Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en ejendomsejer, der klagede over Hundested Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligten til Hundested Varmeværk A.m.b.a. Sagen havde tidligere været behandlet af Energiklagenævnet, som den 17. august 2005 hjemviste kommunens oprindelige afslag med påbud om at foretage en konkret og individuel vurdering af, om der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.
I den oprindelige afgørelse fastslog Energiklagenævnet desuden, at en manglende tinglysning af tilslutningspligten på ejendommen ikke medførte, at pligten bortfaldt, da forpligtelsen påhviler ejendommen og ikke ejeren. Klageren var desuden blevet oplyst om tilslutningspligten i forbindelse med købet af ejendommen.
Hundested Kommune meddelte den 4. september 2006 et fornyet afslag på dispensation. Kommunen begrundede afgørelsen med følgende:
Klageren påklagede på ny afgørelsen og anførte, at kommunen ikke havde bevist, at den oprindelige meddelelse om tilslutningspligt var givet korrekt til den daværende ejer. Klageren fastholdt desuden, at en overgang til vedvarende energi ville medføre betydelige besparelser og miljøfordele, og at det var urimeligt at skulle fastholdes i et kundeforhold til et, ifølge klageren, urentabelt varmeværk.
Energiklagenævnet stadfæstede Hundested Kommunes afgørelse af 4. september 2006 om afslag på dispensation fra tilslutningspligten.
Nævnet fandt, at Hundested Kommunes oprindelige beslutning om tilslutningspligt fra 1989 var blevet behørigt meddelt den daværende ejer i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20. Nævnet gentog sin tidligere vurdering fra afgørelsen den 17. august 2005 om, at en manglende tinglysning af tilslutningspligten ikke gør forpligtelsen ugyldig over for en ny ejer, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4.
Energiklagenævnet vurderede sagen efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, som giver mulighed for dispensation i "særlige tilfælde". Nævnet fandt, i lighed med kommunen, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen. Klagerens ønske om at opnå økonomiske besparelser og miljømæssige fordele ved at skifte til en alternativ energikilde blev ikke anset for at udgøre et særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse af tilslutningspligten. Nævnet lagde vægt på de af kommunen anførte grunde, herunder hensynet til det kollektive forsyningssystems økonomi.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler en klage over Hundested Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme for en ejendom i Hundested. Ejendommen blev tilsluttet fjernvarme i 1965, og i 1989 vedtog Hundested Kommune et projekt for tilslutningspligt til Hundested Varmeværk, som ejendommen blev pålagt den 8. november 1989. Tilslutningspligten blev dog ikke tinglyst på ejendommen.
Ejeren erhvervede ejendommen den 1. juli 2001, hvor det fremgik af både købsaftalen og ejendomsoplysningsskemaet, at der var fjernvarmepligt. I maj 2002 forsøgte ejeren at opsige medlemskabet af Hundested Varmeværk, men varmeværket afviste opsigelsen med henvisning til vedtægternes § 9, der fastslår, at kommunale pålæg om pligtig tilslutning skal respekteres.
Ejeren ansøgte den 25. juli 2004 Hundested Kommune om dispensation fra tilslutningspligten med den begrundelse, at der var tungtvejende grunde til at benytte alternative opvarmningsmuligheder, herunder vedvarende energikilder, som ville medføre betydelige besparelser og en samfundsmæssig CO2-reduktion. Hundested Kommune afslog ansøgningen den 4. oktober 2004.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.
Den 7. november 2014 blev der afholdt nævnsmøde, og i den forbindelse blev der afgjort nogle interessante sager. Her følger en kort beskrivelse af sagerne, mens nævnets afgørelse kan læses under den enkelte afgørelse.
Kommunen begrundede afslaget med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som fastslår, at ejere af ejendomme med tilslutningspligt ikke senere kan kræve sig fritaget med henvisning til installerede alternative opvarmningssystemer. Kommunen nævnte dog også Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Det blev desuden anført, at ejeren allerede havde afmonteret varmeværkets måleraflæsningsstik og nægtet opsætning af ny måler, hvilket indikerede, at en alternativ varmekilde allerede var i brug.
Sagen blev vurderet ud fra den dagældende Lov om varmeforsyning § 19 (lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 og den senere bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000). Disse bestemmelser omhandler kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge tilslutningspligt, vilkår for tilslutning, og muligheden for dispensation. Særligt relevant var Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 4 (1982-versionen) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4 (2000-versionen), som begge fastslår kommunens pligt til at tinglyse tilslutningspligten. Cirkulære nr. 113 af 22. juni 1982 præciserede, at tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse, men et krav for at informere fremtidige ejere. Derudover blev Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 om begrundelsespligt også inddraget.

Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens. Klageren ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Ringkøbing Kommunes afgørelse af 2. oktober 2002, som afviste at ophæv...
Læs mere