Landsskatteretten: Lønmodtager vs. Selvstændig – Håndværkerarbejde i Danmark

Retten henviste til Statsskatteloven § 4, litra a og Kildeskatteloven § 43, der fastslår, at lønindtægt er skattepligtig indkomst, og at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold anses som A-indkomst. Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende blev vurderet ud fra kriterierne i Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og praksis fastlagt ved Højesterets dom af 9. maj 1996 (UfR 1996.1027 H).

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Skiftende forklaringer: Der var skiftende forklaringer om klagerens opgaver og forpligtelser. De oprindelige oplysninger, der fremkom under Skattestyrelsens behandling, understøttede, at klageren skulle anses som lønmodtager. Dette inkluderede oplysninger om, at klageren arbejdede på samme opgaver som indehaveren af [virksomhed1], at [virksomhed1] bar den økonomiske risiko, og at [virksomhed1] skulle stille værktøj og materialer til rådighed. I relation til [virksomhed2] blev det oplyst, at klageren arbejdede sammen med [virksomhed2]s øvrige ansatte, og at [virksomhed2] stillede materiale til rådighed.
• Timeløn: En aftalt timeløn på 160 DKK blev anset for lavere end, hvad en selvstændig erhvervsdrivende typisk ville kræve for at udføre samme arbejde.
• Vægtning af erklæringer: De senere fremlagte erklæringer fra hvervgiverne ([person4] og [person7]), der modsagde de oprindelige oplysninger, blev ikke tillagt væsentlig betydning. Dette skyldtes, at erklæringerne ikke var understøttet af anden dokumentation, og at de var udarbejdet efter Skattestyrelsens afgørelse, hvilket betød, at de var afgivet uden konsekvenser for hvervgiverne.
• Manglende dokumentation: Klageren havde ikke dokumenteret, at indtægterne fra [virksomhed2] og [virksomhed1] ikke skulle anses som lønindkomst.

Skattepligt og hæftelse

Da arbejdet var udført i Danmark, og klageren blev anset for lønmodtager i en dansk virksomhed, blev han begrænset skattepligtig til Danmark af sin lønindkomst i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1. Beskatningsretten tilfaldt Danmark i henhold til artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Slovakiet, da betingelserne i artikel 15, stk. 2, ikke var opfyldt.

Klageren og hans arbejdsgivere hæftede solidarisk for skatten og arbejdsmarkedsbidraget i henhold til Kildeskatteloven § 68. Da klageren havde modtaget hele vederlaget uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, blev kravet gjort gældende mod ham. Dette var i overensstemmelse med Kildeskatteloven § 69, som fastslår, at den, der ikke har opfyldt sin pligt til at indeholde skat, har ansvaret for at betale denne til det offentlige, medmindre forsømmelighed ikke kan bevises. Selvom [virksomhed2] IVS var gået konkurs, hæftede klageren som følge af den solidariske hæftelse.

Klageren udførte arbejde for fire hvervgivere i de omhandlede år:

• [virksomhed4] ApS (juli-september 2007): Primær beskæftigelse (372 timer). Smedearbejde (gelændere, altaner) baseret på hvervgivers tegninger. Faktureret ugentligt med 250 kr./time + moms. Hvervgiver oplyste, at arbejdet foregik på byggeplads under byggeleders anvisninger. Klageren leverede ikke materialer eller hjælpemidler.
• [virksomhed2] ApS (april-maj 2007, august-december 2008): Servicering og vedligeholdelse af vindmøller. Mindre opgaver (65 timer i alt), hvoraf 30 timer i 2007 blev udført på eget værksted. Timepris 250-350 kr. + moms. Hvervgiver oplyste, at klageren for to opgaver var medhjælper til en ansat, og at hvervgiver medbragte værktøj og ledede arbejdet. For to andre opgaver kørte klageren alene ud og anvendte eget specialværktøj. Hvervgiver havde ansvaret over for kunden.
• [virksomhed1] A/S (september 2007-udgangen af 2008): Primær hvervgiver i perioden (603 timer i 2007, 1440,75 timer i 2008). Service, rutineeftersyn og vedligeholdelse af industrianlæg hos [virksomhed1]’s kunde [virksomhed6]. Dagligt arbejde planlagt af hvervgivers og kundens ledere. Timepris 255-270 kr. + moms, med overtidsbetaling på 80-100 kr./time for timer over 37. Klageren medbragte eget håndværktøj, specialværktøj var på arbejdsstedet. Hvervgiver mente ikke, klageren kunne sende andre, og klageren havde intet økonomisk ansvar eller risiko.
• [virksomhed7] ApS (uge 21 og 33 i 2008): Medhjælperarbejde ved service og reparationer på vindmøller (95,5 timer). Timepris 268 kr. + moms, med overtidsbetaling på 100 kr./time for timer over 37. Klageren arbejdede under ledelse af en [virksomhed7] medarbejder. Hvervgiver stillede maskiner, værktøj og reservedele til rådighed og mente ikke, klageren kunne sende en anden.

Virksomhedens omsætning for 2007 og 2008 var som følger:

Klagerens selvangivne overskud og omkostninger var:

SKATs afgørelse fremhævede, at mange af klagerens udgifter (materialekøb, hjælpematerialer, småinventar) var relateret til privatbrug eller etablering af udhus på privatadressen, og ikke direkte til de udførte arbejdsopgaver. SKAT godkendte befordringsfradrag på 6.749 kr. for 2007 og 20.408 kr. for 2008 i henhold til Ligningsloven § 9 c.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren skulle anses som selvstændig erhvervsdrivende, idet der var tale om en nyopstartet enkeltmandsvirksomhed, hvor et begrænset antal hvervgivere var naturligt. Det blev fremhævet, at klageren var frit stillet til at opgive kontrakter, og at timebaseret fakturering og løbende betaling var almindeligt. Repræsentanten bestred, at hvervgiverne havde en ledelsesret ud over det sædvanlige for selvstændige, og fremhævede klagerens brug af eget værktøj, økonomiske risiko (personligt ansvar, ingen opsigelsesvarsel/feriepenge) og indskud af specialværktøj i virksomheden. Det blev også anført, at klageren var momsregistreret og tillagde sine ydelser moms. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.