Stadfæstelse med ændring af afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til miljøteknologi

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og tolkning af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 6. Styrelsen mente, at falsk bevismateriale omfatter forfalskede eller sandhedsstridige oplysninger, og at klager havde anerkendt at have afgivet urigtige oplysninger. Styrelsen vurderede, at klagers handling var forsætlig i tilskudsretlig forstand, da klager leverede materiale for at opnå støtte, velvidende at det var faktuelt sandhedsstridigt. Styrelsen henviste til, at teknologilisten differentierede priser for radrensere med og uden sektionsstyring, hvilket indikerede en bevidst handling. Styrelsen anførte desuden, at en ansøger kan holdes ansvarlig for en tredjemands misligholdelse, hvis ansøgeren har handlet uagtsomt eller forsætligt i valget eller tilsynet med tredjemanden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn, men ændrede afgørelsen ved at fjerne udelukkelsen af klager fra at søge tilskud under lignende støtteordninger i 2021 og 2022.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, og bemærkede, at en politianmeldelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og derfor ikke kunne behandles, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1.

Bortfald af tilsagn

Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med Landbrugsstyrelsen i, at tilsagnet skulle bortfalde. Det blev lagt til grund, at klager havde søgt og opnået tilsagn til en anden teknologi end den indkøbte, og at klager undervejs havde afgivet urigtige oplysninger om investeringen. Da disse urigtige oplysninger havde betydning for sagens afgørelse, fandt nævnet, at bortfald af tilsagnet var berettiget i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 1.

Udelukkelse fra fremtidige støtteordninger

Nævnet fandt derimod ikke, at Landbrugsstyrelsen havde godtgjort, at klager havde leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 6. Nævnet vurderede, at den fremsendte faktura fra forhandleren ikke kunne anses for falsk, da den var ægte og stemte overens med afsyningsrapporten. Der var ingen holdepunkter for, at dokumentationen var forfalsket eller indeholdt sandhedsstridige oplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede desuden, at klagers egne oplysninger og erklæringer i ansøgningsmaterialet og høringssvar ikke kunne karakteriseres som "bevismateriale" i henhold til forordningens artikel 35, stk. 6. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne var givet af klager selv og ikke gav indtryk af at være udfærdiget af en anden. Dermed faldt oplysningerne ikke ind under en almindelig juridisk definition af begrebet bevismateriale. Nævnet fremhævede forskellen i alvorsgrad mellem at fremsætte en urigtig oplysning og at søge denne dokumenteret ved falsk bevismateriale, hvilket afspejles i regelsættets proportionelle opdeling.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagerens argumenter

Klager fastholdt, at den indkøbte maskine havde tilstrækkelig radrenserfunktion til at opfylde formålsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 1. Klager anførte, at det var projektets faktiske funktion, der var afgørende, og at Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor maskinen ikke kunne foretage radrensning. Klager mente, at investeringen var en delinvestering på en eksisterende såmaskine, og at maskinens navn var uden betydning, da den rent faktisk havde radrenserfunktioner, herunder lugeskær og GPS-styring for præcis ukrudtsharvning.

Landbrugsstyrelsens vurdering

Landbrugsstyrelsen foretog en faglig vurdering og konkluderede, at maskinen ikke var beregnet til radrensning, og at dens elementer (pivotpakkere, CrossBoard, pakkehjul) ikke var forenelige med radrensning, da de ville mase planterne. De bemærkede også, at arbejdsbredden var 4 meter mod de krævede 9 meter i teknologilisten. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 9, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 4, som angiver, at tilsagn kan bortfalde, hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.