Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en researcher, der blev ansat hos en virksomhed i marts 2022. Kort efter ansættelsens start opstod der gnidninger i samarbejdet med en kollega, som klageren refererede til. Sagens kerne drejer sig om en række e-mails og udtalelser, samt de efterfølgende konsekvenser for klagerens ansættelsesforhold.
I marts 2022 modtog klageren flere e-mails fra sin de facto leder, hvori hun blev tiltalt som "Shish Kebab" og "Shish". Klageren gjorde medarbejderen opmærksom på, at hun fandt disse betegnelser stødende, hvortil medarbejderen svarede, at hun vidste det, men blot brugte det, fordi det var det eneste tyrkiske navn, hun kunne udtale korrekt. Ultimo april 2022 valgte klageren at orientere virksomhedens ledelse om disse hændelser.
Efter klagerens henvendelse til ledelsen blev der afholdt interne møder for at håndtere situationen. Den pågældende medarbejder sendte en undskyldning til klageren, hvor hun forklarede, at udtalelserne var ment som en joke. Den 23. maj 2022, mindre end en måned efter klagen over chikanen, blev klageren afskediget.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at tiltaleformerne udgjorde chikane baseret på race og etnicitet. Påstår endvidere, at afskedigelsen var en direkte repressalie for at have klaget over forskelsbehandling. |
| Indklagede | Hævder, at udtalelserne var udtryk for en uformel omgangstone og ikke var ment chikanøst. Afskedigelsen begrundes med en strukturel ændring og budgetreduktion i det specifikke projekt, som klageren var tilknyttet. |
De juridiske spørgsmål i sagen vedrører, hvorvidt tiltaleformerne kan karakteriseres som chikane i henhold til lovgivningen, og om der er en årsagssammenhæng mellem klagen over chikane og den efterfølgende afskedigelse.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren var blevet udsat for både chikane og ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med sin afskedigelse.
Nævnet fastslog, at tiltaleformerne "shish" og "shish kebab" var begrundet i klagerens etniske oprindelse og var egnede til at krænke hendes værdighed. Dette blev vurderet som chikane i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 4. Nævnet vurderede, at virksomhedens generelle værdigrundlag ikke var tilstrækkeligt til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.
Nævnet fandt, at der var en meget nær tidsmæssig sammenhæng mellem klagen over chikanen og afskedigelsen. Virksomheden formåede ikke at bevise, at afskedigelsen udelukkende skyldtes projektændringer, og at klagen ikke havde haft indflydelse på beslutningen. Der var derfor tale om ulovlige repressalier i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 2.
Nævnet tilkendte klageren en samlet godtgørelse baseret på sagens alvor og klagerens anciennitet jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a:
| Type | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Chikane | 25.000 kr. | Krænkelse af værdighed gennem tiltaleformer |
| Afskedigelse | 225.000 kr. | Svarende til ca. 6 måneders løn |
| Total | 250.000 kr. | Skal betales med procesrente |
Nævnet afviste indklagedes anmodning om mundtlig bevisførelse under henvisning til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, da sagen ansås for tilstrækkeligt oplyst skriftligt.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.

Sagen omhandler en mandlig jurist af polsk afstamning, der var ansat i en inkassoafdeling hos et forsikringsselskab fra oktober 2007 til april 2009. Klageren blev afskediget med en begrundelse, der omfattede flere kritikpunkter af hans arbejdsindsats og adfærd.
Ifølge indklagede skyldtes opsigelsen en kombination af faktorer:
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Klageren indbragte oprindeligt sagen for byretten med påstand om usaglig afskedigelse efter funktionærloven, men byretten frifandt indklagede. Retten lagde vægt på, at klageren trods påtaler ikke havde forbedret sin produktivitet.
Klageren har over for Ligebehandlingsnævnet gjort gældende, at han blev udsat for chikane og diskrimination på grund af sin etniske oprindelse. Han fremhævede blandt andet:
| Emne | Klagers argument | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Benævnelser | Racistiske øgenavne ("polske ekspert") | Brugt som en anerkendelse af faglighed |
| Produktivitet | Sager blev bevidst registreret i teamleders navn | Klageren var mindre egnet og mindre effektiv |
| Advarsler | Ingen ansættelsesretlige advarsler givet | Mundtlige advarsler givet ved MUS-samtale |

Sagen omhandler en lærer med egyptisk baggrund, der var ansat som adjunkt på en erhvervsskole fra 2009 til januar 2013. ...
Læs mere
Sagen omhandler en tidligere kapelbetjent ved et begravelsesvæsen, der klagede over at være blevet udsat for chikane bas...
Læs mere