Afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme på grund af omkostninger

Klagerens tilslutningsafgift var mere end otte gange lavere end for den fritagne ejendom. De yderligere udgifter på 43.750 kr., som klageren anførte, vedrørte interne installationer på ejendommen og kunne ikke i sig selv begrunde en dispensation. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, men nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i denne sag.

Efter fornyet behandling fastholdt Aars Kommune sit afslag på dispensation den 18. januar 2005. Kommunen begrundede afslaget med, at tilslutning og omstilling til fjernvarme, samt de efterfølgende driftsudgifter, ikke blev skønnet at være uforholdsmæssigt bekostelige. Desuden blev en eventuel højere varmepris ikke anset for at berettige fritagelse for tilslutningspligten. Kommunen understregede, at der er tilslutningspligt, men ikke aftagepligt.

Klagerens Anbringender

Klageren anførte i sin klage til Energiklagenævnet, at kommunens afgørelse manglede en tilstrækkelig begrundelse for afslaget. Desuden blev det fremført, at kommunen ikke havde imødekommet ønsket om et møde, og at klageren fortsat bestred at have modtaget den oprindelige meddelelse om tilslutningspligt for værkstedet samt et orienteringsbrev fra februar 2002 til grundejere, der endnu ikke var tilsluttet.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i følgende lovgivning og praksis:

• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, som fastslår forsyningsselskabets ret til at opkræve tilslutnings- og faste afgifter.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, der omhandler fritagelse for tilslutningspligt, hvis omstilling er uforholdsmæssigt bekostelig.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som angiver, at ejere ikke senere kan kræve sig fritaget under henvisning til § 15, medmindre § 17 finder anvendelse.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere i særlige tilfælde.
• Vejledning til Energiministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 22. marts 1991, der uddyber vurderingen af, hvad der er uforholdsmæssigt bekosteligt.
• Varmeforsyningsloven § 21, der regulerer anmeldelse af tariffer til Energitilsynet og tilsynets beføjelser.
• Forvaltningsloven § 21, om partshøring og ret til at udtale sig.
• Forvaltningsloven § 24, om krav til begrundelse af afgørelser.