Planklagenævnets afgørelse om klage over Hjørring Kommunes kommuneplantillæg nr. 52 vedrørende temaplan for produktions-, transport- og logistikvirksomheder

Hjørring Kommune vedtog den 25. august 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 52 til kommuneplan 2016, Temaplan for produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Formålet med tillægget var at beskytte virksomheder i planområdet mod potentielle miljøkonflikter og skærpede miljøkrav, der kunne opstå ved etablering af forureningsfølsom arealanvendelse, såsom bolig- eller kontorbyggeri, i virksomhedernes opland.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget udpegede erhvervsområder forbeholdt produktions-, transport- og logistikvirksomheder med tilhørende konsekvenszoner. Klagernes ejendom er beliggende i konsekvenszonen for området i Hjørring. Inden for disse konsekvenszoner kan forureningsfølsom anvendelse kun etableres, hvis miljølovgivningens til enhver tid gældende grænseværdier kan overholdes, og virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder ikke forringes. Ved ændring af arealanvendelsen inden for konsekvensområderne skal lokalplanens redegørelse beskrive, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhederne i området.

Konsekvenszonen blev fastsat til 500 meter, hvilket svarer til den afstand, der normalt anvendes i planlægningen for særligt forurenende virksomheder og risikovirksomheder. For Hirtshals by blev konsekvenszonen dog reduceret til første række af boliger, da disse boliger allerede er bestemmende for virksomhedernes muligheder.

Klagen og dens status

Ejerne af en ejendom i planområdet klagede over planvedtagelsen. Klagen omhandlede spørgsmål vedrørende kommuneplantillæggets eventuelle ekspropriative karakter, kommunens overholdelse af planlovens bestemmelser om offentlighedens inddragelse, samt om der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.

Kommuneplantillæg nr. 52 til kommuneplan 2016 blev uaktuelt og ophævet i forbindelse med Hjørring Kommunes vedtagelse af kommuneplan 2021 den 22. september 2021, som blev offentliggjort den 1. oktober 2021. På grund af kommuneplantillæggets ophævelse afviste Planklagenævnet at behandle klagen, da den var uaktuel. Nævnet fandt det dog hensigtsmæssigt at tilkendegive sin vurdering af de påklagede spørgsmål for at vejlede klagerne.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over kommuneplantillæg nr. 52 til kommuneplan 2016, da tillægget var ophævet og dermed uaktuelt. Nævnet valgte dog at tilkendegive sin vurdering af de påklagede spørgsmål.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klagepunkter vedrørende planens hensigtsmæssighed eller indhold, såsom værdiforringelse af ejendom, er ikke retlige spørgsmål og falder uden for nævnets kompetence.

Ekspropriativ karakter af kommuneplantillægget

Klagerne gjorde gældende, at kommuneplantillægget havde ekspropriationslignende karakter, da det pålagde dem en handlepligt og medførte værdiforringelse. Planklagenævnet afviste dette klagepunkt. Nævnet fastslog, at kommuneplanlægning er erstatningsfri regulering, da kommuneplantillæg ikke er retligt bindende for borgere. Vedtagelsen af tillægget medførte desuden ingen handlepligt for klagerne og havde ingen betydning for, om klagerne skulle etablere afskærmende foranstaltninger ved fremtidig placering af virksomheder.

Underretning af klagerne

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde overholdt grundlæggende forvaltningsretlige principper ved manglende underretning om oprettelsen af konsekvenszonen. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt de gældende regler for offentlig høring. Planforslaget havde været fremlagt til offentlig høring i 8 uger fra den 20. april 2021 til den 15. juni 2021, hvilket er i overensstemmelse med Planlovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Planlovens § 24, stk. 3. Nævnet bemærkede desuden, at planloven ikke indeholder bestemmelser om, at kommunen skal underrette visse borgere om vedtagelsen af forslag til kommuneplantillæg eller endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, i modsætning til reglerne for lokalplaner, jf. Planlovens § 26 og Planlovens § 31.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klagerne anførte, at der ikke var fremlagt en saglig begrundelse for konsekvenszonens størrelse, og at den var forskellig fra Hirtshals. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde givet en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at vedtage kommuneplantillægget. Formålet var at beskytte virksomheder mod miljøkonflikter og skærpede miljøvilkår. Nævnet lagde vægt på, at konsekvenszonen på 500 meter er standard for særligt forurenende virksomheder, og at reduktionen i Hirtshals var begrundet i eksisterende boliger. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens planlægningsmæssige skøn, herunder om planlægningen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.