Energiklagenævnet stadfæster betinget dispensation fra tilslutningspligt

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 16. januar 2013, hvor kommunen fastholdt en midlertidig, personlig dispensation fra tilslutningspligten til Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk. Klageren ønskede ejendommen fuldstændigt fritaget fra tilslutningspligten.

Ejendommen, et enfamiliehus på 152 m² opført i 1967, opvarmes med centralvarme fra eget anlæg. I 1990 godkendte den daværende Ikast Kommune et projektforslag, der pålagde ejendommen tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen fra Engesvang Moselund Varmeværk, med frist for tilslutning den 1. oktober 2000. Tilslutningspligten blev tinglyst på ejendommen i 1991. Klageren købte ejendommen i 1998, og den blev aldrig tilsluttet fjernvarmen.

Håndhævelse af tilslutningspligt og ansøgning om dispensation

I april 2011 meddelte værket, at de ville håndhæve tilslutningspligten som led i en strategisk energiplan for at sænke CO2-udslippet. Klageren ansøgte herefter Ikast-Brande Kommune om dispensation, da vedkommende ønskede at installere en luft-til-luft varmepumpe.

Kommunen meddelte den 9. juni 2011 afslag på dispensation. Begrundelsen var et ønske om at fastholde deklarationen og det økonomiske grundlag for forsyningsselskabet samt at bevare og udbygge den kollektive varmeforsyning. Kommunen henviste til, at en tinglyst tilslutningspligt som udgangspunkt ikke kan fritages efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 16, medmindre undtagelserne i Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 2 og 3 var opfyldt, hvilket de ikke var.

Genbehandling af sagen og betinget dispensation

Efter kommunens afslag konstaterede Ikast Værkerne, at ejendommens enstrengede varmesystem ville gøre omstilling til fjernvarme meget omkostningsfuld. Kommunen genbehandlede derfor sagen og anmodede klageren om et økonomisk overslag over omkostningerne ved omstillingen, med henvisning til Tilslutningsbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

Klageren indsendte et tilbud på 74.593,75 kr. for ændring af varmesystemet. På baggrund heraf meddelte kommunen den 25. august 2011 en betinget dispensation fra tilslutningspligten. Dispensationen bortfaldt ved ejerskifte eller udskiftning af det eksisterende varmeanlæg. Begrundelsen var, at omkostningerne til installation af fjernvarme var uforholdsmæssigt store, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 15, stk. 1, nr. 1.

Klage og kommunens fastholdelse af afgørelse

Klageren klagede den 1. september 2011 over den betingede dispensation til Energiklagenævnet via kommunen. Kommunen videresendte dog ikke klagen, men genbehandlede sagen. Efter yderligere korrespondance fastholdt kommunen den 16. januar 2013 sin beslutning om den betingede dispensation, idet de ikke fandt grundlag for at ophæve tilslutningspligten helt eller give dispensation efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1.

Klagerens hovedargumenter for fuld fritagelse var:

• Omkostningerne til omstilling (ca. 75.000 kr. i direkte udgifter) var uforholdsmæssigt bekostelige.
• Ejendommen var uegnet til fjernvarme på grund af stort varmetab.
• Ønske om at anvende vedvarende energi.
• Tilslutningspligten forringede ejendommens salgsværdi.
• Manglende økonomisk evne til at betale omstillingen, da ejendommen udgjorde klagerens pensionsopsparing.

Ikast-Brande Kommune fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at den betingede dispensation var en lempelig fortolkning, der afvejede forsyningsselskabets interesser, klagerens krav og kommunens langsigtede ønske om at fremme kollektiv varmeforsyning. Kommunen lagde vægt på, at klageren købte ejendommen med kendskab til den tinglyste tilslutningspligt.

Energiklagenævnet stadfæstede Ikast-Brande Kommunes afgørelser af 16. januar 2013 og 25. august 2011.

Klagefrist og sagsbehandling

Energiklagenævnet fastslog, at klagerens oprindelige klage af 1. september 2011 over kommunens afgørelse af 25. august 2011 var rettidig. Kommunen burde have videresendt klagen til nævnet i stedet for at genbehandle sagen. Nævnet behandlede derfor klagen over afgørelsen af 16. januar 2013 som også dækkende klagen over afgørelsen af 25. august 2011.

Pålæggelse af tilslutningspligt

Nævnet lagde til grund, at den oprindelige afgørelse om tilslutningspligt fra 1990 var endelig, da klagefristen udløb for ca. 24 år siden. Nævnet fortolkede Tilslutningsbekendtgørelsen § 16 således, at kun faktiske forhold, der indtræffer efter pålæg af tilslutningspligt, kan afskære ejeren fra at påberåbe sig fritagelsesgrundene i Tilslutningsbekendtgørelsen § 15. Nævnet vejledte om, at klageren eventuelt kunne anmode kommunen om at genoptage den oprindelige sag fra 1990, hvis vedkommende ønskede at anfægte den oprindelige pålæggelse af tilslutningspligt.

Dispensationens omfang og betingelser

Energiklagenævnet fortolkede Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1 således, at hensynene i Tilslutningsbekendtgørelsen § 15 (f.eks. uforholdsmæssigt bekostelige omkostninger) kan indgå i vurderingen af, om der foreligger et "særligt tilfælde" for dispensation. Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering af, at en udgift på ca. 75.000 kr. til fysisk omstilling af ejendommen til fjernvarme var uforholdsmæssigt bekostelig. Nævnet lagde vægt på kommunens vide skøn og at der ikke var inddraget usaglige eller ulovlige forhold i vurderingen.

Vedrørende den betingede dispensation fandt Energiklagenævnet, at det var sagligt og inden for Tilslutningsbekendtgørelsens formål, at kommunen havde begrænset dispensationen til det tidspunkt, hvor klageren ikke længere var ejer af ejendommen, eller indtil varmesystemet blev udskiftet. Dette skyldtes, at det eksisterende varmeanlæg netop var årsagen til den betingede dispensation. Nævnet henviste til, at kommunen har et vidt skøn til at fastsætte vilkår for skønsmæssige dispensationsafgørelser, da alternativet kan være et fuldstændigt afslag.

Sagsbehandlingstid

Energiklagenævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid, både hos kommunen og nævnet selv, og kritiserede kommunen for ikke at videresende klagen rettidigt og for manglende information til klageren i perioder, hvor sagen lå ubehandlet hen.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.