Motocrossbanes lovlighed inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer - Afgørelse ophævet og hjemvist

Aalborg Kommune traf den 5. oktober 2021 afgørelse om, at en motocrossbane på matr. nr. [F1] i Svenstrup, delvist beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer, var lovligt bestående uden behov for dispensation. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) af en lokal beboerforening den 13. oktober 2021.

Ejendommen og området

Ejendommen, matr. nr. [F1], er ca. 6,5 ha og ligger i landzone øst for Svenstrup, omgivet af marker og fredsskov. Arealet med motocrossbanen ejes af Aalborg Kommune. Ca. halvdelen af banen ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne, der afkastes af fem gravhøje (fredningsnr. 1212:46, 1212:47, 1212:48, 1212:49 og 1212:50). Disse gravhøje er rundhøje fra oldtiden, og flere af dem er beskrevet som vanskelige at erkende på grund af banen og en gammel grusgrav.

Aalborg Kommunes vurdering

Kommunen vurderede, at motocrossbanen var lovligt bestående og ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18, med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5. Sagen blev indledt efter borgerhenvendelser i sommeren 2021. Kommunen oplyste, at den ikke var bekendt med tidligere meddelte dispensationer. Ifølge [V1] blev banen anlagt i 1952. Kommunen har gennemgået luftfotos fra 1954 og 1956, som viser grusgrav på ejendommen, men det kunne ikke med sikkerhed fastslås, at motocrossbanen var etableret på dette tidspunkt.

Kommunen lagde vægt på følgende for at anse banen for lovligt bestående:

• Banen blev anlagt for mere end 50 år siden.
• Kommunen har behandlet flere sager på ejendommen uden påtale af banens placering.
• Der er ikke sket en væsentligt øget negativ påvirkning af fortidsminderne.
• Naboer og borgere har ikke tidligere henvendt sig om forholdet.
• [V1] har indrettet sig i tillid til, at banen er lovligt bestående, da den ikke er påtalt af myndighederne over en længere årrække.

Klagerens anbringender

Den lokale beboerforening, der repræsenterer ca. 30 husstande, anførte, at motocrossbanen må være anlagt efter 1970, da den ikke fremgår af fredningsbestemmelser fra 1969 og 1970, og flyfotos indikerer etablering omkring 1970-1972. De henviste til, at fortidsmindebeskyttelseslinjen blev indført i naturfredningsloven i 1961, hvilket betyder, at banen kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18. Klager mente, at kommunen burde have behandlet sagen som en ansøgning om lovliggørende dispensation med høring af relevante parter, herunder Slots- og Kulturstyrelsen. Klager påpegede også, at kommunen var vidende om ulovlige forhold, men undlod at handle, og at der var opført bygninger og skilte uden tilladelse. Klager anførte desuden, at afgørelsen var udtryk for forskelsbehandling, og at der ikke forelå en gyldig brugsretsaftale.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt motocrossbanen kræver en lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18, eller om den er etableret før ikrafttrædelsen af fortidsmindebeskyttelseslinjen i 1961, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnets vurdering af lovlighed

MFKN vurderede på baggrund af luftfotos fra 1964, 1967 og 1970 samt kommunens oplysninger, at det ikke entydigt kan fastslås, at motocrossbanen med sin nuværende placering og størrelse har eksisteret før fortidsmindebeskyttelseslinjens ikrafttræden i 1961. Nævnet bemærkede, at selvom der var spor af gravearbejde i 1954 og terrænregulering i 1967, dækkede det ikke hele banens nuværende udstrækning. En ovalformet bane kunne erkendes i 1970, men den var heller ikke lige så stor som i dag. Nævnet fandt det sandsynligt, at banen er blevet betydeligt udvidet, og at den visuelle påvirkning af fortidsminderne er blevet mere markant.

Afgørelse og hjemvisning

På denne baggrund fandt MFKN, at motocrossbanen ikke i sin helhed er lovligt bestående uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18. Nævnet ophævede derfor Aalborg Kommunes afgørelse af 5. oktober 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. MFKN har ikke taget stilling til, om der er grundlag for at meddele en lovliggørende dispensation ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder myndighedspassivitet, indrettelseshensyn og berettigede forventninger, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Aalborg Kommune skal i den fornyede behandling foretage partshøring af relevante parter og give [V1] mulighed for at ansøge om en lovliggørende dispensation.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. MFKN's afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.