Energiklagenævnets afgørelse om afslag på samtykke til halmfyret kedel i Odder Varmeværk

Det fremgik, at alternativ 2 var samfundsøkonomisk dyrere, men selskabs- og brugerøkonomisk fordelagtigt og bedre på alle miljøparametre. CO2-skyggeprisen for alternativ 2 blev beregnet til 421 kr. pr. ton CO2.

Energistyrelsens afgørelse

Odder Kommune indstillede til godkendelse af alternativ 2, idet de lagde vægt på den brugerøkonomiske fordel. Energistyrelsen meddelte den 21. juni 2005 afslag på samtykke til kommunens godkendelse af alternativ 2, men meddelte samtykke til alternativ 1. Energistyrelsen begrundede afslaget med, at alternativ 2 kun ville være samfundsøkonomisk omkostningseffektivt, hvis markedsprisen for CO2-kvoter oversteg 421 kr. pr. ton CO2. Dette var langt højere end den daværende markedspris (130-150 kr. pr. ton) og den forventede fremtidige pris (60-180 kr. pr. ton). Energistyrelsen henviste til implementeringen af EU's emissionshandelsdirektiv.

Energistyrelsen anerkendte, at Energiklagenævnet i tidligere principielle sager havde afgjort, at Energiministeriets skrivelse af 13. september 1990 om generelle forudsætninger for brændselsvalg og samproduktion ikke kunne gøres gældende over for kommunerne, da den ikke var offentliggjort i overensstemmelse med Lovtidendeloven § 2, stk. 1 og 2. Nævnet havde udtalt, at kommunalbestyrelsen havde en betydelig skønsfrihed til at vælge biomassefyrede anlæg i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 1, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 9, stk. 1. På trods heraf fandt Energistyrelsen, at Odder Kommunes valg af alternativ 2 ikke var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energianvendelse, grundet den høje CO2-skyggepris.

Klagerens synspunkter

Odder Varmeværk påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet. Klageren anførte, at Energistyrelsen ensidigt havde lagt vægt på de samfundsøkonomiske beregninger og ikke tillagt de miljømæssige, selskabsøkonomiske og forbrugerøkonomiske konsekvenser af alternativ 2 tilstrækkelig vægt. Det blev fremhævet, at alternativ 2 var bedre på alle miljøparametre og gav en betydelig brugerøkonomisk besparelse. Klageren henviste til Energiklagenævnets tidligere afgørelser om kommunernes skønsfrihed.

Desuden gjorde klageren gældende, at Energistyrelsen havde træneret sagsbehandlingen i et usædvanligt omfang, hvilket angiveligt havde haft afgørende betydning for afgørelsen, især i relation til implementeringen af EU's emissionshandelsdirektiv. Klageren mente også, at der telefonisk var givet en begunstigende forvaltningsakt (godkendelse af projektet, herunder alternativ 2) omkring årsskiftet 2004/2005, som kun kunne ændres, hvis væsentlige forhold talte herfor.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 21. juni 2005, som meddelte afslag på samtykke til Odder Kommunes godkendelse af projektforslagets alternativ 2 (oliefyret kapacitetsudvidelse på 10 MW samt 7 MW halmfyret kedel til grundlast) og samtykke til alternativ 1 (oliefyret kapacitetsudvidelse på 17 MW).

Nævnets begrundelse

Nævnet henviste til, at det i flere genoptagne sager havde ændret sin hidtidige praksis og truffet afgørelse om, at Energiministeriets skrivelse af 13. september 1990 om generelle forudsætninger for brændselsvalg og samproduktion i fjernvarmeværker m.v. også er bindende for kommunerne. Dette var i modsætning til nævnets tidligere afgørelser, hvor skrivelsen ikke blev anset for bindende på grund af manglende offentliggørelse i henhold til Lovtidendeloven § 2, stk. 1 og 2.

Efter en samlet vurdering af de forskellige hensyn, der skal iagttages ved stillingtagen til projektforslag vedrørende forsyningssikkerhed, jf. Varmeforsyningsloven § 1 samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, og af de af Energistyrelsen anførte grunde, fandt nævnet, at afgørelsen skulle stadfæstes. Klagerens fremhævelse af sagsbehandlingen i Energistyrelsen kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Odder Kommunes afslag

Odder Kommune afslog projektforslaget med den begrundelse, at fjernvarmeforsyningen af Odder byområde fortsat skulle baseres på kraftvarme fra Studstrupværket via Århus Kommune. Kommunen oplyste, at kapacitetsproblemerne ville blive løst ved at forhandle afbrydelighedsbestemmelsen i aftalen med kraftvarmeleverandøren bort.

Odder Varmeværks klage og argumenter

Odder Varmeværk klagede over afslaget og fremhævede følgende punkter:

• Forsyningssikkerhed: Varmeværket kunne ikke acceptere kommunens påbud om at opgive fuld reservelastkapacitet placeret i Odder. De mente, at bortforhandling af afbrydelighedsbestemmelserne ikke sikrede mod havari på kraftværket eller transmissionssvigt. Den eksisterende produktionskapacitet på 33 MW var lavere end den dimensionerende belastning på ca. 36-38 MW, hvilket skabte en uholdbar og risikofyldt situation. Varmeværket havde endda udarbejdet forholdsordrer om frakobling af bydele ved kraftvarmesvigt.
• Økonomi og miljø: Varmeværket forventede, at udnyttelse af et lokalt biobrændsel (halm) ville være i overensstemmelse med energipolitiske målsætninger og samtidig give en selskabs- og brugerøkonomisk fordel.
• Beslutningsgrundlag: Varmeværket mente, at kommunens påbud om at bruge et dyrere brændsel burde være begrundet i et egentligt beslutningsgrundlag eller projektforslag efter Varmeforsyningsloven § 4, stk. 1, så konsekvenserne var klart belyst. De savnede oplysninger om kommunens beslutningsgrundlag og baggrund for afgørelserne omkring forsyningssikkerheden.
• Aftaleforhold: Selvom Odder Varmeværk var den største kraftvarmeaftager efter Århus Kommunale Værker, mødte de modstand mod deres planer. De påpegede, at de selv havde afholdt investeringer i opdimensionering af kraftvarmesystemet og transmissionssystemet.

Forhandlinger og manglende afklaring

Der blev afholdt møder mellem Odder Kommune, Odder Varmeværk, Århus Kommune og Århus Kommunale Værker for at drøfte leveringsaftalen og afbrydelighedsbestemmelserne. Selvom der blev talt om at ophæve afbrydeligheden og sikre leverancer i en overgangsperiode, førte forhandlingerne ikke til en løsning. Odder Varmeværk meddelte senere, at arbejdet med revision af kraftvarmeoverenskomsten var ophørt, da parterne ikke havde sammenfaldende interesser, og værket ønskede ikke at deltage i yderligere drøftelser, da de ikke mente, det ville løse kapacitetsmanglen.