Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et selskabs fradrag for moms på husleje og konsulenthonorar i afgiftsperioden 4. kvartal 2018. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar, da de ikke godkendte fradragene.
Selskabet havde fratrukket 10.000 kr. i moms på husleje. Lejekontrakten var indgået med selskabets direktørs bror, som ikke var momsregistreret, og fakturaen indeholdt ikke moms. Lejemålet tjente både som selskabets administrative kontor og som udlejerens private bolig. Selskabet argumenterede for, at lejemålet var en forudsætning for driften, og at lejeforholdet var aftalt mellem uafhængige parter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Derudover havde selskabet fratrukket 16.250 kr. i moms på et konsulenthonorar. Fakturaen vedrørte arbejde udført frem til den 15. december 2017, som også var faktureringsdatoen. Skattestyrelsen nægtede fradraget med den begrundelse, at udgifterne vedrørte indkomståret 2017 og ikke 2018. Selskabet påstod primært, at fradragsnægtelsen var forkert, da det alene drejede sig om en periodisering. Subsidiært ønskede selskabet at anvende Skatteforvaltningsloven § 29 om omgørelse, idet de mente, at alle betingelser var opfyldt, og at den lange sagsbehandlingstid havde medført, at fradraget var "forældet" i forhold til det rette indkomstår.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2018 med henholdsvis 10.000 kr. for moms på husleje og 16.250 kr. for moms på konsulenthonorar.
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var berettiget til momsfradrag på huslejen. Begrundelsen var, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt er momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. Selvom udlejeren har mulighed for frivilligt at lade sig momsregistrere for erhvervsmæssig udlejning, dog ikke til boligformål, jf. Momsloven § 51, stk. 1, var udlejeren i dette tilfælde ikke momsregistreret, og fakturaen indeholdt ikke moms. Under disse omstændigheder var selskabet ikke berettiget til at foretage momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.
Det blev desuden bemærket, at leveringen af ydelsen og faktureringen herfor var sket i 2017. Hvis der havde været tale om en momspligtig og momspålagt ydelse, ville selskabet ikke have været berettiget til momsfradrag herfor i 2018, idet afgiftspligten og dermed fradragsretten allerede ville være indtrådt i 2017, jf. Momsloven § 23, stk. 2 samt og .
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kunne godkendes fradrag i afgiftsperioden 4. kvartal 2018 for moms på køb af konsulentydelser. Afgiftspligten indtræder på ydelsernes leveringstidspunkt, jf. Momsloven § 23, stk. 1. Da fakturaen angav arbejde frem til den 15. december 2017, og faktureringsdatoen var den 15. december 2017, blev faktureringstidspunktet anset som leveringstidspunktet, jf. Momsloven § 23, stk. 2.
Virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og indgående afgift, jf. Momsloven § 56, stk. 1. Den indgående afgift kan fratrækkes i samme afgiftsperiode, hvor afgiftspligten er opstået, jf. Momsloven § 56, stk. 3. Da selskabets afgiftsperiode var kvartalsvis, og afgiftspligten opstod i 4. kvartal 2017, hvor konsulentydelserne måtte anses som leveret, kunne fradraget ikke foretages i 4. kvartal 2018.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Skattestyrelsen
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver handel med brugte biler, og hvor Landsskatteretten stadfæstede SKAT's forhøjelse af momstilsvaret på flere punkter. Virksomheden, der udelukkende handlede kontant og førte et halvårligt regnskab uden dagligt kasseregnskab, blev underlagt en regnskabskontrol, der afslørede betydelige mangler.
SKAT konstaterede, at virksomheden ikke havde bogført en række køb og salg af biler, baseret på oplysninger fra tredjeparter. Dette resulterede i en difference på 227.600 kr. i varesalg og 11.500 kr. i varekøb. SKAT forhøjede momstilsvaret med 45.520 kr. for uregistreret salg og 2.300 kr. for for meget registreret købsmoms for 2007. Virksomheden påstod, at forhøjelsen skulle annulleres, idet den henviste til svindel fra leverandørers side og manglende kendskab til visse transaktioner. Landsskatteretten bemærkede, at der i henhold til skal betales afgift af leverancer, og at fradrag for købsmoms kræver dokumentation, jf. . Da virksomheden ikke førte et forskriftsmæssigt regnskab, og der ikke forelå behørig dokumentation, fandt Landsskatteretten det berettiget, at SKAT havde tilsidesat regnskabet og ansat afgiftstilsvaret skønsmæssigt i medfør af . Virksomheden havde ikke sandsynliggjort, at skønnet var fejlbehæftet.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
En ny kontrol fra Skattestyrelsen afslører, at halvdelen af de kontrollerede udenlandske turistbusser i København ikke overholder momsreglerne, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår i branchen.
Virksomheden havde foretaget fire salg af biler til kunder i Polen og Tyskland uden at afregne moms, idet den anså leverancerne for momsfritaget eksport. Fakturaerne var ofte unummererede, manglede sælgers CVR-nr. og oplysninger om momsberegning, og der forelå ingen dokumentation for, at bilerne var udført af Danmark. SKAT forhøjede momstilsvaret med 1.250 kr. for 2007 og 4.500 kr. for 2008. Virksomheden påstod annullering og henviste til eksportanmeldelser og udbetalt registreringsafgiftsgodtgørelse som bevis for eksport. Landsskatteretten henviste til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 og Momsloven § 34, stk. 1, nr. 2 samt Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 og EF-domstolens dom C-409/04, Teleos. Retten fandt det ikke dokumenteret, at bilerne var forsendt eller transporteret til et andet EU-land af sælgeren eller erhververen, og dermed var leverancerne ikke omfattet af momsfritagelsen.
Virksomheden havde anvendt brugtmomsreglerne for køb og salg af 50 biler, men SKAT fandt, at betingelserne ikke var overholdt. Salgsbilagene var ikke fortløbende nummererede, indeholdt ikke oplysning om brugtmomsberegning, og mange manglede købers navn/adresse. Afregningsbilag fra private leverandører manglede ofte sælgers navn/adresse. SKAT forhøjede momstilsvaret med 99.100 kr. for 2007 og 61.900 kr. for 2008. Virksomheden påstod annullering og henviste til, at der alene var tale om formfejl uden unddragelse af indtægt eller moms. Landsskatteretten henviste til Momsloven § 69 og Momsloven § 70, stk. 2 og Momsloven § 70, stk. 4 samt Momsbekendtgørelsen § 92, stk. 3 og Momsbekendtgørelsen § 93, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 93, stk. 2. Retten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at formkravene var opfyldt, og derfor skulle momsen afregnes af den fulde salgssum.
Virksomheden havde fejlagtigt trukket købsmoms af huslejeudgifter for et nyt lejemål fra 2007, hvor udlejeren ikke var momsregistreret. SKAT forhøjede momstilsvaret med 7.200 kr. for 2007 og 3.600 kr. for 2008. Virksomheden fremsatte ingen bemærkninger til dette punkt. Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 56, stk. 3 og fastslog, at der ikke er fradragsret for moms af udgifter, der ikke er pålagt moms, og at virksomheden ikke havde dokumenteret, at udgifterne var pålagt moms.
Sagen omhandler, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for købsmoms på 50.000 kr. for konsulentydelser fakturer...
Læs mereSagen omhandler et selskabs momsfradrag for udgifter relateret til hestehold og leasing af en traktor, samt spørgsmålet ...
Læs mereNedsættelse af rentekompensation ved refusion af udbytteskat, harmonisering af renteregler og ændringer vedrørende momsfradrag
