Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en uddannet massør, der efter en trafikulykke i juli 2020 blev ansat som massørvikar i en virksomhed i februar 2021. I sit CV beskrev klageren sig selv som fysisk stærk, meget aktiv med løb og fitness og angav, at han næsten aldrig var syg.
Ansættelseskontrakten fastsatte en ugentlig arbejdstid på minimum 25 timer fordelt over fem dage, hvor klageren skulle stå til rådighed for skiftende lokationer. I løbet af efteråret 2021 begyndte klageren at opleve helbredsmæssige udfordringer, herunder smerter fra nakkerygsøjlen, kraftnedsættelse i venstre arm samt migræne, hvilket han koblede til trafikulykken. En lægejournal fra oktober 2021 diagnosticerede ham med cervikalsyndrom og indikerede et skånebehov på maksimalt 20-25 timers arbejde om ugen.
I november 2021 og marts 2022 var der en korrespondance mellem parterne om klagerens helbred og behovet for nedsat tid. Virksomheden anførte, at klagerens begrænsede tilgængelighed påvirkede den fleksibilitet, som vikarfunktionen krævede.
Der blev i marts 2022 fremsat et tilbud om en ny kontrakt med følgende ændringer:
| Vilkår | Oprindelig kontrakt | Foreslået ny kontrakt |
|---|---|---|
| Arbejdstid | Minimum 25 timer pr. uge | Maksimum 25 timer pr. uge |
| Antal arbejdsdage | 5 dage (man-fre) | 4 dage (man, tirs, ons, fre) |
| Månedsløn | 28.000 kr. | 22.400 kr. |
| Fleksibilitetstillæg | Inkluderet i lønnen | Nedsat under hensyn til rådighed |
Klagerens fagforening protesterede mod de ændrede vilkår og gjorde gældende, at klageren var omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse på grund af et handicap. Virksomheden fastholdt, at de økonomiske rammer og driftsmæssige behov gjorde det nødvendigt at justere ansættelsen, og at de ikke anså klageren for at være handicappet i juridisk forstand.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, der skal godtgøre, at der foreligger et handicap i lovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Dette kræver bevis for langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren havde et handicap ud fra følgende betragtninger:
Da klageren ikke blev anset for at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, fandt nævnet ingen grundlag for at vurdere, om virksomheden havde overtrådt sin tilpasningsforpligtelse. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a om delt bevisbyrde.
Kortuddannede seniorer med fysisk krævende job står over for en dobbelt udfordring, hvor dårligt helbred kræver nedsat tid, mens en presset økonomi tvinger dem til at blive på fuld tid.

Sagen omhandler en specialkonsulent, der var ansat som IT-arkitekt i en statslig styrelse. Efter en bilulykke i 2010 pådrog medarbejderen sig en nakkeskade med efterfølgende kognitive og fysiske gener, herunder koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og kroniske smerter. Dette medførte et omfattende sygefravær og en markant reduktion i den faktiske arbejdstid.
Klageren forsøgte at genoptage arbejdet delvist, men en lægeerklæring fra 2012 fastslog, at tilstanden var stationær med betydelige begrænsninger. Kommunen bevilgede klageren fleksjob i marts 2012. Arbejdsgiveren afgav i maj 2012 en udtalelse, hvori det fremgik, at klagerens opgaver var blevet ændret fra udførende til rådgivende, og at han var fritaget for de mest belastende opgaver med stramme deadlines.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Der er kun forsket ganske lidt i, hvordan ledige seniorer kan få bedre muligheder for at komme i job, og hvilke ønsker de selv har til deres arbejde fremadrettet. Det viser en ny vidensindsamling.
I oktober 2012 varslede styrelsen en afskedigelse af klageren med begrundelse i hans lave ugentlige timetal på cirka 8,5 timer, hvilket ifølge arbejdsgiveren ikke var foreneligt med rollen som IT-arkitekt. Klageren anførte hertil:
Arbejdsgiveren gjorde gældende, at man havde foretaget omfattende tilpasninger, herunder mulighed for hjemmearbejde og fritagelse fra visse møder, men at stillingen som IT-arkitekt krævede et højere og mere stabilt fremmøde end det præsterede.

Sagen omhandler en kvindelig administrativ medarbejder, der var ansat i et fleksjob hos en kommune på et opholdssted for...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet automekaniker, der blev ansat ved en havn i 1986. Efter at have ramt af flere blodpropper i ...
Læs mere