Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aalborg Kommune traf den 5. oktober 2021 afgørelse om, at en motocrossbane på matr. nr. [F1] i Svenstrup, delvist beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer, var lovligt bestående uden behov for dispensation. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) af en lokal beboerforening den 13. oktober 2021.
Ejendommen, matr. nr. [F1], er ca. 6,5 ha og ligger i landzone øst for Svenstrup, omgivet af marker og fredsskov. Arealet med motocrossbanen ejes af Aalborg Kommune. Ca. halvdelen af banen ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne, der afkastes af fem gravhøje (fredningsnr. 1212:46, 1212:47, 1212:48, 1212:49 og 1212:50). Disse gravhøje er rundhøje fra oldtiden, og flere af dem er beskrevet som vanskelige at erkende på grund af banen og en gammel grusgrav.
Kommunen vurderede, at motocrossbanen var lovligt bestående og ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18, med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5. Sagen blev indledt efter borgerhenvendelser i sommeren 2021. Kommunen oplyste, at den ikke var bekendt med tidligere meddelte dispensationer. Ifølge [V1] blev banen anlagt i 1952. Kommunen har gennemgået luftfotos fra 1954 og 1956, som viser grusgrav på ejendommen, men det kunne ikke med sikkerhed fastslås, at motocrossbanen var etableret på dette tidspunkt.
Kommunen lagde vægt på følgende for at anse banen for lovligt bestående:
Den lokale beboerforening, der repræsenterer ca. 30 husstande, anførte, at motocrossbanen må være anlagt efter 1970, da den ikke fremgår af fredningsbestemmelser fra 1969 og 1970, og flyfotos indikerer etablering omkring 1970-1972. De henviste til, at fortidsmindebeskyttelseslinjen blev indført i naturfredningsloven i 1961, hvilket betyder, at banen kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18. Klager mente, at kommunen burde have behandlet sagen som en ansøgning om lovliggørende dispensation med høring af relevante parter, herunder Slots- og Kulturstyrelsen. Klager påpegede også, at kommunen var vidende om ulovlige forhold, men undlod at handle, og at der var opført bygninger og skilte uden tilladelse. Klager anførte desuden, at afgørelsen var udtryk for forskelsbehandling, og at der ikke forelå en gyldig brugsretsaftale.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt motocrossbanen kræver en lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18, eller om den er etableret før ikrafttrædelsen af fortidsmindebeskyttelseslinjen i 1961, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
MFKN vurderede på baggrund af luftfotos fra 1964, 1967 og 1970 samt kommunens oplysninger, at det ikke entydigt kan fastslås, at motocrossbanen med sin nuværende placering og størrelse har eksisteret før fortidsmindebeskyttelseslinjens ikrafttræden i 1961. Nævnet bemærkede, at selvom der var spor af gravearbejde i 1954 og terrænregulering i 1967, dækkede det ikke hele banens nuværende udstrækning. En ovalformet bane kunne erkendes i 1970, men den var heller ikke lige så stor som i dag. Nævnet fandt det sandsynligt, at banen er blevet betydeligt udvidet, og at den visuelle påvirkning af fortidsminderne er blevet mere markant.
På denne baggrund fandt MFKN, at motocrossbanen ikke i sin helhed er lovligt bestående uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18. Nævnet ophævede derfor Aalborg Kommunes afgørelse af 5. oktober 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. MFKN har ikke taget stilling til, om der er grundlag for at meddele en lovliggørende dispensation ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder myndighedspassivitet, indrettelseshensyn og berettigede forventninger, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Aalborg Kommune skal i den fornyede behandling foretage partshøring af relevante parter og give [V1] mulighed for at ansøge om en lovliggørende dispensation.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. MFKN's afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terrasse og et skur med tilhørende overdækket terrasse. Disse konstruktioner er opført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i landzone, der er beliggende omkring en fredet gravhøj (fredningsnr. 1903:67).
Ejendommen, der er en beboelsesejendom på ca. 3.076 m², er i sin helhed omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen. Den fredede gravhøj ligger umiddelbart midt på ejendommen og er en del af et større, sammenhængende oldtidsmiljø. Udover en bolig og garage var der opført en udestue, en overdækket terrasse på ca. 75 m² og et skur med tilhørende overdækket terrasse på ca. 100 m². De omstridte bebyggelser ligger henholdsvis ca. 9 m og 15 m fra fortidsmindet og var opført uden forudgående dispensation.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder.
Lemvig Kommune meddelte den 3. juli 2019 lovliggørende dispensation til at beholde den overdækkede terrasse, skuret med tilhørende overdækket terrasse samt udestuen. Kommunen vurderede, at bebyggelserne ikke forringede indsynet til gravhøjen og ikke havde skadelig effekt på bilag IV-arter.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 30. juli 2019. Klagen anførte navnlig, at:
Sagen blev vurderet efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder, og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde, dog med en meget restriktiv praksis.
Sagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mereSagen omhandler Ærø Kommunes dispensation til opførelse af en ny bygning til skolefritidsordning (SFO) og et cykelskur i...
Læs mereLovforslag om begrænsning af plantebeskyttelsesmidler på befæstede og stærkt permeable arealer
