermed som yderligere løn. En hævning på 50.000 kr. blev accepteret som en postering på mellemregningen og ikke beskattet. Samlet set forhøjede Landsskatteretten klagerens personlige indkomst med 152.100 kr.
Landsskatteretten baserer sin afgørelse på principperne i Statsskattelovens § 4, stk. 1, som fastlægger, at en skattepligtiges samlede årsindtægter er skattepligtige. Retten vurderede de enkelte punkter i sagen særskilt.
Indsætninger fra MobilePay
Klageren modtog i alt 129.120 kr. via 1.104 MobilePay-indsætninger på sin private bankkonto. Landsskatteretten fandt, at det påhvilede klageren at bevise, at disse indsætninger ikke var skattepligtig indkomst for hende. Da klageren ikke kunne dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at pengene var modtaget på vegne af selskabet og efterfølgende overført til dette, eller at de dækkede udlæg for selskabet, blev hele beløbet anset for skattepligtig lønindkomst. Dette skyldes, at klageren som direktør udførte arbejde for selskabet.
Mellemregningskontoen
For så vidt angår posteringer på mellemregningskontoen, fandt Landsskatteretten, at det skulle dokumenteres, at der var tale om selskabets udgifter, som klageren havde afholdt.
| Vurdering af udlæg | Beløb (kr.) | Landsskatterettens konklusion |
|---|---|---|
| Godkendte udlæg | 32.745 | Anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort som selskabets udgifter. Ikke skattepligtigt. |
| Ikke-godkendte udlæg | 22.980 | Ikke dokumenteret som selskabets udgifter. Anset for yderligere løn. |
De ikke-dokumenterede udlæg på 22.980 kr. blev anset for at være en godskrivning på mellemregningskontoen, som udgjorde yderligere løn til klageren, jf. Statsskattelovens § 4.
Hævning på mellemregningskontoen
En overførsel på 50.000 kr. fra selskabet til klageren den 21. september 2017 var korrekt posteret på mellemregningskontoen. Landsskatteretten fandt derfor, at denne hævning vedrørte klagerens låneforhold med selskabet og ikke skulle beskattes som løn.
Samlet afgørelse
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse. Klagerens personlige indkomst for 2017 blev forhøjet med i alt 152.100 kr., opgjort som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Indsætninger fra MobilePay | 129.120 |
| Ikke-dokumenterede udlæg (mellemregning) | 22.980 |
| Samlet forhøjelse | 152.100 |
Lignende afgørelser
