Planklagenævnets afgørelse om klage over Hjørring Kommunes kommuneplantillæg nr. 52 vedrørende temaplan for produktions-, transport- og logistikvirksomheder

Ekspropriativ karakter af kommuneplantillægget

Klagerne gjorde gældende, at kommuneplantillægget havde ekspropriationslignende karakter, da det pålagde dem en handlepligt og medførte værdiforringelse. Planklagenævnet afviste dette klagepunkt. Nævnet fastslog, at kommuneplanlægning er erstatningsfri regulering, da kommuneplantillæg ikke er retligt bindende for borgere. Vedtagelsen af tillægget medførte desuden ingen handlepligt for klagerne og havde ingen betydning for, om klagerne skulle etablere afskærmende foranstaltninger ved fremtidig placering af virksomheder.

Underretning af klagerne

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde overholdt grundlæggende forvaltningsretlige principper ved manglende underretning om oprettelsen af konsekvenszonen. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt de gældende regler for offentlig høring. Planforslaget havde været fremlagt til offentlig høring i 8 uger fra den 20. april 2021 til den 15. juni 2021, hvilket er i overensstemmelse med Planlovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Planlovens § 24, stk. 3. Nævnet bemærkede desuden, at planloven ikke indeholder bestemmelser om, at kommunen skal underrette visse borgere om vedtagelsen af forslag til kommuneplantillæg eller endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, i modsætning til reglerne for lokalplaner, jf. Planlovens § 26 og Planlovens § 31.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klagerne anførte, at der ikke var fremlagt en saglig begrundelse for konsekvenszonens størrelse, og at den var forskellig fra Hirtshals. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde givet en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at vedtage kommuneplantillægget. Formålet var at beskytte virksomheder mod miljøkonflikter og skærpede miljøvilkår. Nævnet lagde vægt på, at konsekvenszonen på 500 meter er standard for særligt forurenende virksomheder, og at reduktionen i Hirtshals var begrundet i eksisterende boliger. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens planlægningsmæssige skøn, herunder om planlægningen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.