Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende støj fra afstivningsarbejder i Carlsberg Byen

En klager indbragte den 15. oktober 2021 en klage for Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende Københavns Kommunes afgørelse af 22. september 2021 om støj fra afstivningsarbejder i Carlsberg Byen, specifikt byggefelter BA 6V, BA10 og BA 14. Klagen omhandlede, at kommunen angiveligt ikke havde truffet afgørelse i henhold til gældende miljølovgivning, havde undladt at gribe ind over for støjende byggeaktiviteter som spunsning, og havde forhalet sagsbehandlingen, så afgørelsen først kom, da arbejdet var næsten afsluttet. Klagen blev indbragt efter Miljøbeskyttelsesloven § 92 og miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Københavns Kommune havde truffet sin afgørelse i medfør af §§ 5, 8 og 12 i den lokale Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune. Denne forskrift er hjemlet i Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 20, stk. 2 og Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 24, stk. 2. Kommunens afgørelse fastslog, at der ikke kunne gøres yderligere i forhold til valg af metoder, og at de aktuelle afstivningsarbejder blev udført lovligt i henhold til forskriftens bestemmelser om arbejdstider og nabovarsling.

Det fremgik endvidere af kommunens afgørelse, at den ikke kunne påklages, jf. forskriftens § 14 og miljøaktivitetsbekendtgørelsen § 21, stk.2. Arbejdet, som klagen vedrørte, var ifølge sagens oplysninger ophørt i uge 38 2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 22. september 2021 om støj fra afstivningsarbejder i Carlsberg Byen.

Nævnets kompetence

Nævnet begrundede afvisningen med, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lokale forskrifter, som den i sagen omhandlede, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, medmindre afgørelsen vedrører kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg. Dette følger af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 21, stk. 2. Da den påklagede afgørelse var truffet efter en lokal forskrift, og da der ikke var tale om en kommunalt drevet virksomhed, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen.

Sagsbehandling og gebyr

Vedrørende klagepunktet om forhalet sagsbehandling bemærkede nævnet, at klager over en kommunes sagsbehandling skal rettes til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne efter kommunestyrelsesloven. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til klageren, jf. . Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .