Stadfæstelse af Horsens Kommunes afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens. Klageren anmodede om, at afgørelsen blev ophævet, idet der blev fremsat en række indvendinger mod kommunens hjemmel og grundlaget for projektforslaget.

Klagers argumenter

Klageren anførte primært, at Fjernvarme Horsens ikke er et "kollektivt varmeforsyningsanlæg" i henhold til Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, da værket har en el-effekt på over 25 MW og derfor er omfattet af elforsyningsloven, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 4. Dette medførte ifølge klageren, at der ikke var hjemmel i varmeforsyningsloven til at pålægge tilslutningspligt. Hvis tilslutningspligt kunne pålægges, skulle den kun dreje sig om ledningsnettet, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 2, hvilket ville kræve et nyt projektforslag.

Klageren gjorde desuden gældende, at Fjernvarme Horsens ikke havde garanteret forsyningsmulighed for bestående ejendomme, før forsyning var mulig fra de kommende tekniske anlæg, hvilket var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6. Der blev også rejst tvivl om retvisningen af beregningerne af forbrugerøkonomien i projektforslaget, herunder:

• Varmepumpens virkningsgrad var angivet til 3,3, selvom nuværende luft/vand varmepumper har en virkningsgrad på over 4.
• Den anvendte pris for varmepumper (126.310 kr.) var for høj sammenlignet med faktiske købspriser (ca. 60.000 kr.).
• For naturgasfyr var der regnet med nyinvestering, men virkningsgraden var sat efter et gammelt fyr.

Disse misforhold gjorde ifølge klageren, at kommunen ikke kunne godkende projektet. Endvidere startede fristen på 9 år for tilslutning længe før, Fjernvarme Horsens kunne forsyne området. Endelig anførte klageren, at ejendommens fysiske forhold, med en 30 meter lang indkørsel og trappesatser, ville medføre store skader ved fremføring af fjernvarme.

Horsens Kommunes bemærkninger

Horsens Kommune fastholdt, at der var hjemmel til at pålægge tilslutningspligt, selvom varmen kom fra store kraftvarmeanlæg. Kommunen anførte, at forsyningsselskabet ikke havde pligt til at forsyne bestående ejendomme, før ledningsnettet var udrullet, og at disse ejendomme kunne fortsætte med deres hidtidige varmeforsyning. Tilslutningsfristen på 9 år gjaldt fra pålægget og ikke fra udrulningstidspunktet, hvilket var i tråd med Energistyrelsens vejledning.

Vedrørende forbrugerøkonomien fremhævede kommunen, at positiv forbrugerøkonomi ikke var et krav for godkendelse af et projekt efter varmeforsyningsloven. Beregningerne var baseret på Rambølls undersøgelser, som anvendte en gennemsnitlig årlig virkningsgrad for varmepumper, der leverer både rumopvarmning og varmt brugsvand, og som tog højde for lave udetemperaturer. Kommunen forklarede, at høje virkningsgrader (>4) ofte var laboratorieværdier. Beregningerne var baseret på et standardhus og gennemsnitsbetragtninger for investeringspriser. For naturgasfyr var der anvendt en konservativt sat årlig gennemsnitlig virkningsgrad for et nyt gasfyr, baseret på anerkendte beregningsværktøjer og undersøgelser, der viste lavere virkningsgrader i praksis end angivet i mærkningslister.

Kommunen vurderede, at spørgsmålet om fysisk installation var af teknisk og økonomisk karakter og skulle vurderes efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Den faste kampagnepris på 25.550 kr. inkl. moms for installation, uanset stikledningens længde og indvendige forhold, betød, at installationen ikke var uforholdsmæssig bekostelig. Der forelå heller ikke særlige forhold, der kunne begrunde dispensation, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Energiklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens. Nævnet fandt ikke grundlag for at give klageren medhold i nogen af de fremsatte klagepunkter.

Hjemmel for afgørelsen

Energiklagenævnet vurderede, at Horsens Kommune havde hjemmel til at pålægge tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens. Dette skyldtes, at anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker udgør et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1, nr. 3, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Dette gælder uanset om varmen kommer fra et kraftvarmeværk med en eleffekt på over 25 MW, som i sig selv er undtaget fra lovens definition, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Varmeforsyningsloven § 2, stk. 4. Da Fjernvarme Horsens driver fremføringsanlægget, var pålægget i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.

Forsyningsmulighed

Nævnet fandt, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, stk. 1, at Fjernvarme Horsens forpligtede sig til at sikre forsyningsmulighed, når forsyning var mulig fra de kommende tekniske anlæg. Bestemmelsen kræver, at forsyningsselskabet har forpligtet sig til at sikre forsyningsmulighed, men ikke at der aktuelt foreligger en forsyningsmulighed fra værket, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, stk. 2.

Beregning af brugerøkonomi

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af brugerøkonomien. Det er et krav, at et projektforslag indeholder eksempler på brugerøkonomi, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 7, men det er ikke et krav, at projektet har positiv brugerøkonomi. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne var baseret på sagkyndige vurderinger, og at klageren ikke havde dokumenteret, at fastsættelsen af brugerøkonomien var urealistisk.

Tilslutningsfristen

Nævnet fastslog, at tilslutningsfristen på 9 år for eksisterende bebyggelse regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilslutningspligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 10, stk. 1. Det havde ingen betydning, at de tekniske anlæg først skulle etableres senere.

Fritagelse fra tilslutningspligt

Energiklagenævnet fandt, at de af klageren fremførte forhold vedrørende ejendommens fysiske beskaffenhed ikke medførte, at ejendommen kunne fritages for tilslutningspligt med henvisning til, at tilslutning ville være uforholdsmæssig bekostelig, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at Fjernvarme Horsens tilbød en fast kampagnepris på 25.550 kr. for installation, uanset stikledningens længde og indvendige forhold.

Dispensation

Nævnet vurderede, at Horsens Kommune havde inddraget saglige og lovlige kriterier ved den konkrete vurdering af, om der burde meddeles dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Kommunens skønsmæssige vurdering faldt inden for rammerne af dens skønsmæssige beføjelser.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.