Afskedigelse af massør med følger efter trafikulykke var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Klagerens fagforening protesterede mod de ændrede vilkår og gjorde gældende, at klageren var omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse på grund af et handicap. Virksomheden fastholdt, at de økonomiske rammer og driftsmæssige behov gjorde det nødvendigt at justere ansættelsen, og at de ikke anså klageren for at være handicappet i juridisk forstand.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Nævnets vurdering af handicapbegrebet

Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, der skal godtgøre, at der foreligger et handicap i lovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Dette kræver bevis for langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren havde et handicap ud fra følgende betragtninger:

• Modstridende oplysninger: Klageren havde ved ansættelsen oplyst at være sund og rask, og i marts 2022 tilkendegav han i en mail, at han godt kunne arbejde mere end 25 timer om ugen.
• Manglende dokumentation for varighed: Det var på afskedigelsestidspunktet uklart, om funktionsbegrænsningerne var af langvarig karakter.
• Tidspunkt for erklæringer: Nævnet bemærkede, at en speciallægeerklæring fra juni 2022 og en afgørelse om méngrad fra juli 2022 ikke kunne tillægges vægt, da disse oplysninger ikke forelå på tidspunktet for afskedigelsen i marts 2022.

Da klageren ikke blev anset for at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, fandt nævnet ingen grundlag for at vurdere, om virksomheden havde overtrådt sin tilpasningsforpligtelse. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a om delt bevisbyrde.

Varsling om afskedigelse og parternes synspunkter

I oktober 2012 varslede styrelsen en afskedigelse af klageren med begrundelse i hans lave ugentlige timetal på cirka 8,5 timer, hvilket ifølge arbejdsgiveren ikke var foreneligt med rollen som IT-arkitekt. Klageren anførte hertil:

• At hans funktionsnedsættelse udgjorde et handicap.
• At arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a.
• At styrelsen burde have tilbudt ansættelse i fleksjob fremfor afskedigelse.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at man havde foretaget omfattende tilpasninger, herunder mulighed for hjemmearbejde og fritagelse fra visse møder, men at stillingen som IT-arkitekt krævede et højere og mere stabilt fremmøde end det præsterede.