Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om § 3-beskyttet natur i Tønder Kommune stadfæstes

Tønder Kommunes bemærkninger

Tønder Kommune henviste i sine bemærkninger til klagen til den historiske omlægningsfrekvens, arealets kote, feltskemaer fra besigtigelser i 2013 og 2021 samt den fundne vegetation på matr.nr.2. Kommunen påpegede, at fugtigbundsplanter var udbredt på hele matriklen, hvilket fremgik af fotos fra besigtigelsen i 2021. Klager indsendte desuden MVJ-aftaler for sine markarealer for 2017-2026 under sagens behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Tønder Kommunes afgørelse af 28. juni 2021 om registrering af § 3-beskyttet natur på matr.nr.1, matr.nr.2 og matr.nr.3 i Tønder Kommune. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Retligt grundlag og vurderingskriterier

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 om beskyttelse af naturlige søer over 100 m² og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 og 4 om beskyttelse af ferske enge og moser over 2.500 m². Kriterier for beskyttelse fremgår af registreringsvejledningen og vejledningen om beskyttet natur. Ferske enge omfatter både naturenge og kulturenge, men almindelige dyrkede marker, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, betragtes ikke som ferske enge. Moser omfatter udyrkede eller ekstensivt udnyttede vådbundsområder med ferskvandspåvirket vegetation. Arealer, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, er ikke omfattet af beskyttelsen. Nævnet tillægger luftfotos betydelig vægt ved vurderingen af arealets tilstand.

Beskyttelsesstatus for matr.nr.1 og matr.nr.3

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at arealerne på matr.nr.1 og matr.nr.3 fortsat er § 3-beskyttet sø, eng og mose. Nævnet lagde vægt på, at områderne har været registreret som § 3-beskyttet i en længere årrække, herunder af det daværende Sønderjyllands Amt. Gennemgang af luftfotos fra 1972-1993 viste, at arealerne opfyldte kriterierne ved naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse i 1992. Nævnet bemærkede også jordbundens karakter som marsk med ferskvandsgytje og arealerne lave kote. Kommunens besigtigelse i juni 2021 bekræftede tilstedeværelsen af typisk fugtigbundsvegetation. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at arealerne har været omlagt siden 1992.

Beskyttelsesstatus for matr.nr.2

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Tønder Kommunes vurdering af, at matr.nr.2 er § 3-beskyttet eng. Nævnet lagde vægt på, at dele af arealet blev registreret i 2005, og hele matriklen i 2014. Jordbunden er marsk med ferskvandsgytje, og lokaliteten ligger i kote 0,0 til -1,0 m. Kommunens besigtigelse i juni 2021 registrerede plantearter typiske for fugtig bund. Gennemgang af luftfotos fra 1972-2016 viste, at arealet ikke har været omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år siden 1999.

Nævnet fandt desuden, at matriklen ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, da arealet allerede var § 3-beskyttet eng, før MVJ-aftalen blev indgået i 2017, og naturtypen dermed ikke er dannet som følge af aftalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at eventuelle vanskeligheder ved forpagtning ikke har betydning for, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Nævnet har desuden ikke kompetence til at tage stilling til erstatningsretlige spørgsmål, som fremført af klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.