Energiklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en advokat på vegne af en klient, der fik afslag på dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme fra Københavns Energi. Klienten, en efterlønsmodtager, ansøgte om dispensation med henvisning til økonomiske forhold og en tinglyst brugs- og boligret, der forhindrede optagelse af lån til finansiering af fjernvarmeanlægget. Klageren argumenterede for at blive sidestillet med en folkepensionist, som ifølge Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 har ret til dispensation.

Baggrund for klagen

Københavns Energi havde tidligere givet afslag på dispensation i breve af 25. september 2002 og 7. oktober 2002. Disse afgørelser blev kritiseret for ikke at indeholde klagevejledning, jf. Forvaltningsloven § 25, stk. 1, og for at mangle henvisning til retsregler, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Den påklagede afgørelse af 31. oktober 2002 opfyldte dog disse krav.

Klagerens hovedargumenter for dispensation var:

• Økonomiske forhold: Som efterlønsmodtager mente klageren at have indtægtsforhold, der burde sidestilles med folkepensionisters, og at de anslåede omkostninger på 30.000-35.000 kr. for etablering af fjernvarme var urimeligt høje.
• Begrænset dispositionsret over ejendommen: En tinglyst brugs- og boligret for en tredjepart forhindrede klageren i at optage lån i ejendommen til finansiering af anlægget.
• Værdispild: Det eksisterende oliefyr fungerede upåklageligt, hvilket gjorde en ny installation til værdispild.

Kommunens og Energiselskabets rolle

Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, oplyste, at Københavns Energi, Forsyning, der traf afgørelsen, er en del af den kommunale forvaltning og ikke et aktieselskab. Kommunalbestyrelsens kompetence til at meddele dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 var delegeret til Københavns Energi. Kommunen vurderede, at der ikke var fremkommet tilstrækkelige oplysninger om formue eller lånevanskeligheder, der berettigede dispensation ud fra økonomiske forhold.

Energiklagenævnet stadfæstede Københavns Energis afgørelse af 31. oktober 2002 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.

Administrative forhold og vejledning

Nævnet kritiserede, at det ikke klart fremgik af afgørelsen, at den var truffet af Københavns Kommune, og at flere aktieselskaber anvendte samme logo som Københavns Energi. Det blev understreget, at en kommunal myndighed, der også varetager driften af fjernvarmeforsyningen, klart skal tilkendegive sin egenskab over for borgerne. De indledende afslag fra Københavns Energi blev også kritiseret for manglende klagevejledning og henvisning til retsregler, jf. Forvaltningsloven § 25, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Nævnet bemærkede desuden, at Københavns Energi burde have vejledt klageren om retsvirkningen af tilslutningspligten. Tilslutningspligten indebærer ikke en pligt til at indrette ejendommens varmeanlæg på en bestemt måde eller til at aftage fjernvarme, men alene en pligt til at betale tilslutningsafgift og gældende afgifter, jf. Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7.

Vurdering af dispensationsansøgningen

• Dispensation for folkepensionister: Nævnet tiltrådte, at klageren ikke havde et retskrav på dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3, da denne bestemmelse alene gælder for folkepensionister, hvilket klageren ikke var på tilslutningstidspunktet.
• Særlige tilfælde (§ 17, stk. 1): Selvom kommunen har vide rammer for at vurdere "særlige tilfælde" efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, fandt nævnet ikke, at der forelå varmeforsyningsmæssige eller personlige grunde, der kunne begrunde en tilsidesættelse af kommunens skøn. Klagerens argumenter om omkostninger ved etablering og anvendelse af fjernvarme, som er relevante for en vurdering efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1 (uforholdsmæssigt bekostelig), blev også vurderet, og nævnet fandt ikke grundlag for fritagelse på dette grundlag.
• Tinglyst brugs- og boligret: Nævnet fandt, at det af klageren anførte om vilkårene i skødet ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af kommunens afgørelse.

Samlet set fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, på trods af de anførte fejl ved den påklagede afgørelse. Afgørelsen er truffet efter Lov om varmeforsyning § 26, stk. 1.