Fradrag for købsmoms nægtet for fakturaer fra uregistrerede virksomheder og ved mangelfuld dokumentation

Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for købsmoms, hvor SKAT havde nægtet fradrag for 154.011 kr. Selskabet påklagede en del af afgørelsen vedrørende 79.066 kr. Nægtelsen var begrundet i, at fakturaerne enten var udstedt af virksomheder, der ikke var momsregistrerede, eller at fakturaerne ikke opfyldte de formelle dokumentationskrav.

SKATs afgørelse var baseret på følgende hovedpunkter:

• Fakturaer fra uregistrerede virksomheder: En betydelig del af købsmomsen (87.369 kr.) stammede fra fakturaer udstedt af to firmaer, [virksomhed5] og [virksomhed4], som ikke var momsregistrerede på tidspunktet for fakturering.
• Mangelfulde fakturaer: Flere fakturaer var udstedt til direktørens personlige virksomhed, "[virksomhed1]", og ikke til selskabet, "[virksomhed1] ApS". Desuden manglede fakturaerne en tilstrækkelig beskrivelse af de leverede ydelser, som krævet i Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1.
• Manglende dokumentation for betaling: SKAT fandt ikke dokumentation for betaling af fakturaerne, da de var bogført som "kontant indskud" fra direktøren, og der manglede et afstemt kasseregnskab.

Selskabet argumenterede for, at det havde handlet i god tro. Fejl i modtagernavn skyldtes, at leverandørerne brugte selskabets "kaldenavn". Bogføringsfejlene var en misforståelse mellem direktøren og bogholderen, og selskabet fremlagde senere dokumentation for bankoverførsler. Selskabet mente ikke, at det kunne have vidst, at leverandørerne havde problemer med deres momsregistrering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fastslog, at selskabets regnskab var mangelfuldt, hvilket berettigede SKAT til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten fandt, at selskabet ikke havde ret til fradrag for moms fra fakturaer udstedt af virksomheder, der ikke var momsregistrerede. Dette er en fundamental betingelse for fradragsret efter Momsloven § 37, stk. 1. Desuden opfyldte fakturaerne ikke de formelle krav, da de var stilet til en forkert juridisk enhed og var uspecificerede. Selskabet havde dermed ikke løftet bevisbyrden for, at det var berettiget til det pågældende momsfradrag.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms. Retten lagde vægt på, at en væsentlig del af de omhandlede fakturaer var udstedt af virksomheder, som ikke var momsregistrerede på faktureringstidspunktet. Dermed var en grundlæggende betingelse for fradragsret efter Momsloven § 37, stk. 1 ikke opfyldt.

Derudover opfyldte fakturaerne ikke dokumentationskravene i Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, idet de var udstedt til en anden juridisk enhed (direktørens personlige virksomhed) og manglede en tilstrækkelig specifikation af de leverede ydelser. Da selskabets regnskab desuden var mangelfuldt og ikke indeholdt et afstemt kasseregnskab, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Selskabets påstand om god tro blev ikke tillagt vægt i lyset af de mange uregelmæssigheder.