Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en sag om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr.nr. [PN1] Lynge By, Lynge i Sorø Kommune. Sagen blev oprindeligt behandlet af Region Sjælland, som den 8. december 2017 meddelte tilladelse til råstofindvinding. Denne afgørelse blev dog ophævet af MFKN den 24. juni 2020 og hjemvist til fornyet behandling, primært grundet mangler i regionens vurdering efter habitatbekendtgørelsen.
Region Sjælland meddelte den 13. september 2021 en ny tilladelse til indvinding af op til 100.000 m3 sand, grus og sten årligt. Denne afgørelse blev påklaget den 8. oktober 2021 af Sorø Kommune og en omboende.
Sorø Kommune anførte primært, at:
Den omboende klager fremhævede især:
Region Sjælland havde forud for den endelige afgørelse foretaget partshøring af udvalgte ejendomme, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Regionen vurderede, at kun de nærmeste naboer og ejendomme med direkte udsigt til indvindingsområdet, hvor mellemliggende ejendomme ikke skærmede, var parter. Regionen oplyste, at partshøring var sendt til brugere og ejere af specifikke matrikler inden for lokalplan SK 60-området, men at ejere af øvrige matrikler ikke blev anset for parter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om manglende partshøring, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet bemærkede, at afgørelser om råstofindvinding efter Råstofloven § 7, stk. 1 skal afveje råstofinteresser mod andre hensyn i medfør af . Selvom råstofloven ikke indeholder specifikke regler om partshøring, er Region Sjællands afgørelse en forvaltningsretlig afgørelse, der kræver partshøring i henhold til .
MFKN fandt, at Region Sjællands afgørelse af 13. september 2021 led af en væsentlig retlig mangel som følge af manglende partshøring. Nævnet vurderede, at flere ejere af ejendomme inden for planområdet for lokalplan SK 60, herunder ejerne af matr.nr. [PN9] og [PN10], burde have været partshørt. Denne vurdering byggede på, at ejendommene havde frit udsyn til indvindingsområdet, og at der ikke var skærmende landskab eller mellemliggende ejendomme. MFKN understregede, at råstofindvinding er en støjende og støvende aktivitet, og at direkte udsyn til et indvindingsområde er et væsentligt kriterium for partstatus.
Den manglende partshøring blev anset for konkret væsentlig, da de berørte ejendomsejere ikke på anden vis havde haft mulighed for at fremføre deres synspunkter. MFKN ophævede derfor Region Sjællands afgørelse af 13. september 2021 om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og hjemviste sagen til fornyet behandling i regionen. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Råstofloven § 43, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Indenrigs- og SundhedsministerietRegeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Brøndby Kommune
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Region Nordjylland meddelte den 8. juni 2018 en tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af 60.000 m³ moler årligt over en 15-årig periode på et 9,8 ha stort areal i Morsø Kommune. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Råstoflovens § 7, stk. 1 og omfattede indvinding til kote 7, svarende til 30 meter under terræn. Regionen begrundede den 15-årige varighed med, at forædlingsprocessen af moler kræver store investeringer, hvilket berettiger en længere tilladelsesperiode end de normale 10 år, jf. Råstoflovens § 9, stk. 1.
En omboende påklagede afgørelsen den 6. juli 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at den tilladte råstofindvinding ville medføre væsentlige støj- og støvgener, værdiforringelse af ejendommen og ødelæggelse af det bakkede kystlandskab. Klageren bestred desuden omfanget af molerforekomsten, som ifølge en GEUS-rapport fra 1998 var estimeret til ca. 400.000 m³, men med usikkerhed. Klageren mente også, at der var alternative, mindre forstyrrende molerforekomster i Hesselbjergområdet.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Tilladelsen indeholdt specifikke vilkår for at begrænse gener:
Indvindingsarealet er udpeget som ”Landskabelige beskyttelsesområder” i Morsø Kommuneplan 2013, men er undtaget, da det indgår i den regionale råstofplan. En del af arealet er desuden et Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet overdrev, hvorfor Morsø Kommune meddelte dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65 på vilkår om efterbehandling. Region Nordjylland vurderede, at påvirkningen af landskabet ville være mindre betydende og lokalt begrænset, og at efterbehandlingen ville indpasse arealet i det eksisterende landskab, som allerede er præget af råstofgrave.
Sagen omhandler en klage fra en omboende over Region Syddanmarks tilladelse til udvidelse af en eksisterende råstofgrav....
Læs mereSagen omhandler Sorø Kommunes afslag på at genoptage en sag om eventuel VVM-pligt for et skovrejsningsprojekt på matr. F...
Læs mere