Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Dokument
Denne sag i faglig voldgift vedrører en tvist mellem FOA, der optræder på vegne af medarbejder A (Ann-Britt Olsen), og KA Pleje for Nordpleje ApS. Konflikten handlede om, hvorvidt A under sin ansættelse i 2009-2010 havde krav på at få beregnet kørselsgodtgørelse efter høj sats for brug af eget køretøj i tjenesten, eller om hun alene havde krav på lav sats.
A var ansat hos Nordpleje ApS. Uenigheden centrerede sig om, hvilken sats der skulle anvendes til beregning af godtgørelse for 5.780,4 kørte kilometer i tjenesten i perioden 2009-2010. Nordpleje havde udbetalt godtgørelse efter lav sats (1,90 kr./km), mens FOA gjorde gældende, at A skulle have høj sats (3,56 kr./km).
En del af klagen vedrørte desuden en modregning på 409,29 kr., som indklagede havde foretaget. Dette spørgsmål blev dog forligt under den mundtlige forhandling, således at voldgiftsretten udelukkende skulle tage stilling til satsspørgsmålet.
Klagers beløb var opgjort som differencen mellem høj og lav sats samt den uberettigede modregning:
| Post | Beregning | Beløb (kr.) |
|---|---|---|
| Høj sats (krav) | 5.780,4 km x 3,56 kr. | 20.578,20 |
| Lav sats (betalt) | 5.780,4 km x 1,90 kr. |
| 10.982,76 |
| Difference | Høj - Lav sats | 9.595,44 |
| Uberettiget modregning | - | 409,29 |
| Samlet krav | 10.004,73 |
FOA/A's argumenter:
KA Pleje/Nordpleje ApS's argumenter:
Opmanden tilkendegav, at en kendelse ville resultere i frifindelse af indklagede vedrørende kravet om betaling efter høj sats. De partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten afsluttede herefter sagen forligsmæssigt i overensstemmelse med opmandens tilkendegivelse, hvilket tillagdes virkning som en kendelse.
Opmanden lagde vægt på fortolkningen af § 7 i overenskomsten 2007 (indgået mellem KA Pleje og FOA), som regulerede As ansættelse.
§ 7: Der ydes befordringsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende statslige satser... Hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art i privat bil eller på privat motorcykel, kan der udbetales godtgørelse pr. km efter høj sats indtil 20.000 km i et kalenderår.
Nordpleje ApS blev frifundet for kravet om differencen mellem høj og lav sats, da medarbejderen kun havde krav på lav sats i fravær af arbejdsgiverens tilsagn om den høje sats.

Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.

Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af modtaget befordringsgodtgørelse fra sit selskab i indkomstårene 2013-2015. Klageren havde modtaget en fast kilometergodtgørelse på 3,67 kr./km, uden at der blev taget højde for den lavere sats efter 20.000 kørte kilometer årligt, som fastsættes af Skatterådet.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med henholdsvis 104.063 kr. (2013), 160.232 kr. (2014) og 202.393 kr. (2015). SKAT begrundede forhøjelsen med, at udbetaling af kilometergodtgørelse, der overstiger Skatterådets satser, er skattepligtig. Da der ikke var sket en regulering eller opdeling af de modtagne kilometergodtgørelser i en skattefri og en skattepligtig del, anså SKAT hele den udbetalte godtgørelse for skattepligtig. SKAT fremhævede, at klageren som hovedanpartshaver selv havde ansvaret for at kontrollere overholdelsen af reglerne, og at uvidenhed om lønsystemets manglende automatiske regulering ikke kunne tilskrives undskyldelig uvidenhed.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Klagerens repræsentant bestred ikke antallet af kørte kilometer, men anfægtede den anvendte sats. Repræsentanten forklarede, at fejlen skyldtes, at bogholderen ikke var opmærksom på, at lønsystemet ikke automatisk regulerede satsen for kørsel ud over 20.000 km. Det blev anført, at det ikke burde komme klageren til skade, at selskabet ikke havde opdelt godtgørelsen i en skattefri og skattepligtig del, da fejlen skyldtes uvidenhed.
Klageren nedlagde to påstande:
Klageren argumenterede for, at der ikke forelå praksis, der forhindrede en efterfølgende opdeling af godtgørelsen, når køresedlerne og omfanget af kørte kilometer ikke var anfægtet af SKAT.

Sagen omhandlede klagerens skattepligt af udbetalt befordringsgodtgørelse fra det selskab, hvor hun var ansat og medejer...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i 2010 og 2011 modtog skattefri befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1...
Læs mere