Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en skatteyder, der i indkomstårene 2018 og 2019 drev virksomhed i form af pizzeriaer og pandekagevogne. Skattestyrelsen tilsidesatte virksomhedens regnskabsgrundlag, da der ikke var foretaget daglige kasseafstemninger, og transaktionssporet for udgifter ikke kunne følges. Som følge heraf foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten baseret på en række indsætninger på klagerens konti, som ikke var medregnet i den bogførte omsætning.
Klageren anførte, at de pågældende indsætninger var private lån eller tilbagebetaling af udlæg fra venner og bekendte. Til støtte for dette blev der fremlagt efterfølgende udarbejdede erklæringer fra fire personer. Skattestyrelsen fandt dog ikke, at disse erklæringer udgjorde tilstrækkelig dokumentation for reelle gældsforhold.
| Afsender | Beløb i alt (kr.) | Klagerens forklaring |
|---|---|---|
| [KA] | 7.500 | Privat lån |
| [SK] | 6.100 | Privat lån |
| [KRJ] | 21.900 | Privat lån |
| [MB] | 5.000 | Lån til ferie |
Klageren blev endvidere nægtet fradrag for en udgift til kloakarbejde (bilag 1279) på 6.034 kr. ekskl. moms. Årsagen var, at fakturaen var udstedt til en tredjemand og ikke til klagerens virksomhed, samt at det ikke kunne dokumenteres, at udgiften vedrørte klagerens erhvervsmæssige lokaler.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for begge indkomstår. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrolloven § 74, stk. 2, idet regnskabet var behæftet med væsentlige mangler, herunder manglende kasseafstemning for pandekagevognene.
Vedrørende bankindsætningerne udtalte retten:
"Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at de af Skattestyrelsen medtagne indsætninger ikke skal indgå i klagerens skattepligtige indkomst... Retten finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler."
Retten lagde særlig vægt på, at låneerklæringerne var udarbejdet efterfølgende til brug for sagen, og at de faktiske pengeoverførsler ikke var underbygget af objektive kendsgerninger eller tidsnære låneaftaler jf. Statsskatteloven § 4.
For så vidt angår fradraget for bilag 1279, blev det fastslået, at klageren ikke havde dokumenteret at være rette omkostningsbærer i henhold til Statsskatteloven § 6, da fakturaen var udstedt til en anden person, og det var uklart, hvilken ydelse der var udført.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler en klagers enkeltmandsvirksomhed, der i indkomstårene 2018 og 2019 fik forhøjet sin omsætning af Skattestyrelsen med henholdsvis 21.200 kr. og 122.150 kr. Forhøjelsen skyldtes en række indsætninger via MobilePay på virksomhedens erhvervskonto, som Skattestyrelsen anså for skattepligtig omsætning. Klageren gjorde gældende, at beløbene var private lån fra venner og derfor skattefrie.
Klageren, der driver virksomhed med juridisk og virksomhedsrådgivning, havde selvangivet overskud på henholdsvis 104.903 kr. (2018) og 50.212 kr. (2019). Skattestyrelsen konstaterede under en momskontrol, at der var modtaget MobilePay-overførsler fra otte forskellige personer på i alt 26.500 kr. i 2018 og 152.687 kr. i 2019. Disse beløb var bogført som "lån/private mellemværender" på en intern konto (konto 9000) og ikke som omsætning.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
| 2018 | 2019 | I alt |
|---|---|---|
| 26.500 kr. | 152.687 kr. | 179.187 kr. |
Klageren forklarede, at indsætningerne var private lån, ydet af nære venner på grund af klagerens længerevarende sygdom og hospitalsindlæggelser, som havde påvirket hans evne til at drive virksomhed optimalt. Han oplyste, at der ikke var oprettet formelle lånedokumenter, aftalt renter eller faste tilbagebetalingsvilkår, men at aftalerne var mundtlige. Klageren fremlagde dog e-mail-erklæringer fra flere af långiverne, der bekræftede låneforholdene, samt dokumentation for delvise tilbagebetalinger via MobilePay fra sin private konto.
For så vidt angår indsætningerne fra én specifik person (person9) på 47.937 kr. i 2019, forklarede klageren, at disse vedrørte honorar for juridisk bistand ydet under en "no cure no pay"-aftale. Klageren mente, at retserhvervelsen først skete i 2021, da sagen blev afsluttet med et positivt resultat for klienten.
Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at klageren ikke havde dokumenteret låneforholdene tilstrækkeligt. De lagde vægt på manglen på formelle lånedokumenter, renteaftaler og tilbagebetalingsplaner. Erklæringerne fra långiverne blev anset for at være indhentet til brug for skattesagen og tillagdes derfor ikke selvstændig bevismæssig værdi. Skattestyrelsen anførte desuden, at klagerens bogføring var mangelfuld, og at tilbagebetalingerne ikke var konsistent bogført eller afstemt med de oprindelige indsætninger. For honoraret fra person9 fastholdt Skattestyrelsen, at retserhvervelsen skete i 2019, da beløbet var til disposition, og at honorarkravet var afregningsmodent.
Klageren nedlagde subsidiært påstand om fradrag for de beløb, han havde tilbagebetalt, hvis indsætningerne blev anset for skattepligtig omsætning.

Sagen omhandler Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2019, herunder overskud ...
Læs mere
Sagen omhandlede en indehaver af en virksomhed med pandekagevogne, som fik forhøjet sin salgsmoms og nægtet fradrag for ...
Læs mere